Fortælle familien det!!

Da vi fandt ud af det, var jeg vist omkring 5 uger henne... Jeg kunne simpelthen ikke vente til NF eller de 12 uger med at fortælle det, så vi fortalte de kommende bedsteforældre og oldeforældre det næste gang vi så dem...

Vi fortalte det på samme måde som en anden i tråden, med det lille digt

Overraskende nok var det mine forældre der lige skulle "sluge" det... Hvorfor ved jeg ikke.... (Tror det måske er fordi jeg altid har været deres lille pige )

Svigerforældrene blev glade, men svigermor skulle lige snige kommentaren ind om jeg så nåede at blive færdig med min uddannelse, hvor til jeg blot kunne sige nej.....

Svigerbedsteforældrene blev rigtig glade, heldigvis....

Vi syntes sagtens vi kunne sige det til den nærmeste familie allerede der... Hvis der er nogen der har forståelse for, hvis det uheldigvis skulle gå galt, så er det også dem.....

Held og lykke med at sige det, er sikker på de bliver glade..

Jeg ringede til min far og spurgte om han kunne tænke sig at blive morfar igen... (min søster har 3 børn). Det ville han gerne, men så blev der lidt stille og så spurgte han hvad Lars sagde til det... Tja eftersom det var hans idé så er han lykkelig var mit svar  Men vi havde heller ikke fortalt nogen at vi ville have børn, og måske de havde troet vi aldrig fik nogen da vi næsten har været sammen 8 år

Men stadig sjovt min far troede det var en ups-baby der var på vej...

Min lillebror sagde til Lars "Hvad fanden Lars knalder du min søster?!"  

Svigerforældrene var også glade, vi havde inviteret dem op til aftensmad og da de kom sagde vi at vi lige havde nogle billeder vi havde fået taget de skulle se... Jeg tror der gik 30 sekunder før de fattede den... så var der bare lutter smil og lykønskninger...

Hej jeg er os selv kommende "ung" mor

Vi fandt ud af det da jeg var omkring uge 5, vi havde været sammen 3  måneder der - men jeg ringede bare til min mor og sagde at hun skulle være mormor, og det blev hun rigtigt glad for, selvom hun bliver ung mormor

min far ringede jeg bare til og sagde jeg havde en god nyhed til ham og fortalte ham at han skulle være bedstefar, og han blev glad for det

kæresten forældre fik det af vide omkring uge 10 og de blev os glade for det, deres yngste var os gravid så det var ikk så svært for dem at acceptere

Her ringede jeg til min mor og sagde.. Hej 5 gange mormor.. først forstod hun det ikke lige men så ellers kom den Skal du ha en til..  men efter et stykke tid var hun glad og nu er har vi sagt at der kommer en til ( om et stykke tid)

Loa skriver:

Da vi fandt ud af det, var jeg vist omkring 5 uger henne... Jeg kunne simpelthen ikke vente til NF eller de 12 uger med at fortælle det, så vi fortalte de kommende bedsteforældre og oldeforældre det næste gang vi så dem...

Vi fortalte det på samme måde som en anden i tråden, med det lille digt

Overraskende nok var det mine forældre der lige skulle "sluge" det... Hvorfor ved jeg ikke.... (Tror det måske er fordi jeg altid har været deres lille pige )

Svigerforældrene blev glade, men svigermor skulle lige snige kommentaren ind om jeg så nåede at blive færdig med min uddannelse, hvor til jeg blot kunne sige nej.....

Svigerbedsteforældrene blev rigtig glade, heldigvis....

Vi syntes sagtens vi kunne sige det til den nærmeste familie allerede der... Hvis der er nogen der har forståelse for, hvis det uheldigvis skulle gå galt, så er det også dem.....

Held og lykke med at sige det, er sikker på de bliver glade..

Det er os derfor jeg godt kunne tænke mig at sige det til dem tidligt.. For hvis det nu er, så kan de være der for en.. 

Hvor det en sød historie. Det er jo dejligt at hører hvordan i andre har gjort og haft det..

tak for det..

Jibbe skriver:

Jeg ringede til min far og spurgte om han kunne tænke sig at blive morfar igen... (min søster har 3 børn). Det ville han gerne, men så blev der lidt stille og så spurgte han hvad Lars sagde til det... Tja eftersom det var hans idé så er han lykkelig var mit svar  Men vi havde heller ikke fortalt nogen at vi ville have børn, og måske de havde troet vi aldrig fik nogen da vi næsten har været sammen 8 år

Men stadig sjovt min far troede det var en ups-baby der var på vej...

Min lillebror sagde til Lars "Hvad fanden Lars knalder du min søster?!"  

Svigerforældrene var også glade, vi havde inviteret dem op til aftensmad og da de kom sagde vi at vi lige havde nogle billeder vi havde fået taget de skulle se... Jeg tror der gik 30 sekunder før de fattede den... så var der bare lutter smil og lykønskninger...

Hvor dejligt.. Gid det kunne gå så let..  

Vi fortæller det ikke tidligt til min familie igen... Min mor kan ikke holde kæft og da vi mistede det sidste barn måtte jeg konstant fortælle alle mulige at det var sket... Denne gang siger vi det fårst efter 12. uge.. Og min mor får det at vide sidst...

Tak fordi i har skrevet jeres oplevelser med det at fortælle det. Det er dejligt at hører at det godt kan lade sig gøre, at alle bliver glade. Men også at det kan lade sig gøre at de med tiden bliver glade.. Men hvem ville ikke blive glade for at få en lille ny ind i familien.

Har på fornemmelsen at min familie vil have det rigtig svært med det... Og nu er det rart at vide at det også sker for andre end mig..  

ønskebarn74 skriver:

Vi fortæller det ikke tidligt til min familie igen... Min mor kan ikke holde kæft og da vi mistede det sidste barn måtte jeg konstant fortælle alle mulige at det var sket... Denne gang siger vi det fårst efter 12. uge.. Og min mor får det at vide sidst...

Det kan jeg så godt forstå.. Men hvis vi skal fortælle det tidligt, er det os kun fordi vi ved at de kan hold deres kæft.. Men det er jeg ikke i tvivl om at de godt kan.. Men det er da rigtig trist at det skal være sådan. Men forstår jo godt at de glæder sig.. Men stadig..

Anonym skriver:

Det kan jeg så godt forstå.. Men hvis vi skal fortælle det tidligt, er det os kun fordi vi ved at de kan hold deres kæft.. Men det er jeg ikke i tvivl om at de godt kan.. Men det er da rigtig trist at det skal være sådan. Men forstår jo godt at de glæder sig.. Men stadig..

Min mor fortalte det både til min søster og morfar og tonsvis af Jehovas Vidne venner der har kendt mig siden jeg var ganske lille... De går jo rundt med deres blade i centrum hvor jeg arbejdede... Jeg havde flere om dagen der kom og spurgte... Jeg var rasende til sidst..... Jeg kunne bare næsten ikke komme ovenpå igen for jeg blev mindet om det konstant... Jeg sad hele tiden og tudede inde på toilettet på job...