Hvornår er I klar til at få jeres børn passet?

cecilia var 8 mrd første gang

jessica var 1 år

Anonym skriver:

Jeg er lige anonym, da jeg ikke vil risikere at træde nogen over tæerne.

Svigermor er meget forhippet på at vores lille trold skal passes af min kærestes søster (som intet ved om små børn og aldrig har skiftet en ble...). Hun bliver ved med at sige at "så kan faster jo lige komme og passe hende en time eller to mens I er nede og træne, går en tur, eller går ud og spiser". Det er DEJLIGT at vide at de gerne vil, men jeg vil bare ikke have det presset ned over hovedet på mig.

Vores barn er 2 mdr.  og jeg synes ærlig talt det er for tidligt at hun skal passes - hverken jeg eller min kæreste er nået dertil endnu, hvor vi har brug for lidt tid til os selv.

Hvornår blev jeres små passet ude første gang? Og jeg mener altså ikke med overnatning.

I 2 måneders alderen er han ikke så bevidst endnu, så for ham er det totalt ligemeget om han bliver passet af den ene eller den anden et par timer... 

Men det er det bestemt ikke for forældrene! Du skal ikke lade familie diktere noget som helst - han bliver passet når I er klar til det og han bliver passet af den som I er klar til at overlade ham til... og det lyder ikke som om faster er det oplagte valg her.

Næste gang svigermor starter forklarer du hende stille og roligt at når I har et behov for at få ham passet og I føler jeg klar til at andre passer ham, skal I nok få ham passet. Indtil da bliver han hos jer....

Hejsa:0)

Ikke lade passe før du er klar.

Kan ikke huske hvor gammel Asta var, men Anton var 4 uger da han blev passet første gang.

Jeg er alene i hverdagene(min kære mand er afsted på arbejde i 12 dage af gangen) og min store pige på 6 skulle med hendes skole klasse til disko dasko som var arrangeret på at rigtig diskotek og det måtte jeg bare med til.

Så mine forældre kom og var hos Anton i 3 timer mens jeg var væk:0) Alternativet var at jeg skulle have haft ham med til disko dasko og det kune jeg slet ikke overskue:0)

Knus

Christina

Daniella var hos mine svigerforældre i 4 timers tid, da hun var ca. 3 mdr. og på flaske Hun sov det meste af tiden, så det var bare super

Vi var ude og spise og i bio

Tanja78 skriver:

Du skal på ingen måde lade dig presse til noget som helst! - det er underligt som de bedsteforældre kan have travlt med at så skal der ske det ene og det andet. Jeg valgte at stå fast og pointerede at det blev først når jeg var klar til det og ikke en dag før og at det håbede jeg at de respekterede.  Det andet bliver man træt af og irritereret over. Den eneste grund til at hun har så travlt med din kærestes søster er garanteret fordi, at hun vil "sætte gang i" hendes æggestokke også (ikke at jeg ved det - men blot et gæt ).

Vores pige sov først ude omkring et år og blev passet et par timer nede hos farmor (som også har været ude med riven).

det er bare så vigtigt at du følger dit hjerte og ikke gør noget før du er klar uanset hvordan og hvorledes - for jeg tror ikke at mændene har det på helt samme måde.

Håber det kunne bruges

 Tanja

Nej netop, mændene har det bare ikke på samme måde! Vi har diskuteret emnet flere gange da vi skal til to bryllupper henover sommeren, hvor hun er henholdsvis 3½ og 4½ måned - og ved det sidste bryllup er hun formentlig nødt til at overnatte ude for første gang. Jeg foretrækker at det er min mor som passer hende, da hun er den som på det tidspunkt vil have tilbragt mest tid sammen med hende og som hun kender og føler sig tryg ved (= jeg føler mig tryg). Det er han meget fornærmet over, han synes jo at hans mor er mindst lige så kvalificeret - og det er hun jo også, hun har bare ikke brugt ligeså meget tid sammen med hende på det tidspunkt.

Jeg synes det er rigtig svært at sige fra, især overfor svigerfamilien... Men jeg er nødt til det, kan godt mærke at mine kløer er fremme, hver gang vi er sammen med dem og det holder jo ikke i længden.

Her er planen at vi skal til Skanderborg festival søndag aften - til den tid er skattermusen så lidt mere end 3 måneder - usch, det suger i maven bare ved tabken - men jeg VIL afsted og høre Roxette og Kent sammen med min elskling og svigermor og svigerfar kommer nogle dage inden,  og de passer ham hele aftenen, natten og dagen derpå med  i vores lejighed, så jeg tror jeg vil føle mig tryg

Anonym skriver:

Nej netop, mændene har det bare ikke på samme måde! Vi har diskuteret emnet flere gange da vi skal til to bryllupper henover sommeren, hvor hun er henholdsvis 3½ og 4½ måned - og ved det sidste bryllup er hun formentlig nødt til at overnatte ude for første gang. Jeg foretrækker at det er min mor som passer hende, da hun er den som på det tidspunkt vil have tilbragt mest tid sammen med hende og som hun kender og føler sig tryg ved (= jeg føler mig tryg). Det er han meget fornærmet over, han synes jo at hans mor er mindst lige så kvalificeret - og det er hun jo også, hun har bare ikke brugt ligeså meget tid sammen med hende på det tidspunkt.

Jeg synes det er rigtig svært at sige fra, især overfor svigerfamilien... Men jeg er nødt til det, kan godt mærke at mine kløer er fremme, hver gang vi er sammen med dem og det holder jo ikke i længden.

Jeg tror det er helt normalt at have det sådan og selvfølgelig er du mest tryg ved din side af familie - "dem kender man jo bedst".  Men jeg vil bare sige, at når folk presser på så har jeg nok tendens til at bakke den anden vej - og det har jeg da også gjort i forhold til svigerfamilien (tror de har lært nu, at de ikke skal presse på).  Min familie bor i Århus og vi bor på Sjælland så de ser hende jo hellere ikke særlig ofte.

Vi var også i den situation at vi skulle til bryllup sidste sommer og da var hun omkring 7 mdr. Jeg synes stadig at det var for tidligt. Men vi gjorde det, at svigermor kom hjem til os - vi tog i kirke, kom hjem efter kirke og sagde hej, slappede af en time og fik det fine tøj på og kørte afsted igen. Og så aftalte vi at hun blev og sov natten over - så svigermor og lillepigen var begge to hos os - ikke noget med at hun skulle være et helt andet sted og det fungerede ret godt. Selvom jeg selvfølgelig tænkte meget på hendei løbet aftenen.

Manden har det sådan at "jamen det er jo min mor eller far" de har jo opfostret mig - og ja det har de ganske rigtigt hver for sig og for over 30 år siden. Siden har de ikke haft små børn.

Så mændene er bare mere "ubekymrede", men sådan fungerer det altså bare ikke for alle og man skal helt klart være god til at "sætte sig selv i respekt" forstået på den måde, at de skal accepterer og respekterer at man er nybagt mor og at følelserne hænger uden på tøjet. Og at når man er klar så får de besked!

Så uanset hvad skal du bare tage snakken med dem ellers vil du gå og irriterer dig unødvendigt

Det er svært når folk ikke kan sætte sig ind i hvordan situationen er med et spædbarn og tro mig, der er der mange der ikke kan

jeg er endnu heller ikke mor, men allerede nu siger folk også " vi vil gerne passe" "sig til hvis du har brug for en barnepige" Altså jeg tager det ikke så tungt, jeg ved ikke om de får lov til at passe overhovedet!! 

Men en ting er sikkert, uanset hvor gammel babyen er, så må min mor passe og pleje og ja, jeg er helt tryg ved at min mor skal passe ham eller hende!! 

Lige nu har hun et pleje barn på 6 mdr og ja, jeg har bare SÅ tryg ved min mor!  

Jeg er rigtig plyret med det, indtil videre har mine forældre passet hende, og ja min søster (som selv er mor) i et par timer, min bror har endnu ikke fået lov, og ja det får han sku nok heller ikke, jeg er enorm overbeskyttende, og ja hvis der er nogen der skal passe mit barn, så skal de altså vide hvad de skal gøre i de lidt mere pressende situationer, min bror har ingen børn, og ja jeg tror altså han ville gå i panik hvis hun pludselig fik noget galt i halsen, så jeg syntes det er okey at være patentelig når det gælder ens barn, og hvis de så gerne vil passe ungen, så kan de gøre det i ens eget hjem, mens man stadig er hjemme.