Min veninde er død :( (lidt langt)

Muffi . skriver:

 

Nej det er ikke sjovt at være bange for livet   Jeg er det stadig efter halvandet år   Specielt i trafikken ..

Ja det kan jeg sgu godt forstå. 

Diana... skriver:

Ja nemlig det var os det jeg sagde da de ringet og sagde det. Jeg kan slet ikke forstå det, og har meget svært ved at forstå at det kan lade sig gøre. så jeg sover jo bare af L... til om natten og er oppe og tjekke til Lucas og Claus en mill gange om natten.

Ja det var ok men jeg skal afsted 4 gange endnu bla idag, håber det bliver bedre når jeg færdig med psykolog for det sgu ikke særligt sjovt at være bange for livet

Nej. Men det er sku ret forståeligt at du bliver angst over sådan en hændelse. Så gælder det bare om at få det bearbejdet så du kan få det på afstand...

Men chancen for at det sker igen i din nærhed, - er jo UENDELIG lille... Men jeg kender godt angsten der sidder i én. Har det jo selv efter Spunken.

Det vil helt sikkert blive bedre for dig med tiden, men du vil aldrig glemme det.

Snakker du med hendes familie?

Zafir skriver:

 

Nej. Men det er sku ret forståeligt at du bliver angst over sådan en hændelse. Så gælder det bare om at få det bearbejdet så du kan få det på afstand...

Men chancen for at det sker igen i din nærhed, - er jo UENDELIG lille... Men jeg kender godt angsten der sidder i én. Har det jo selv efter Spunken.

Det vil helt sikkert blive bedre for dig med tiden, men du vil aldrig glemme det.

Snakker du med hendes familie?

Ja det jo det, det er så sjældent det sker, men kan sgu ikke lade vær med at tænke på det hele tiden alligevel :(

Ja hendes familie var her i søndags og så har jeg snakket med dem et par gange i telefonen. og så har de inviteret os hjem til dem engang efter begravelsen og at de lige er kommet sig lidt. For de vil så gerne lære mig og kende og høre noget mere om hendes liv. Jeg havde aldrig mødt dem før men hun har snakket så meget om mig og jeg var den hun var mest sammen med de sidste 4 måneder. 

Det hjælper meget at snakke med hendes familie. 

Diana... skriver:

Ja det jo det, det er så sjældent det sker, men kan sgu ikke lade vær med at tænke på det hele tiden alligevel

Ja hendes familie var her i søndags og så har jeg snakket med dem et par gange i telefonen. og så har de inviteret os hjem til dem engang efter begravelsen og at de lige er kommet sig lidt. For de vil så gerne lære mig og kende og høre noget mere om hendes liv. Jeg havde aldrig mødt dem før men hun har snakket så meget om mig og jeg var den hun var mest sammen med de sidste 4 måneder. 

Det hjælper meget at snakke med hendes familie. 

Godt du kan snakke med familien...

Hvor er det bare vildt altså.

Du får lige en ordenlig *krammer* her

Hvor er det bare frygteligt!

Føler meget med dig. og sender et stort kram - godt at høre at du kommer ud med det, for det værste er at gå med det selv.

Det kan tage lang tid at komme videre. Sorgen vil altid være der, den kommer man aldrig over og det skal man heller ikke, men den bliver lettere at håndtere med tiden.

Diana... skriver:

Hej alle piger 

Jeg ved ikke lige hvorfor jeg skriver her men jeg har bare sådan bruge for at snakket og komme ud med det efter denne grimme oplevelse. 

Det gør så ond i mig og jeg er samtidig så bange og tør ikke lægge mig til at sove og jeg ligge og lytter til Lucas hele tiden. 

Igår var jeg sammen med min dejlige veninde som kun var 21 år hun var så dejlig en person med så meget livsglæde og fantastisk person. Hun tog hjemme fra mig af igår aftes kl 22.30 fordi hun var så træt, så hun tog hjem og sov hun boet næsten lige ved siden af mig. 

Nåå men vi aftalte så at hun skulle komme her hen i morgen tidlig så vi kunne køre sammen. Jeg skrev så til hende i morges at vi kørte kl 8.10 så vi kunne nå og aflevere Lucas også hun skriver så ikke tilbage og jeg prøver flere gange os og ringe. jeg går så hen til hende og banker på men hun åbner ikke og jeg tænker så at enten sover hun meget tungt eller er taget hjem til en anden. 

Da kl så bliver 10 og så 12 bliver jeg mere og mere bekymret og snakker så med leder der hvor jeg er og vi bliver enige om jeg skal køre hjem og tjekke til hende. Vi var ved hende kl 14.30 og hun åbner stadig ikke og jeg ser så at der er rullet for og så jeg ikke i tvivl om at der er sket noget.

Vi ringer så efter politiet og de siger vi skal smadre vinduet ind og det bliver så gjort og hun ligge så død på sin sofa. og ligner en der sover.

De tror hun har sovet den ind eller hjertestop men de kunne ikke sige det endnu. Hun er kun lige nået hjem fra mig af og lagt sig i sin sofa med dynen og så hun død. Det det værste jeg har været uden for jeg er så bange ked af det kaste op bange for at sove jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg har ringet til vores alle sammen skønne rosa/monica og fået snakket med hende det havde jeg bare brug for og hun var så sød og dejlig at ville snakke mig og det hjalp lidt men FUCK (undskyld det må man ikke skrive men det havde jeg lige brug for) jeg synes det er hård og havde aldrig troet jeg skulle opleve det. Og hvor er det bare uretfærdigt at så sød smuk dejlig en pige skal dø.

Undskyld det lange indlæg men jeg kan mærke at det hjælper at snakke om det og når jeg bare sidder og tænker kan jeg næsten ikke trække vejret.

R.I.P min smukke veninde du vil altid havde en stor plads i mit hjerte  Du ville så meget godt med livet men du fik ikke mulighed for det. Jeg vil tænke på dig og aldrig glemme dig.

Kæreste Diana.... Sikke en grim oplevelse!! Jeg sender dig et kæmpe knus og et ønske om, at du kommer godt igennem den næste hårde periode!!

Pas på dig selv og nyd hver dag, som var det den sidste!!!

De kærligste hilsner Lisbeth