indkaldelse til glukosebelastningstesten

Skouboe skriver:

Jeg var afsted i uge 18, 28 og 34 sidste gang.

De 2 første gange lå jeg præcist på 9 (der er grænsen) og sidste gang på 9.1.

Jeg skal afsted minimum 2 gange denne her gang også. Jeg har overstået den i uge 18 med et resultat på 6,8 så det er væsentligt bedre, men der er ikke nogen der kan fortælle mig hvorfor?? Ikke at det er bedre, men hvad jeg har gjort for at få det så pænt.

Risikoen for at den er positiv er iøvrigt ikke særligt høj

Du kan læse mere her: http://altomboern.dk/artikel/sukkersyge-og-graviditet-gestationel-diabetes

oh tak for link - i love links

nåh det er da godt at høre at chancen er lav! jeg fik godt nok kørt mig selv helt op i en spids her i eftermiddag, men altså....jeg ved jo godt hvad synderen er, hvis der er en, og det er jo ikke uundværligt (hvis det er bedst for baby uden).

ka-ri-na skriver:

Hej sødeste!!
Mit BMI var lige over grænsen... Og min morbror har diabetes2... Så jeg var også afsted. Og der var intet at finde, sund og rask var jeg:0)
knus

min farfar havde faktisk gammelmandssukkersyge, men det har jeg ikke oplyst nogen steder (jeg tænker jo slet ikke på den del af min familie når de spørger om der er noget i familien). det er jo nok meget fint at de lige holder øje, jeg blev bare helt slået ud ved tanken om at føde på OUH

malucca09 skriver:

Jeg var afsted en gang, i uge 28 (eller var det uge 26?) og mit tal var for højt, så jeg fik diætist-samtaler, måleapp. med hjem og så skulle jeg til ekstra scanninger, hvilke jo ikke var nødvendigt, da jeg jo allerede gik til ekstra scanninger.

Hvis man får graviditets-sukkersyge, er der en øget risiko for at barnet bliver født med "stort" hovede og breddere skuldere.

Men der er også en øget risiko for at barnet, når det bliver født ikke selv kan regulær sit blodsukker, og derfor skal barnet ha´tjekket det, gennem de første 12-24 timer efter fødsel. (Malucca kunne ikke regulær det, men for tidlige fødte kan også ha´det "problem") MEN hvis det ikke bliver taget hånd om, kan barnet blive hjerneskadet.

Men jeg synes du skal tale med din JM om det, pga din baggrund er det vigtigt for dig at vide, hvad og hvor der skal ske under din fødsel. OG jeg er temmelig sikker på JM er meget forstående over for dette.

kram.

tror du? så vil jeg prøve, for jeg tænkte egentlig, at jeg jo ikke kan forvente særbehandling bare "fordi", men jeg kan mærke det mest er tanken om at jeg ikke ved hvor jeg skal føde der har slået mig af pinden efter det brev kom jeg vidste jo godt jeg skulle testet uanset hvad, og jeg er da også villig til det meste for den lille hulahopring derinde

Tjuhl skriver:

tror du? så vil jeg prøve, for jeg tænkte egentlig, at jeg jo ikke kan forvente særbehandling bare "fordi", men jeg kan mærke det mest er tanken om at jeg ikke ved hvor jeg skal føde der har slået mig af pinden efter det brev kom jeg vidste jo godt jeg skulle testet uanset hvad, og jeg er da også villig til det meste for den lille hulahopring derinde

altså jeg kan jo desværre ikke love dig det, (selvom jeg MEGET gerne ville), men jeg mener bare, det er jo ikke fordi du er bange for at føde, en hys rejekælling eller andet "pjat".

Der er jo en meget (DESVÆRRE!!!!) gyldig grund til, at du får det skidt og "ondt i maven" over ikke at ha´110% kontrol og sikkerhed over, hvad der skal ske når febarnet kommer.

Hvis ikke Jm godtager det, tja så kommer jeg altså og sparker hende!!!!

-Man kan her i AA, lave en "køreplan" til sin fødsels, med de specifike ønsker, alt lige fra føde stilling til smertelindring, så aflevere man den sammen med vandrejournalen, når man kommer på fødegangen, så man ikke selv skal huske det hele, når hjerne slår fra. Måske det er en ide du kan bruge???

Tjuhl skriver:

tror du? så vil jeg prøve, for jeg tænkte egentlig, at jeg jo ikke kan forvente særbehandling bare "fordi", men jeg kan mærke det mest er tanken om at jeg ikke ved hvor jeg skal føde der har slået mig af pinden efter det brev kom jeg vidste jo godt jeg skulle testet uanset hvad, og jeg er da også villig til det meste for den lille hulahopring derinde

-Men er du villig til at "rykke" til Odense for at føde, for man kan jo selv vælge hvor man vil føde. Og hvis du har mere brug for at vide hvor du skal føde og mindre vigtigt hvilke sygehus, så kan du skifte til Odense.

malucca09 skriver:

altså jeg kan jo desværre ikke love dig det, (selvom jeg MEGET gerne ville), men jeg mener bare, det er jo ikke fordi du er bange for at føde, en hys rejekælling eller andet "pjat".

Der er jo en meget (DESVÆRRE!!!!) gyldig grund til, at du får det skidt og "ondt i maven" over ikke at ha´110% kontrol og sikkerhed over, hvad der skal ske når febarnet kommer.

Hvis ikke Jm godtager det, tja så kommer jeg altså og sparker hende!!!!

-Man kan her i AA, lave en "køreplan" til sin fødsels, med de specifike ønsker, alt lige fra føde stilling til smertelindring, så aflevere man den sammen med vandrejournalen, når man kommer på fødegangen, så man ikke selv skal huske det hele, når hjerne slår fra. Måske det er en ide du kan bruge???

oh, det er godt jeg har dig (og dine ishockeyskøjter )!

ja, jeg vil helt sikkert tale med hende om at lave sådan en plan. også netop pga fortiden, jeg talte med Søren om det igår og han sagde også, at han jo ikke altid kan se på mig når jeg går i baglås, så han var bange for at det skete og han så ikke engang kunne sige "hov, vent lige!". jeg synes faktisk det er rigtig svært lige nu, for det er ikke noget der normalt fylder vildt meget i mine tanker, men her under graviditeten er det bare rigtig meget oppe og vende, og jeg drømmer alt muligt skrækkeligt

min jordmor lød helt vildt sød i telefonen igår, jeg blev bare så glad!  så jeg håber hun ER helt vildt sød og den der type dame som man godt kan fortælle alt muligt til

malucca09 skriver:

-Men er du villig til at "rykke" til Odense for at føde, for man kan jo selv vælge hvor man vil føde. Og hvis du har mere brug for at vide hvor du skal føde og mindre vigtigt hvilke sygehus, så kan du skifte til Odense.

 

nej altså...ikke umiddelbart. det var bare sådan en enormt dårlig oplevelse at være indlagt der sidste år, så jeg vil helst føde på svendborg. men du har fat i noget, så måske skulle jeg lige gå lidt og tygge på den

EJ!!!! Jeg håber da du stadig kan få lov at blive på Svendborg. Det SKAL du!

Men ja ens tis bliver tjekket for sukker hver gang man er ved læge og jordemoder. Men mere ved jeg ikke om det... Det sukker jeg havde i min urin var vidst noget med jeg havde spist for meget slik, men jeg kan ikke HEEEELT huske det.

Tjuhl skriver:

oh, det er godt jeg har dig (og dine ishockeyskøjter )!

ja, jeg vil helt sikkert tale med hende om at lave sådan en plan. også netop pga fortiden, jeg talte med Søren om det igår og han sagde også, at han jo ikke altid kan se på mig når jeg går i baglås, så han var bange for at det skete og han så ikke engang kunne sige "hov, vent lige!". jeg synes faktisk det er rigtig svært lige nu, for det er ikke noget der normalt fylder vildt meget i mine tanker, men her under graviditeten er det bare rigtig meget oppe og vende, og jeg drømmer alt muligt skrækkeligt

min jordmor lød helt vildt sød i telefonen igår, jeg blev bare så glad!  så jeg håber hun ER helt vildt sød og den der type dame som man godt kan fortælle alt muligt til

Jeg tror desværre, der kommer mange ting op til overfladen, når man er gravid 

Jeg fik også en "ting" frem, som ikke har fyldt, siden jeg var sidst i teenagerårene. -Og savnet til min far, blev helt endormt, mens jeg var gravid... Men jeg tror det er sundt og ganske normalt.... Jeg tror på, det er kroppen der rydder op og gemmer endnu længere væk, så krop og sind er klar til, at man går det største i sit liv i vente, så man bliver klar til at "komme videre"

Giver det mening

-Ja prøv at tygge lidt på den, måske det alligevel er den bedste løsning.... og skulle det ske at febarnet skulle på neo, (altså det kan jo være ganske små ting, uden betydning) så er Odenses neo jo en af de bedste. Så skal I ikke overflyttes, da det også kan være meget belastende.

Tjuhl skriver:

joe, det går godt. jeg er helt opkastningsfri HURRA, men MONSTERtræt, men det er til at leve med. jeg mener....hvem holder ikke af en morfar foran brændeovnen til gengæld er jeg vildt moody...jeg har hørt Søren sukke mange gange de sidste par dage når han stod ude i gården efter jeg liiiige havde sagt ham en ting eller to men samtidig siger han hver eneste aften inden vi sover, at han aldrig har været så forelsket som nu, så det tager jeg som, at han godt kan leve med mine humørsvingninger

 

Åååårh jeg bliver sgu så rørt når jeg læser om dit og Sørens forhold!!!! I er SÅ søde!!!!!!

Og ja det der med trætheden er da bedre end kvalme. SÅ kan man nemlig bare sove og sove og nårh ja sove!!!