gravid en sygdom?

Jeg synes det er uinteressant og faktisk nedladende overfor kvinder at det hele tiden skal diskuteres hvorvidt en graviditet kan rubriceres som en sygdom! For det kan den naturligvis ikke i sig selv! Men den er en kæmpe belastning for kroppen, og den medfører for nogle kvinder symptomer og følgevirkninger, som er at sidestille med egentlige sygdomsforløb. Jeg er enig i at udtalelsens må oprinde fra en mand og samtidig dårlig arbejdsgiver!

Man må da acceptere at det er forskelligt fra kvinde til kvinde hvordan en graviditet opleves og forløber og i udgangspunktet godtage det, når en kvinde sygemelder sig pga graviditetsgener. Selvfølgelig kan der være brådne kar indimellem der udnytter situationen, men det er jo ikke særligt for gravide, det vil der jo også altid være i alle mulige sammenhænge.

Jeg synes det er vildt synd for de kvinder der er "hårdt ramt" under graviditeten og som samtidig skal kæmpe med omverdenens "graviditet er ikke en sygdom". Og jeg synes det er et stort problem hvis omverdenens manglende accept fører til at nogle kvinder presser sig for hårdt og skal bevise en hel masse. det kan både få konsekvenser for barnet i maven men det kan også evt få senere følgevirkninger for kvinden (fx hvis man overhører en bækkenløsning).

Jeg kan slet ikke forstå når det fremføres i denne tråd at det ikke skulle være legitimt at blive hjemme fra arbejde pga voldsom kvalme og opkast. Jeg ville faktisk blive forarget hvis én af mine kolleger blev ved at møde op i den tilstand, for det er så absolut ikke udtryk for en ønskelig arbejdskultur og jeg ville håbe at vedkommendes leder ville tage et voksent ansvar og sende vedkommende hjem.

Rosa skriver:

Jeg tror at de der "hygge-sygedage" ofte handler om at man rent psykisk er mere sårbar som gravid, eller mange er ihvertfald (hatten af for jer jernkvinder der står alene eller bare er meget mindre pylrede end gennemsnittet ).

Jeg har haft dage hvor jeg har NYDT at mine kæreste og venner har pylret lidt om mig og jeg har fået lov til at blive hygget om på sofaen, selvom jeg egentlig slet ikke var syg eller dårlig... Jeg følte mig bare lille, træt og sårbar og ømskindet havde brug for ekstra omsorg. Sygdom - nej, men absolut et vilkår i en graviditet! Det skammer jeg mig altså ikke over...

Ihh du beskriver det så fint

Vi gravide kvinder er i gang med livets største mirakel - vi sætter et helt nyt liv i verden Nogle bliver syge (kvalme, bækkenløsning osv.) men selvom man ikke gør dét, har man alligevel fortjent/brug for ekstra opmærksomhed og omsorg, det er klart

Jeg synes det er uinteressant og faktisk nedladende overfor kvinder at det hele tiden skal diskuteres hvorvidt en graviditet kan rubriceres som en sygdom! For det kan den naturligvis ikke i sig selv! Men den er en kæmpe belastning for kroppen, og den medfører for nogle kvinder symptomer og følgevirkninger, som er at sidestille med egentlige sygdomsforløb. Jeg er enig i at udtalelsens må oprinde fra en mand og samtidig dårlig arbejdsgiver!

Man må da acceptere at det er forskelligt fra kvinde til kvinde hvordan en graviditet opleves og forløber og i udgangspunktet godtage det, når en kvinde sygemelder sig pga graviditetsgener. Selvfølgelig kan der være brådne kar indimellem der udnytter situationen, men det er jo ikke særligt for gravide, det vil der jo også altid være i alle mulige sammenhænge.

Jeg synes det er vildt synd for de kvinder der er "hårdt ramt" under graviditeten og som samtidig skal kæmpe med omverdenens "graviditet er ikke en sygdom". Og jeg synes det er et stort problem hvis omverdenens manglende accept fører til at nogle kvinder presser sig for hårdt og skal bevise en hel masse. det kan både få konsekvenser for barnet i maven men det kan også evt få senere følgevirkninger for kvinden (fx hvis man overhører en bækkenløsning).

Jeg kan slet ikke forstå når det fremføres i denne tråd at det ikke skulle være legitimt at blive hjemme fra arbejde pga voldsom kvalme og opkast. Jeg ville faktisk blive forarget hvis én af mine kolleger blev ved at møde op i den tilstand, for det er så absolut ikke udtryk for en ønskelig arbejdskultur og jeg ville håbe at vedkommendes leder ville tage et voksent ansvar og sende vedkommende hjem.

Jeg er selv en af de uheldige der har haft mega kvalme og opkast, men bildte mig selv ind at det bare var pjat og knoklede på indtil min læge sygemeldte mig i en måned, så jeg lige kunne lære at tage den lidt med ro.

Nu har jeg nogenlunde styr på det... men tager mig selv i alt for mange gange at have alt alt for travlt. Min arbejdsplads er i en mandeverden og så sent som igår hørte jeg sætningen "det er ikke en sygdom" jeg sagde ikke noget men gik bare min vej... Vil gå til den kollega idag hvor jeg er kølet lidt ned og forklare ham at ikke alle går lige igennem uden gener... og han har endda selv børn... psss  jesus christ!

Selfølgelig er det ikke en sygdom at være gravid! Men min første graviditet var alligevel fyldt med 'sygdom' i form af sygemeldinger for det er ikke nemt at være frisk og rask når du kaster op i døgndrift og taber dig istedet for at vokse som man skal. Jeg hadet når mændene kom med deres smarte bemærkning om at 'det jo ikke en sygdom- og 'du har selv valgt det' ja jeg har selv valgt at blive gravid men havde da nok valgt opkastet fra og valgt at ta i skole hvis jeg kunne.. Men nej nej- jeg fakede da så absolut at det var afkræftende at kaste op.. off curse Denne graviditet går heldigvis meget bedre og jeg nyder den derfor 100 gange mere..

noname skriver:

Jeg er selv en af de uheldige der har haft mega kvalme og opkast, men bildte mig selv ind at det bare var pjat og knoklede på indtil min læge sygemeldte mig i en måned, så jeg lige kunne lære at tage den lidt med ro.

Nu har jeg nogenlunde styr på det... men tager mig selv i alt for mange gange at have alt alt for travlt. Min arbejdsplads er i en mandeverden og så sent som igår hørte jeg sætningen "det er ikke en sygdom" jeg sagde ikke noget men gik bare min vej... Vil gå til den kollega idag hvor jeg er kølet lidt ned og forklare ham at ikke alle går lige igennem uden gener... og han har endda selv børn... psss  jesus christ!

Jamen jeg kan altså slet ikke holde ud at det skal være nødvendigt at blive ved med at have den diskussion!!

Pas nu på dig selv!

kh Tina

Bayze skriver:

Jeg synes det er uinteressant og faktisk nedladende overfor kvinder at det hele tiden skal diskuteres hvorvidt en graviditet kan rubriceres som en sygdom! For det kan den naturligvis ikke i sig selv! Men den er en kæmpe belastning for kroppen, og den medfører for nogle kvinder symptomer og følgevirkninger, som er at sidestille med egentlige sygdomsforløb. Jeg er enig i at udtalelsens må oprinde fra en mand og samtidig dårlig arbejdsgiver!

Man må da acceptere at det er forskelligt fra kvinde til kvinde hvordan en graviditet opleves og forløber og i udgangspunktet godtage det, når en kvinde sygemelder sig pga graviditetsgener. Selvfølgelig kan der være brådne kar indimellem der udnytter situationen, men det er jo ikke særligt for gravide, det vil der jo også altid være i alle mulige sammenhænge.

Jeg synes det er vildt synd for de kvinder der er "hårdt ramt" under graviditeten og som samtidig skal kæmpe med omverdenens "graviditet er ikke en sygdom". Og jeg synes det er et stort problem hvis omverdenens manglende accept fører til at nogle kvinder presser sig for hårdt og skal bevise en hel masse. det kan både få konsekvenser for barnet i maven men det kan også evt få senere følgevirkninger for kvinden (fx hvis man overhører en bækkenløsning).

Jeg kan slet ikke forstå når det fremføres i denne tråd at det ikke skulle være legitimt at blive hjemme fra arbejde pga voldsom kvalme og opkast. Jeg ville faktisk blive forarget hvis én af mine kolleger blev ved at møde op i den tilstand, for det er så absolut ikke udtryk for en ønskelig arbejdskultur og jeg ville håbe at vedkommendes leder ville tage et voksent ansvar og sende vedkommende hjem.

Jeg er selv en af dem, der arbejder i en meget mandsdomineret verden, og i min 1. graviditet pressede jeg mig selv for hårdt, med det resultat at jeg fik et sclerose-attack (meget usædvanligt under en graviditet), sandsynligvis pga. smerter, og endte på krykker i uge 26, fordi graviditeten trykkede på alle nerverne i mit haleben.

Jeg er nu gravid for 2. gang, og blev fra uge 20 deltidssygemeldt, igen pga. smerter fra mit haleben. Det har hjulpet en lille smule, men jeg er nok ved at nå til den erkendelse at selvom jeg gerne vil have flere børn, magter jeg ikke flere graviditeter, så jeg må "nøjes" med mine 2 piger...

Skouboe skriver:

Jeg er selv en af dem, der arbejder i en meget mandsdomineret verden, og i min 1. graviditet pressede jeg mig selv for hårdt, med det resultat at jeg fik et sclerose-attack (meget usædvanligt under en graviditet), sandsynligvis pga. smerter, og endte på krykker i uge 26, fordi graviditeten trykkede på alle nerverne i mit haleben.

Jeg er nu gravid for 2. gang, og blev fra uge 20 deltidssygemeldt, igen pga. smerter fra mit haleben. Det har hjulpet en lille smule, men jeg er nok ved at nå til den erkendelse at selvom jeg gerne vil have flere børn, magter jeg ikke flere graviditeter, så jeg må "nøjes" med mine 2 piger...

Puha, det har godt nok været voldsomt for dig, det er jeg ked af at høre. Når det er så alvorligt kan jeg godt forstå at du overvejer om ikke det er for stor en belastning at udsætte kroppen for endnu engang. Men det er jo utroligt at det skal komme så vidt som det du beskriver under din 1. graviditet, det er simpelthen ikke ok!

Men det er godt at du trods de store genvordigheder er lykkedes med at sætte dine to piger til verden

Bayze skriver:

Jeg synes det er uinteressant og faktisk nedladende overfor kvinder at det hele tiden skal diskuteres hvorvidt en graviditet kan rubriceres som en sygdom! For det kan den naturligvis ikke i sig selv! Men den er en kæmpe belastning for kroppen, og den medfører for nogle kvinder symptomer og følgevirkninger, som er at sidestille med egentlige sygdomsforløb. Jeg er enig i at udtalelsens må oprinde fra en mand og samtidig dårlig arbejdsgiver!

Man må da acceptere at det er forskelligt fra kvinde til kvinde hvordan en graviditet opleves og forløber og i udgangspunktet godtage det, når en kvinde sygemelder sig pga graviditetsgener. Selvfølgelig kan der være brådne kar indimellem der udnytter situationen, men det er jo ikke særligt for gravide, det vil der jo også altid være i alle mulige sammenhænge.

Jeg synes det er vildt synd for de kvinder der er "hårdt ramt" under graviditeten og som samtidig skal kæmpe med omverdenens "graviditet er ikke en sygdom". Og jeg synes det er et stort problem hvis omverdenens manglende accept fører til at nogle kvinder presser sig for hårdt og skal bevise en hel masse. det kan både få konsekvenser for barnet i maven men det kan også evt få senere følgevirkninger for kvinden (fx hvis man overhører en bækkenløsning).

Jeg kan slet ikke forstå når det fremføres i denne tråd at det ikke skulle være legitimt at blive hjemme fra arbejde pga voldsom kvalme og opkast. Jeg ville faktisk blive forarget hvis én af mine kolleger blev ved at møde op i den tilstand, for det er så absolut ikke udtryk for en ønskelig arbejdskultur og jeg ville håbe at vedkommendes leder ville tage et voksent ansvar og sende vedkommende hjem.

 Kunne ikke have sagt det bedre selv. Helt enig her.

MariaJ skriver:

 Kunne ikke have sagt det bedre selv. Helt enig her.

Sidespring, men så lige din statusbesked - er du OGSå gået shop-amok!!! Hvorfor gør man det her til sidst!!? Er det al tiden man har på hænderne? Jeg synes sagtens jeg plejer at kunne styre det, er normalt ikke til overdrevet forbrug. Men det er nye tider og jeg kan slet ikke komme ud af shoppe-modet igen. Køber og køber og det er simpelthen så dyrt!! Baby er nødt til at komme så jeg kan blive travlt beskæftiget med noget andet!!

En graviditetet er jo ikke ens ikke engang for den samme kvinde...så ja, nogle får symptomer der gør dem uarbejdsdygtige=syge og andre har det bare så nemt.

Knus Eva