Bange for at miste igen...

~~M.Nielsen~~ skriver:

Årh søde Rikke, jeg ved præcis hvordan du har det..

Jeg har aldrig aborteret, men jeg var hamrende nervøs for, at der var noget galt med mig, min graviditet eller barnet så jeg skulle opleve det, fordi jeg ingen kvalme har haft..

Det gik mig virkelig på, og min første skanning var NF, som jeg synes der var uendelig lang tid til.. Jeg opdagede nemlig også min graviditet omkring uge 4..

Jeg spurgte min mor, mormor og andre kvinder i min familie om deres graviditeter med hensyn til kvalmen, men de havde haft enormt meget kvalme, så dem kunne jeg ikke sammenligne mig med, hvilket gjorde mig endnu mere nervøs.. Jeg var hamrende nervøs!

Så jeg ringede til min læge og spurgte hvordan og hvorledes, og hun fastslog, at det altså langt fra er alle der er dårlige, men man hører ALTID om dem der er enormt dårlige..

Jeg oprettede indlæg herinde gang på gang på gang om samme enme, og spurgte senere hen (efter NF hvor alt var super) min JM, for jeg kunne simpelthen ikke forstå, at man kunne være gravid UDEN nogen former for ubehag.. (Jo jeg har haft ømme bryster, og været lidt træt) Men det er også det. Og alle sagde, at alt garanteret var okay.. - Jeg burde bare nyde, at alt var okay...

Jeg har indtil for 14 dage siden gået i skole (HF) og jeg kunne sagtens fortsætte, hvis ikke det var fordi min JM pænt bad mig om at holde barsel, fordi jeg ville blive mærket af det under fødsel hvis jeg ikke begyndte at slappe af...

Jeg har først de sidste uger af min graviditet døjet med ondt i ryggen og ømme ribben... Jeg har dog også haft mange plukveer her de sidste ti uger ca, men det har jo ikke noget med den første del af graviditeten at gøre...

Men STORT  til dig, du behøver bestemt ikke og være nervøs!

Marikka, 40+0...

Åh, hvor er du sød!

Tak for dit lange, beroligende indlæg. Hvor er jeg glad for at du har haft det på samme måde. Man hører jo netop mest om dem, som har det dårligt.

Jeg ved at det er normalt at være nervøs, men nogle gange føler jeg, at jeg slet ikke kan rumme mine tanker. Og så har nervøsiteten nok også noget at gøre med, at jeg har det på samme måde som sidst jeg var gravid - og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke på om det samme vil ske. Hm... jeg må stoppe med at tænke - jeg hyler bare mig selv ud af den.

Kit skriver:

Vi er på den igen, men jeg tror jeg får de samme tanker som dig, når det lykkedes igen.

Håber jeg til den tid kan tage den med ro. Jeg tror det er vigtigt. 

Det glæder mig sådan at læse alle de succeshistorier fra folk, som har været i samme situation som os. Håber det går hurtigt med at få to nye streger. Nu giver vi ÆL-test en chance.

Det lyder godt!

Ja, det er rart at få lidt beroligende ord med på vejen - der kommer lidt mere ro på tankerne.

Jeg krydser fingre for at I snart har heldet med jer

blomst84 skriver:

ÅHHH hvor jeg bare forstår dig 100% alt det du skriver er præcis det jeg gennemgår lige nu er 5+2 i dag og har arborteret 2 gange. det er rigtig hårdt og kender alt til at analysere de mindste signaler kroppen sender.. og ja det lyder måske lidt dumt men ville ønske jeg havde meget kvalme, har nemlig også hørt at det skulle være et sundt tegn... Det er en rigtig ulidelig ventetid og det eneste vi kan er at vente og DAMN det er svært  Håber rigtig meget for dig at du får en god graviditet og at din scanning viser dit et lille hjerte... har læst mig frem til at du kan få en scanning for allerede i 6+0  

De bedste tanker herfra 

Så er jeg ikke alene - dejligt 

Ja, det er nemlig underligt at ønske sig kvalme... mystisk!

Ja, der er desværre ikke andet at gøre end at vente og vente og vente. Jeg håber også for dig, at du får en skøn graviditet, og at det ender med den dejligste lille guldklump.

Jeg troede at man skulle være længere henne for at kunne se hjerteblink. Jeg skal tale med min læge på mandag om en henvisning, så må vi se hvad han siger.

Jeg synes at det er rart, at vi er nogenlunde lige langt i graviditeten, så kan vi følges ad og trøste hinanden, når nervøsiteten bliver for meget

Knus

Riksen skriver:

Åh, hvor er du sød!

Tak for dit lange, beroligende indlæg. Hvor er jeg glad for at du har haft det på samme måde. Man hører jo netop mest om dem, som har det dårligt.

Jeg ved at det er normalt at være nervøs, men nogle gange føler jeg, at jeg slet ikke kan rumme mine tanker. Og så har nervøsiteten nok også noget at gøre med, at jeg har det på samme måde som sidst jeg var gravid - og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke på om det samme vil ske. Hm... jeg må stoppe med at tænke - jeg hyler bare mig selv ud af den.

 

Jeg kan som sagt ikke sige, hvordan jeg ville have haft det hvis jeg havde mistet, men jeg kan sige, at for mig har det åbenbart været normalt ikke og have kvalme..

Jeg håber virkelig ikke for dig, at det skal ske igen, og håber du får en lige så nem graviditet som jeg har haft...

Men som sagt, kender jeg ALT til den nervøsitet du i øjeblikket har, og det er da nok helt normalt, at man er bange og nervøs for at miste, især i starten hvor man ikke er HELT sikker og endnu mere hvis man har prøvet det før...

 for at der ikke er noget galt... Alt held og lykke herfra i hvertfald...

Ps. Kan man egentlig ikke bede om en tryghedsskanning hvis man er ALT for nervøs og hvis man før har mistet???

Jeg ved lige hvordan det er... Desværre er der INTET andet end tiden der kan gøre noget godt for dig... Jeg håber og krydser og sender positive tanker til dig.

Nu kender jeg ikke din forhistorie, men de første 14-15 uger, herhjemme var også adhelvede til. Jeg håber for dig at det går godt.

stort kram

~~M.Nielsen~~ skriver:

Jeg kan som sagt ikke sige, hvordan jeg ville have haft det hvis jeg havde mistet, men jeg kan sige, at for mig har det åbenbart været normalt ikke og have kvalme..

Jeg håber virkelig ikke for dig, at det skal ske igen, og håber du får en lige så nem graviditet som jeg har haft...

Men som sagt, kender jeg ALT til den nervøsitet du i øjeblikket har, og det er da nok helt normalt, at man er bange og nervøs for at miste, især i starten hvor man ikke er HELT sikker og endnu mere hvis man har prøvet det før...

 for at der ikke er noget galt... Alt held og lykke herfra i hvertfald...

Ps. Kan man egentlig ikke bede om en tryghedsskanning hvis man er ALT for nervøs og hvis man før har mistet???

Tak

Jeg håber også, at det er vores tur denne gang - synes vi har fortjent det

Jo, man kan godt få en tryghedsscanning, og det har min læge også lovet os. Vi skal bare lige nå uge 7 eller 8. Så der er jo en måneds tid endnu - vi må væbne os med tålmodighed.

Zafir skriver:

Jeg ved lige hvordan det er... Desværre er der INTET andet end tiden der kan gøre noget godt for dig... Jeg håber og krydser og sender positive tanker til dig.

Nu kender jeg ikke din forhistorie, men de første 14-15 uger, herhjemme var også adhelvede til. Jeg håber for dig at det går godt.

stort kram

Det er jo netop det, at man er nødt til at vente i uvished, der gør én fuldstændig vanvittig.

Jeg blev gravid i efteråret og begyndte først at pletbløde en smule i 11. uge - havde en MA og fik foretaget en udskrabning med efterfølgende komplikationer, så det tog lidt tid at komme benene igen.

Tak for dine positive tanker og krydsede fingre - det varmer

Knus tilbage

Riksen skriver:

Det lyder som om, at jeg sagtens kan nå at få kvalme Det er noget underligt noget at ønske sig kvalme - men det kan jo være, at jeg fortryder om et par uger.

Når jeg tænker over det, havde min mor vist heller ikke kvalme, og hun havde meget lettere ved at blive gravid end mig.

Men frygten for at miste ligger nu stadig og lurer. Den forsvinder vist ikke sådan lige. Jeg analyserer, som sagt, alt! Det er faktisk ret udmattende. Men det hjælper at høre om jeres erfaringer.

 

jeg kunne først sådan nogenlunde give slip på frygten efter NF scanningen, så er man 12 uger og ved at chancen er lille for spontan abort og man har set babyen der har det godt og bevæger sig. og når du så først kan mærke den indeni, så får man altså bare en ro over sig

jeg håber for jer at I får lov at beholde dette lille liv, men jeg forstår så udmærket din frygt, den kan man ikke bare lige slippe!

Riksen skriver:

Ja, som overskriften lyder: jeg er bange for at miste igen!

Jeg er kun lige 4+0 i dag, så det er meget tidligt. Og tankerne kører rundt i mit hoved, og jeg er på en stor følelsemæssig rutsjebane.

Jeg veksler mellem at føle henholdsvis glæde og angst. Det ene øjeblik bliver jeg helt vildt nervøs for, om jeg mon har nok graviditetssymptomer; jeg har ikke decideret kvalme (kun en lille snert af og til) og har lettere ømme bryster. Jeg er også rimelig træt og er ret hormonella, men udover det, har jeg det fint. Det er især det med kvalmen, der går mig på. Burde jeg ikke have det? Jeg har nemlig læst mig til, at det er et godt tegn at have kvalme.

Som I kan høre, så kører min tanker, og jeg analyserer ALT! Synes der er evigheder til vores tryghedsscanning om en måneds tid.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med dette indlæg - måske bare få lidt luft for mine bekymringer og evt. høre fra nogle, der er gået igennem gode, sunde graviditeter uden kvalme.

Det blev lidt langt, men tak fordi I læste med.

Knus fra Rikke - den bekymrede!

Min kvalme kom først 6+3, nærmest fra det ene minut til det andet, og har haft det uafbrudt i en uge nu. Har hørt at det er meget normalt først at få det i uge 7!?

Riksen skriver:

 

Så er jeg ikke alene - dejligt 

Ja, det er nemlig underligt at ønske sig kvalme... mystisk!

Ja, der er desværre ikke andet at gøre end at vente og vente og vente. Jeg håber også for dig, at du får en skøn graviditet, og at det ender med den dejligste lille guldklump.

Jeg troede at man skulle være længere henne for at kunne se hjerteblink. Jeg skal tale med min læge på mandag om en henvisning, så må vi se hvad han siger.

Jeg synes at det er rart, at vi er nogenlunde lige langt i graviditeten, så kan vi følges ad og trøste hinanden, når nervøsiteten bliver for meget

Knus

Ja det er rigtig rart at have nogen at følges med  og som man kan dele den ulidelige ventetid med.. for det sys jeg virkelig den er  render selv på toilettet mange gange om dagen for at tjekke om der er blod og jeg ved jo godt jeg intet kan gøre hvis der er en abort i gang, men tjekker stadig hele tiden  hehe det er lige før man bliver små-skør af det. Men håber og tror på at vi begge kan se et lille bitte hjerte snart og derefter få lidt ro i sjælen  

Knus