Føler mig lidt som alene mor..

MaleneG skriver:

Puha.. på en måde er det super rart at se at jeg ikke er den eneste som er i den situation, men det gør mig også ked af at tingene skal være sådan.

Men jeg tror, og håber på at grunden til at de er sådan er at de simpelthen ikke har den fjerneste idé om, hvor hårdt det rent faktisk er at passe et lille barn døgnet rundt alle ugens dage, for når ungen endelig sover, så vil man jo også gerne selv lige nå at slappe af, og puste ud.

Det er sQ skide hårdt at skulle underholde, og stå til rådighed hele tiden, samtidig med huset også skal være præsentabelt.

Ligesom Renée88 så har jeg da også haft tænkt om man bare skulle "stikke af" i et par timer, og prøve at lade manden klare det selv, så han kan se at det altså ikke bare er ferie at være på barsel.

Nemlig... Vi er jo på 24 timer i døgnet.. Herhjemme er det hvert fald ikke far, der står op om natten... Så når lillemanden endelig sover ude i barnevognen så trænger jeg til at være mig selv.. Bare smide mig på sofaen og sidde lidt foran computeren....

MaleneG skriver:

Puha.. på en måde er det super rart at se at jeg ikke er den eneste som er i den situation, men det gør mig også ked af at tingene skal være sådan.

Men jeg tror, og håber på at grunden til at de er sådan er at de simpelthen ikke har den fjerneste idé om, hvor hårdt det rent faktisk er at passe et lille barn døgnet rundt alle ugens dage, for når ungen endelig sover, så vil man jo også gerne selv lige nå at slappe af, og puste ud.

Det er sQ skide hårdt at skulle underholde, og stå til rådighed hele tiden, samtidig med huset også skal være præsentabelt.

Ligesom Renée88 så har jeg da også haft tænkt om man bare skulle "stikke af" i et par timer, og prøve at lade manden klare det selv, så han kan se at det altså ikke bare er ferie at være på barsel.

Astasmor skriver:

min fyr er 7 år ældre end mig så han burde enlig være mere voksen og kunne tag ansvar vil jeg jo mene...

han bliver sur lige så snart ejg siger nej til lige at gøre en ting fordi jeg ikke lige magter det.

det er det samme her, hvis de ikke er her så er de så ved en af de andre, han er blevet bedre til at spørge om jeg vil med men det har man bare ikke rigtig lyst til når man ved man abre bliver overset og sådan noget...

har også sagt til ham flere gange at fortsætter som det gør nu så skal vi bare ikke være sammen mere for det holder jeg ikke ud at ha en hverdag der er sådan...

 

Mirjam123 skriver:

Og så skal det lige siges, at vi knu kysser ca en gang om dagen, vi holder sjlædent om hinanden og heller ikke noget med holde i hånd, det gider han ikke.. han siger vi er ovre det stadie(staves)
Knu når han gerne vil ha sex kan han være sød og kysse mig og sådan..
Gør bare så ondt, ville så gerne være lykkelig, eller jo jeg er meget lykkelig over at ha fået Natasja, hun betyder alt, men ville osse gerne være lykkelig i vores forhold hvis jeg kommer til græde, blir han bare sur og siger at det ikke hjælper noget.. ikke noget med komme og holde om mig og trøste mig.. næ nej.

Dette kender jeg også godt.. Herhjemme er vi heller ikke så meget kærester mere.. Hvilket jeg synes er super ærgeligt, for jeg elsker jo min kæreste overalt på jorden... I lørdags fik kæresten og jeg lyst til at holde fest, og fik lillemanden passet.. Men festen blev aflyst og i stedet tog vi en hyggeaften uden Nicolai. NØJ hvor var det skønt.. Vi fik snakket om en masse ting - bl.a. omkring alt det her med at jeg følte mig som alene mor.. Og så fik vi sengen og soveværelset for os selv om natten.. Det var SKØNT!!!

Kan være I skal prøve sådan en aften?

Knus

Mirjam123 skriver:

Det tør jeg slet ikke sige til ham, men jeg kan bare ikke blive ved med holde til det, vi diskutere hver dag osse foran Natasja og det dur bare ikke, så hellere bo alene med hende..

har også kun fået det sagt mens vi har diskuteret for så er han alligevel så sur at det kan være lige meget... asta maria har flere gange overværet os diskutere og mange gange er hun lige i midten og hun bliver jo selvf så ked af det for hun forstår jo ikke hvorfor vi råber sådan af hinanden... og når han er rigtig sur smadre han ting gudskelov ikke noget der ikke tager skade af det.. men alligevel hun bliver bange og det gør jeg også...

har flere gange tænkt at det er nemmer at være alene

Renée88 skriver:

Dette kender jeg også godt.. Herhjemme er vi heller ikke så meget kærester mere.. Hvilket jeg synes er super ærgeligt, for jeg elsker jo min kæreste overalt på jorden... I lørdags fik kæresten og jeg lyst til at holde fest, og fik lillemanden passet.. Men festen blev aflyst og i stedet tog vi en hyggeaften uden Nicolai. NØJ hvor var det skønt.. Vi fik snakket om en masse ting - bl.a. omkring alt det her med at jeg følte mig som alene mor.. Og så fik vi sengen og soveværelset for os selv om natten.. Det var SKØNT!!!

Kan være I skal prøve sådan en aften?

Knus

Mirjam123 skriver:

jamen når natasja er kommet i seng er vi jo alene, men han er ikke til snakke med så ser vi bare tv

det samme her eller så sidder han ved sin computer, (det skal lige siges at han er indverlide pansionist så vi render op og ned af hinanden hele tiden lige pt) og han laver ikke andet end at spille computer og være sammen med venner. en gang i mellem i den senere tid er han komme ind og vil sidde sammen med mig men de fordi han er syg lige nu

Astasmor skriver:

har også kun fået det sagt mens vi har diskuteret for så er han alligevel så sur at det kan være lige meget... asta maria har flere gange overværet os diskutere og mange gange er hun lige i midten og hun bliver jo selvf så ked af det for hun forstår jo ikke hvorfor vi råber sådan af hinanden... og når han er rigtig sur smadre han ting gudskelov ikke noget der ikke tager skade af det.. men alligevel hun bliver bange og det gør jeg også...

har flere gange tænkt at det er nemmer at være alene

Astasmor skriver:

det samme her eller så sidder han ved sin computer, (det skal lige siges at han er indverlide pansionist så vi render op og ned af hinanden hele tiden lige pt) og han laver ikke andet end at spille computer og være sammen med venner. en gang i mellem i den senere tid er han komme ind og vil sidde sammen med mig men de fordi han er syg lige nu

Om det kan trøste ved jeg ikke.. Men jeg læser til sygeplejerske og vi har netop lige haft om, hvordan det er at blive familie... Det psykologiske i det... Og her læste vi om flere psykologer, der alle sagde at den hårdeste tid når man var blevet familie var det første halve-hele år... Så måske vi må bide i det sure æble, og håbe at det blir bedre med tiden??

Selvom det virkelig er enormt hårdt at sidde i lige nu...