Jeg blev sygemeldt fra mit studie for 1½ år siden, og kunne i den 3 mdr.'s periode ikke modtage SU. Derfor måtte jeg søge kontanthjælp. Jeg var hele tiden klar over, da jeg stoppede i oktober, at jeg skulle starte på studie igen 1. feb.
Jeg blev sygemeldt af min læge, og fik besked på at gå hjem og passe på mig selv. Men det tillod kommunen bestemt ikke. De underkendte min sygemelding, og sendte mig i daglig aktivering, 6 timer, hvor jeg skulle sidde sammen med andre arbejdsløse, og tale om, hvordan man skriver ansøgninger og finder et arbejde. Vi skulle lave mad i fælleskøkken, og debatere overskrifter fra diverse aviser, sådan så vi fik et indblik i det samfund vi lever i. Derudover skulle vi samtale med de rådgivere der var tilknyttet, så vi kunne udnytte deres tilbud bedst muligt.

Jeg kæmpede en kamp, først og fremmest med min sygdom. Det var et helvede at skulle bevæge mig ud af min seng, hver morgen, for at bevæge mig ned i lokelerne, for at diskutere overskrifter og skrive ansøgninger, hvori jeg blot kunne skrive: opstarter studie 1. februar. Men det var et krav at jeg deltog, for at modtage min KH. Det hjalp ikke just på mit helbred
Da SU er forudbetalt og KH bagudbetalt modtog jeg KH sidst i november. men først i december måned måtte jeg opgive at gå til aktiveringen, ellers havde jeg ikke en levende chance for at blive rask til genopstart på studiet. Jeg blev derfor frataget KH. og fik ikke en krone indtil min SU kom igen 1. feb. Jeg måtte simpelthen vælge mellem penge eller helbred....
Jeg bliver stadig stikhamrende tosset, når jeg tænker på det!!
Heldigvis er jeg rask idag, og håber aldrig at skulle stå i "fælden" igen!!
Anmeld