Hvornår er I klar til at få jeres børn passet?

Anonym skriver:

Jeg er lige anonym, da jeg ikke vil risikere at træde nogen over tæerne.

Svigermor er meget forhippet på at vores lille trold skal passes af min kærestes søster (som intet ved om små børn og aldrig har skiftet en ble...). Hun bliver ved med at sige at "så kan faster jo lige komme og passe hende en time eller to mens I er nede og træne, går en tur, eller går ud og spiser". Det er DEJLIGT at vide at de gerne vil, men jeg vil bare ikke have det presset ned over hovedet på mig.

Vores barn er 2 mdr.  og jeg synes ærlig talt det er for tidligt at hun skal passes - hverken jeg eller min kæreste er nået dertil endnu, hvor vi har brug for lidt tid til os selv.

Hvornår blev jeres små passet ude første gang? Og jeg mener altså ikke med overnatning.

Hvis du ikke er tryg ved det så skal du ikke gøre det. Det er dig der er dit barns talerør. Du kender dig og dit barn bedst. Så når I er klar til at få barnet passet skal I gøre det. Ikke et sekund før. Vi fik vores dreng passet første gang da han var en måned. Det var kun et par timer. Jeg ammede ikke så det gjorde det lidt nemmere. Det var min mor der passede ham og jeg var helt tryg ved det. Siden (han er 8 mdr nu) er han blevet passet af min mor 2 gang hvor han har sovet der. Min mor kender ham rigtig godt da hun ret ofte kommer på besøg. Min svigermor presser meget på for at få lov at passe ham, men jeg hat sagt nej da jeg ikke synes hun kender ham godt nok. Hun har ikke set ham ret meget og det har været meget kort tid de gange hun har set ham. Hun er rigtig sur over at min mor må passe ham, når hun ikke må. Men det er jeg ligeglad med. Så længe hun ikke kender ham bedre så får hun ikke lov.

Så dermed sagt. Du skal være tryg ved både valget af tidspunkt og person. Det er dit barn - ikke din svigermors!!!

Det er meget forskelligt hvornår mødrene er klar til at få deres barn passet, men jeg vil vove påstanden at der ikke er nogen babyer der er klar når de er 2 mdr gamle! selvfølgelig kan de lade sig gøre!!! selvfølgelig overlever barnet!!! -men hvis barnet kunne vælge, så ville det helt sikkert helst være hos mor!

-og iøvrigt er det ikke svigermor eller andres behov for at holde barnet eller passe barnet der skal tilgode ses, det er BARNETS BEHOV der skal tilgodeses. Det er ihvertfald min mening!!!

Bayze skriver:

Nej, det er det jeg siger, ALDRIG, vel?!

Og de skal helst heller aldrig i pasning, i skole eller på anden måde ud i samfundet, vel?! Bare blive hjemme ved mor, der bare vil være hjemmegående og sidde på sin søn fra nu af

det er præcis sådan jeg har det. Jeg kan ikke undvære hende. Bare det hun tager en lang lur savner jeg hende. Jeg tror, at man bliver helt afhængig af de små myr. Og tanken om at hun skal passes mens jeg arbejder engang, og jeg skal være væk fra hende så længe virker helt absurd, tanken om at være hjemmegående husmor virker mere og mere tiltalende for mig.

Åhh hvor jeg kender det. Allerede før jeg havde født, pressede svigerfamilien på for at de alle skulle passe vores lille baby. Og aftalte i hvad rækkefølge de skulle det.. Hallo! Det er mit barn og det slet ikke sikkert man overhovedet har brug for pasning.. Slet ikke fra folk der er så overivrige..

Majastina skriver:

det er præcis sådan jeg har det. Jeg kan ikke undvære hende. Bare det hun tager en lang lur savner jeg hende. Jeg tror, at man bliver helt afhængig af de små myr. Og tanken om at hun skal passes mens jeg arbejder engang, og jeg skal være væk fra hende så længe virker helt absurd, tanken om at være hjemmegående husmor virker mere og mere tiltalende for mig.

Nej sådan har jeg det også... Kan slet ikke overskue at hun skal passes i institution om ca. 8 mdr. Det er jo lige om lidt!!  

Svigermor fik også lige udtalt at "det jo ikke kun er vores barn" - hun sagde det med et smil på læben, men indvendig kunne jeg have slået hende i gulvet. Jo du kan tro det er kun er vores barn!

Anonym skriver:

Nej sådan har jeg det også... Kan slet ikke overskue at hun skal passes i institution om ca. 8 mdr. Det er jo lige om lidt!!  

Svigermor fik også lige udtalt at "det jo ikke kun er vores barn" - hun sagde det med et smil på læben, men indvendig kunne jeg have slået hende i gulvet. Jo du kan tro det er kun er vores barn!

 

Åh de der svigermødre skal lære at holde deres k...! Det gør mig rigtig sur, at hun siger sådan noget, for jo det er jeres barn. Og det er jer der bestemmer alt, og ikke andre. Det er min holdning. Det er klart at din svigermor også skal være sammen med jeres lille myr, men det er jo ligesom på jeres præmisser.

Kan du ikke på en pæn måde fortælle hende, at hun ikke skal blande sig i det?

Jeg er heldig, min svigermor blander sig ikke overhovedet, hun lader os helt selv finde ud af det, det er skønt, og hun er så god og rolig omkring Dicte. Men jeg har engang faret i flint over en kommentar, og jeg tror, at det ligesom lagde en dæmper på råd og vejledning. Det var fordi hun mente at jeg forkælede Dicte ved at tage hende op til mig, når hun græder, og at hun må finde sig i at blive liggende og græde en gang imellem. Der farede jeg i flint, for min lille pige skal IKKE ligge og være ked af det og skrige lungerne ud. Hun skal ikke bare finde sig i noget, det kan babyer ikke, og desuden kan man ikke forkæle en baby røg det ud af mig, mens jeg løb afsted med Dicte i armene og raseri-tårer i øjnene.

Hun mente det med garanti ikke så slemt, som jeg hørte det, det ved jeg. Men lige der var jeg meget følsom, og så blev det altså bare for meget. Sådan kan det gå. Siden den gang har jeg det meget bedre med min svigermor, jeg er meget mere afslappet, og det er hun også. Og jeg bliver så glad, når jeg ser hende med Dicte, så det er bare dejligt.

Jeg ville helt klart fare i flint, hvis nogen sagde som din svigermor, og så er jeg egentlig ligeglad med hvem der sagde det, for det er noget vås!

Majastina skriver:

Åh de der svigermødre skal lære at holde deres k...! Det gør mig rigtig sur, at hun siger sådan noget, for jo det er jeres barn. Og det er jer der bestemmer alt, og ikke andre. Det er min holdning. Det er klart at din svigermor også skal være sammen med jeres lille myr, men det er jo ligesom på jeres præmisser.

Kan du ikke på en pæn måde fortælle hende, at hun ikke skal blande sig i det?

Jeg er heldig, min svigermor blander sig ikke overhovedet, hun lader os helt selv finde ud af det, det er skønt, og hun er så god og rolig omkring Dicte. Men jeg har engang faret i flint over en kommentar, og jeg tror, at det ligesom lagde en dæmper på råd og vejledning. Det var fordi hun mente at jeg forkælede Dicte ved at tage hende op til mig, når hun græder, og at hun må finde sig i at blive liggende og græde en gang imellem. Der farede jeg i flint, for min lille pige skal IKKE ligge og være ked af det og skrige lungerne ud. Hun skal ikke bare finde sig i noget, det kan babyer ikke, og desuden kan man ikke forkæle en baby røg det ud af mig, mens jeg løb afsted med Dicte i armene og raseri-tårer i øjnene.

Hun mente det med garanti ikke så slemt, som jeg hørte det, det ved jeg. Men lige der var jeg meget følsom, og så blev det altså bare for meget. Sådan kan det gå. Siden den gang har jeg det meget bedre med min svigermor, jeg er meget mere afslappet, og det er hun også. Og jeg bliver så glad, når jeg ser hende med Dicte, så det er bare dejligt.

Jeg ville helt klart fare i flint, hvis nogen sagde som din svigermor, og så er jeg egentlig ligeglad med hvem der sagde det, for det er noget vås!

Jo jeg bliver helt sikkert NØDT til at sætte grænser - men min lunte har simpelthen været så kort efter jeg har født, når det gælder vores barn, jeg har så svært ved at sige noget til hende uden at ryge helt op i det røde felt. Så lige pt. bider jeg det i mig, selvom jeg synes hun er SÅ grænseoverskridende.

Der går ca. halvanden uge mellem vi ser hende, og alligevel siger hun hver gang vi ses at hun ser vores pige for lidt... Tror hun er lidt bange for ikke at blive en lige så stor del af vores datters liv som min mor, men det er nok lidt "nitten" ved at være farmor - mormor er ofte en stor del af moderens liv (ihvertfald mit), hun kommer her jo bare oftere, fordi hun jo gerne vil bruge tid sammen med mig, sådan har det altid været.  

Nå - nu fik jeg lidt luft, og er da glad for at det ikke bare er mig der er overpylret. Hun bliver passet når jeg er klar og ikke et sekund før - så kan familien råbe og skrige og blive sure alt det de vil!!

Hold da op altså. Når man har skønne børn, så er det da bare at dele dem med verden og ikke bare sidde på dem derhjemme - det kunne faktisk måske være godt for børnene. Og for forældrene. Det er virkeligt vigtigt, at i også er andet end mødre - f. eks. kærester. I skulle jo også helst have en mand/kæreste når børnene er fløjet fra reden.

Indrøm det ihvertfald bare, at det ikke er for børnenes skyld de ikke må passes af andre end deres mor.  

Min lille Lærkemus er snart 7 mdr. og jeg har på ingen måde brug for at få hende passet ude endnu, det synes min mand heller ikke heldigvis. Når hun en gang skal passes bliver det af vores naboer som vi er meget tætte på.

Mit råd er ALDRIG at lade dig presse til at få dit barn passet, du ved selc hvornår du er klar til det.

Knus

Jeg er ligeså meget hønemor som alle i andre Så jeg er heller ikke klar lige foreløbig. Min søn er 6 uger og bliver ammet - om nogle måneder bliver jeg nok klar til at få ham passet i nogle få timer, hvis han da vil tage en flaske

Min den store dreng bliver 5 år til sommer og jeg tror sammenlagt at han har sovet ude (og kun hos bedsterne) 6-7 gange - så det er ikke noget der sker hele tiden.

Men jeg tror nu at jeg lærte en lille ting fra første gang, og det er, at det er okay at lære barnet at andre mennesker også dur, det var nemlig et mareridt at køre ham ind i dagpleje - og måske kan det hjælpe lidt, hvis de før er blevet passet af "fremmede".

Kh Trine som faktisk får dårlige nerver, når andre holder mit barn. tænk nu hvis de glemmer at holde hans hoved eller taber ham (hvem sagde pylremor)!