Malene84- skriver:
Hey piger,
Har brug for en skulder... mine veninder ønsker alle, at blive gravide og kan derfor ikke rigtig sætte sig ind i min følelse af at være skide træt af min graviditet. Jeg føler ikke, at det er okay at udtrykke sig negativt om at være gravid - hvilket jeg virkelig har brug for. Jeg føler endvidere at jeg har været gravid i 3 år, sys der er gået en evighed 
Jeg er "kun" i uge 33+3 og jeg er mega træt af maven. Den er i vejen for mig, jeg kan ikke længere andet end at lege hval på sofaen - selv en tur ned ad trapperne (bor på 3. sal), er nok til at tage livet af mig og resultere i at jeg sover resten af dagen væk. Jeg kan ikke sove, da der ligger et barn i hver side og på ryggen kan jeg ikke trække vejret - iiiihhhhh - og så skal man jo tisse KONSTANT!!! 
jeg vil så gerne bare sove!!
Jeg har ikke før nu, været ked af at kigge på sig selv i spejlet - jeg finder det uhyre spændende at se min krop forandre sig på den måde... MEN... NU er det ligesom jeg har set det, og nu må det gerne snart bare slutte. Min mave gør ondt fordi huden blir ved med at strække sig. av av av.
Er jeg den eneste med disse følelser... føler jo fandme at jeg er den eneste og at jeg er virkelig, virkelig ond og utaknemmelig... Men alle jer der har fulgt med i mine tråde, ved jo at jeg eeeelsker tanken om mine 2 supermædn i maven (jo slet heller ikke dem det handler om). Jeg gider bare ikke den her lorte dunk mere.
God påske til alle 
Jeg synes det er lidt synd at det skal være så "farligt" at ytre sig om at en graviditet altså har flere sider og ikke kun er en dans på roser, og jeg gider altså ikke selv ligge under for det. Men selvfølgelig forstår jeg også at det kan være svært at sætte sig ind i at man kan være ved at brække sig over at være gravid, hvis man selv står på den anden side og oplever problemer med at blive gravid, hvilket jeg synes Mettemus forklarer på en rigtig fin måde.
Jeg er også rendt ind i masser af gange at det ikke er legitimt at udtale sig negativt og at man helst bare skal stråle og danse på lyserøde skyer hele vejen igennem. Og det er et belastende pres om at "spille rollen" at have på sig samtidig med at man netop ikke nødvendigvis lige har det alt for godt.
jeg synes min egen graviditet har været præget af at jeg i perioder har syntes at det var fed lykke, hyggeligt og sjovt med en krop og mave der på forunderlig vis har forandret sig. Forholdet mellem min mand og jeg har været noget helt særligt og er kun blevet stærkere og det er fantastisk at være i gang med at skabe sin egen lille familie.
men der har helt fra starten også været perioder hvor jeg har hadet de forandriger min krop har gennemgået. I starten var det voldsomme hormonture og en vægt der bare eksploderede, hvilket jeg kunne gå helt i panik over. Jeg har ikke kunne gøre de ting som jeg plejer og som er vigtige for mig og mit velbefindende og det har jeg da naturligvis savnet. Senere kommer jo tiden hvor man er besværet, forstoppet, har halsbrand og sågar refluks - altså gylper maveindholdet op - søvnbesvær, enorme mængder væske i kroppen - ja, jeg kunne blive ved, alle der har været der kender jo symptomerne. Og der er da ingen ved deres fulde fem der vil påstå at den del af en graviditet er en dans på roser! Så selvfølgelig er det i orden at have det hårdt og give udtryk for det. Og jeg tør da slet ikke tænke på hvordan det må være med to i maven, det er bare helt vildt.
Men jeg synes der er en meget positiv ting ved din situation. Du bærer tvillinger og det er gået så fint indtil nu:-) Pga det er tvillinger, så ved du at du ikke kommer til at gå længere end uge 38 så du VED at du har omtrent 5 uger tilbage. Det ER altså lige om hjørnet. Jeg har selv godt en uge til termin men jeg kan blive bims af at jeg ikke ved hvornår det bliver, og det KAN jo i værste fald gå hen og blive en 4 ugers tid endnu. DET kan jeg slet ikke overskue!! Så lige præcis dér misunder jeg dig:-) Men inden du ser dig om er du i mål, hold ud hold ud:-)
kh Tina
