mayapigen skriver:
Det er lidt pinligt, men jeg har altid været bange for at sove i mørke, hvis jeg ikke ligger inderst!
Hvis jeg af en eller anden grund skulle sove alene, så sover jeg med lyset tændt...
Jeg er 24 år og er bange for mørke Så ja jeg er også bange for om der er spøgelser.. Ikke for de gør mig noget, men for at få et chok.
Jeg tror du er langt fra den eneste, først efter jeg er blevet mor kan jeg sove uden lys - kun fordi jeg har bildt mig selv ind at jeg er for voksen til at være bange for mørke, - og går jeg hjem i mørke foregår det i stresset speed-tempo, hvor benene dårligt kan følge med - jeg kan nærmest mærke hænder der griber efter mig, fordi jeg er så hysterisk bange for at gå alene
Jeg tror egentlig ikke på spøgelser, men også jeg har svært ved at forklare nogle af de ting jeg har oplevet.
En dag da jeg var omkring 12, gik jeg sammen med 2 af mine veninder hjem en sommeraften, det var endnu ikke blevet rigtig mørkt, kun skumring - klokken var omkring 10. Vi går op af stien i mit gamle barndomskvarter (snoldelev, er opvokset på landet) og ved legepladsen står der en lys skikkelse, en lille pige, med en lang natkjole, 2 fletninger og en bog eller lignende under armen. Længere væk står en høj mørk skikkelse og gemmer sig bag en hæk. Vi stivner alle 3 og bekræfter hinanden i at vi ser det samme, og løber derefter skrigende fra stedet - hehe
Dagen efter er der sommerfest på sportspladsen i byen, og der overhører min mor og jeg, en samtale, hvor graveren fra den lokale kirkegård fortæller, at de aftenen før, gravede liget op af en lille pige på omkring 10 år, som manglede halvdelen af kraniet - hun var begravet uden for gravsted - hvilket indikerer en forbrydelse og hun var begravet med noget der lignede en bog af en art
Anmeld
