F*ck jeg har dummet mig big time!

Frederic's moar skriver:

Har selv stået i det samme med min svigerinde og hendes dengange mand....

Hun aflyste deres bryllup on/off,  udsatte det osv. Men hans familie havde betalt for det hele så de valgte at gennemføre - selvom hun havde en anden...

Hun spurgte en overgang om hun måtte bruge mig som undskyldning i at være hos den ande - sagde klart nej.

Vidste alt hvad hun laved og han aned intet i start. Men det blev være og være.. Han skrev ofte til mig og spurgte om jeg kendte til noget - sagde i start nej...

En aften blev han bare ved og ved med at sms'e og stille alle de der spørgsmål..

Så kom spørgsmålet atter: Jeg kan ikke bære det mere og spørger dig fra mit hjerte har hun en anden? Sagde at det ville jeg ikke nægte mere og alt det han havde mistanke om var sandt.

Ringed til min svigerinde og fortalte, hvad jeg lige havde sagt til hendes mand og hvis det kosted vores venskab så måtte det ske, ville ikke se ham så evig ked af det af og hun bare havde det skægt.

De blev skilt og vi har stadig det bedste veninde forhold.

Hvor vildt, at hun kan fortsætte med at være din veninde. Måske var det også en lettelse for hende, kan man tænke.

Jeg har indtil i dag også nægede det, når han har hentydet til om hun havde en anden.

Min veninde - eller eksveninde - hun har tit sagt til mig, at hun ville ringe på et given tidspunkt (blandt andet for at høre om, hvordan det går med mig). Så har jeg intet hørt. To timer senere har hun ringet hurtigt og sagt: Hvis min mand spørger, så har jeg talt med dig - ihh, *vennen* sagde bare sådan og sådan og ihh og åhhh. Og så har hun lagt hurtig på, da hun skulle ind til manden.

Så har jeg bagefter følt det dobbelt klamt: Jeg skal dække over hende, og det endda er på min bekostning! Ikke et klogt træk, hvis man vil have en godt venskab.

Så det sagde jeg tidligt fra overfor. Hun har aldrig måtte bruge mig som undskyldning.

Altså - jeg kan faktisk ikke rigtig se, hvad du har gjort galt.!!!

Du har da været ærlig..!! - Med den overskrift, troede jeg at DU havde scoret hendes mand eller noget.

Hun er da totalt mega egoist, at hun siger at hun vil gå tilbage til manden, hvis det ikke går. Det er han da ikke tjent med!!!

jeg sytnes du har gjort det rigtigt!!!

STORT KRAM!!!

KaMa skriver:

Hvor vildt, at hun kan fortsætte med at være din veninde. Måske var det også en lettelse for hende, kan man tænke.

Jeg har indtil i dag også nægede det, når han har hentydet til om hun havde en anden.

Min veninde - eller eksveninde - hun har tit sagt til mig, at hun ville ringe på et given tidspunkt (blandt andet for at høre om, hvordan det går med mig). Så har jeg intet hørt. To timer senere har hun ringet hurtigt og sagt: Hvis min mand spørger, så har jeg talt med dig - ihh, *vennen* sagde bare sådan og sådan og ihh og åhhh. Og så har hun lagt hurtig på, da hun skulle ind til manden.

Så har jeg bagefter følt det dobbelt klamt: Jeg skal dække over hende, og det endda er på min bekostning! Ikke et klogt træk, hvis man vil have en godt venskab.

Så det sagde jeg tidligt fra overfor. Hun har aldrig måtte bruge mig som undskyldning.

Tja... når de ikke selv var voksne nok, måtte jeg give dem et los bag i..

De er begge gift idag og har børn med deres nye mand/kone.

Snakker ikke med ex manden, men når vi tilfældigt mødes så hilser vi da.

Min svigerinde og jeg har sjovt nok fået et bedre forhold. Men det er også flere år tilbage, 4-5 år siden

KaMa....Er helt enig med Zafir.

KaMa skriver:

Hvor vildt, at hun kan fortsætte med at være din veninde. Måske var det også en lettelse for hende, kan man tænke.

Jeg har indtil i dag også nægede det, når han har hentydet til om hun havde en anden.

Min veninde - eller eksveninde - hun har tit sagt til mig, at hun ville ringe på et given tidspunkt (blandt andet for at høre om, hvordan det går med mig). Så har jeg intet hørt. To timer senere har hun ringet hurtigt og sagt: Hvis min mand spørger, så har jeg talt med dig - ihh, *vennen* sagde bare sådan og sådan og ihh og åhhh. Og så har hun lagt hurtig på, da hun skulle ind til manden.

Så har jeg bagefter følt det dobbelt klamt: Jeg skal dække over hende, og det endda er på min bekostning! Ikke et klogt træk, hvis man vil have en godt venskab.

Så det sagde jeg tidligt fra overfor. Hun har aldrig måtte bruge mig som undskyldning.

Jeg synes sgu du har gjort det rigtige..

Havde det været min veninde, der vidste min mand var mig utro, jeg så vil jeg da håbe hun ville sige det mig.. Jeg ville garanteret blive MEGET sur på hende osv, men jeg ville bestemt og så være glad.. Og det samme hvis det var mig der var min mand utro, og hun vidste det, så ville jeg da et eller andet sted og så håbe hun ville sige det til min mand.. Jeg har den teori, at man ikke siger til nogen, at man er sin partner utro, medmindre man egentlig gerne vil opdages!

Så jeg synes det er super gået af dig søde, og ja du har mistet en veninde, men ærligt? Så lyder hun heller ikke som den bedste veninde, der findes bedre derude, som ikke bruger én til at lukke sine egne problemer ud på!

Knus og thumbs up fra mig

KaMa skriver:

Jeg føler mig så verdens mest usle person. Jeg tænker rigtig meget på, hvad mit motiv er. Er det mon fordi, at jeg går i så små sko over, at hun ikke er der for mig.. pyhh en grim tanke.

Jeg er bare så led og ked af at høre deres historier fra hver side, og føler så meget med den mand!

Ville sgu ønske, at jeg også havde fået det at vide, hvis det skete for mig!

Altså, først.............så gi' lige dig selv lidt ro. For ligegyldigt hvad motivet var, for at afsløre din venindes "hemmelighed", så må jeg sige, at hun ikke ligefrem opfører sig som en ven. Nærmere som en snylter, der kun bruger løs af dit overskud og velvillighed, men aldrig er opmærksom på dig og dine behov. Derimod hendes mand, har du vel egentligt et bedre venskab med.............og det er jo nok derfor du har gjort som du har.

Måske skulle du trække stikket ud lidt...............og lade dem selv, finde ud af hvad der skal ske. Du skal jo passe godt på dig selv, og ruge på dine unger.

mange knus Mette

Altså - jeg kan faktisk ikke rigtig se, hvad du har gjort galt.!!!

Du har da været ærlig..!! - Med den overskrift, troede jeg at DU havde scoret hendes mand eller noget.

Hun er da totalt mega egoist, at hun siger at hun vil gå tilbage til manden, hvis det ikke går. Det er han da ikke tjent med!!!

jeg sytnes du har gjort det rigtigt!!!

STORT KRAM!!!

Enig med Zafir - har ikke megen sympati med din (ex-) veninde i forhold til den måde som hun behandler manden på. Synes der er stor forskel på hvis hun en enkelt gang var "snublet" og angrede utroskaben. Men jeg synes hun er meget beregnende i hendes måde at bedrage ham på, og det gør det da 10 gange så usympatisk, og det kan hun da ikke engang tillade sig at bede dig om stiltiende at se på udefra. Jeg synes det er en ualmindelig led og kold måde at behandle "manden i hendes liv" på og i sidste ende synes jeg heller ikke hun kan byde dig at drage dig ind i det...

Såh, hun ligger så absolut som hun har redt og jeg synes overhovedet ikke dus kal tage ansvaret på dig for hendes situation... (Men forstår godt du er berørt af den:-)) 

Eva skriver:

Ja, den var sgu ikke så heldig. Men godt du selv ved du har kvajet dig, tænker at du måske skulle sige det til kvinden, så hun ved hvad du har sagt...ikke sikkert at det jo er hele sandheden og så kan de da i det mindste få talt ud.

Knus Eva..

Jeg sms'ede hende bagefter - og hun ringede mig op. Er så dårlig til at lyve, så hun fik hele historien. Så jov, nu er vi begge enige om, at det venskab er forbi. Fik verdens største sviner!

Til gengæld har hendes mand fortalt mig for lidt siden at vennen nægter alt - smukt!

Zafir skriver:

Altså - jeg kan faktisk ikke rigtig se, hvad du har gjort galt.!!!

Du har da været ærlig..!! - Med den overskrift, troede jeg at DU havde scoret hendes mand eller noget.

Hun er da totalt mega egoist, at hun siger at hun vil gå tilbage til manden, hvis det ikke går. Det er han da ikke tjent med!!!

jeg sytnes du har gjort det rigtigt!!!

STORT KRAM!!!

Tak - noget har jeg gjort galt.

Et eller andet sted, så burde der ligge loyalitet hos den man mødte først - altså min veninde. Det er en balancegang at skifte 1. pladsen ud med manden, men det er jo det, som er sket.

Kort sagt, så har hun spillet sine kort forkert. Et venskab skal plejes. Havde hun gjort det, så havde jeg aldrig brugt 2 min på at snakke med manden efter hun er flyttet.

Jeg falder sgu bare i, når han nu er den eneste, som spørger til blandt andet min graviditet. Så er jeg sgu solgt.. Egentlig ret smart af ham. Dvs. jeg kender ham jo, og ved at han oprigtig har har interesse i andre mennesker. Har jeg haft problemer, så er det ham, der har snakket med mig, og hende der har siddet på facebook imens!

Denne her skal jeg have rystet af mig, men sætter aldrig mig selv i den situation mere.

Jeg blev lige midt i det hele ret irriteret. Jeg har siddet og kamprystet og haft hjertebanken, og så slår det mig, det har mine små tvillinger sgu ikke fortjent!

I øvrigt tak for alle jeres tilkendegivelser. Det hjælper lidt, at høre nogle udefra have en mening om det.

Jeg ved jo godt, at jeg ikke er "ond", men ved også at jeg ville være utrolig dårlig under tortur. De skulle bare kilde mig under fødderne, så fik de hele historien.