Jeg ved ikke om jeg reagerede forkert :\

Ess skriver:

NEJ!!! Hvad er dog det for en umelding at komme med?? :O
Hvad er han da (undskyld mit sprog) for en klaphat?

Ihh, jeg synes nu altså nogle gange at de mænd får lov at smutte uden om, alt for let.

Tænk sikke et drama der kunne blive, hvis det var moren der opgav sit barn til faren, og ikke ville se barnet. DET gør en mor jo bare ikke i vores verden, men når faren gør det, så synes jeg tit man høre kommentarene "Jamen , det ødelægger jo også hans liv" - "Jamen, det var jo ikke HANS valg at få barnet"
Men jeg tænker bare, når de er gamle nok til at krølle lagner, så er de vel også gamle nok til at tage det ansvar der kan følge med ?

Ja, men han er ikke rigtig klog.. Det værste er at han flere gange har beskyldt mig for at ødelægge hans liv, da det jo var MIG der tog beslutningen om at han skulle være far.. Det eneste jeg havde at svare til det var' Hvis du gammel nok til at stikke pikken i en tøs, må du også være gammel nok til at tage det ansvar der KAN medfølge.. Du kan ikke forvente alle tøser blot vil udsætte deres krop for abort, og desuden tog DU beslutningen om ikke at beskytte dig' - Det skal hertil siges at han har gjort en del piger gravide før der 'bare' har fået en abort, senest var hans ekskæreste der var på pillen, hende fik han gjort gravid hele 4 gange! Og alt dette har jeg først fundet ud EFTER jeg havde været sammen med ham.. Ved godt at det måske alligevel ikke helt gør det ok ikke at bruge gummi, men vi afbrød det da vi skulle for netop at undgå den situation jeg sidder i nu.

Han er så heldigvis klog nok til at anerkende faderskabet, men ved jeg får mit hyr med både børnepenge og samvær.. Men vil altid tænke på min datter først og fremmest...

@spire skriver:

Ja, men han er ikke rigtig klog.. Det værste er at han flere gange har beskyldt mig for at ødelægge hans liv, da det jo var MIG der tog beslutningen om at han skulle være far.. Det eneste jeg havde at svare til det var' Hvis du gammel nok til at stikke pikken i en tøs, må du også være gammel nok til at tage det ansvar der KAN medfølge.. Du kan ikke forvente alle tøser blot vil udsætte deres krop for abort, og desuden tog DU beslutningen om ikke at beskytte dig' - Det skal hertil siges at han har gjort en del piger gravide før der 'bare' har fået en abort, senest var hans ekskæreste der var på pillen, hende fik han gjort gravid hele 4 gange! Og alt dette har jeg først fundet ud EFTER jeg havde været sammen med ham.. Ved godt at det måske alligevel ikke helt gør det ok ikke at bruge gummi, men vi afbrød det da vi skulle for netop at undgå den situation jeg sidder i nu.

Han er så heldigvis klog nok til at anerkende faderskabet, men ved jeg får mit hyr med både børnepenge og samvær.. Men vil altid tænke på min datter først og fremmest...

Ej, det gør så ondt at høre sådan noget. Jeg ville rive håret af min selv, hvis det var mig der stod i din situation.
Føler virkelig med dig.

Jeg forstår virkelig ikke de mennesker der kan rende rundt, og vide at de har et barn/barnebarn et sted som de ikke kender, aldrig har set, og måske aldrig kommer til at se.
Jeg ville slet ikke kunne holde den tanke ud

Jeg synes ikke du var for hård...du er MOR og tænker først og fremmest på din dreng og hvad der er bedst for ham, og det er IKKE en far der tror han kan gå ind og ud af farrollen som det passer ham

Held og lykke med det hele

Knus Dorthe

Tak piger.
Det er da dejligt at vide at det ikke er mig der har overreageret.
Nå, men jeg har intet hørt fra ham idag, og jeg sætter absolut ikke næsen op efter noget.
Det kan være at han skriver eller ringer, når weekendens strabasser er overstået. Nu venter jeg bare og ser tiden an

Ja jeg syntes også det lyder som om du er helt fair. Syntes ikke han kan være hverken drengen eller dig det bekendt. Flot at du er så stærk, ikke at du har meget valg! Men jeg ville have sagt noget i samme stil!

Du handlede 100% rigtigt putte!

Havde jeg stået i samme situation som dig, havde jeg reageret på samme måde, det er ikke HAM der kommer først det er Emil!!!!

Jeg har ikke læst dine andre indlæg, men til dette vil jeg sige, at det er kanon flot af dig, at du handlede som du gjorde. Ud fra hvad jeg kan læse mig til, så har du virkelig gjort det DU kunne.

Som der er skrevet før, så tror jeg (desværre) også jeg havde klappet døren for længst. Er det godt for barnet? - NEJ!!! Men jeg havde ikke haft den tålmodighed du åbenbart har.

Hvad mere kan jeg sige, end du har gjort det helt rigtige!

Jeg synes, at du har sagt det HELT rigtige!!

Min far har altid haft et forhold til mig på sine præmisser! Og det har ikke altid været særligt sjovt. Heldigvis husker jeg ikke, hvordan jeg havde med situationen, da jeg var yngre. Men de sidste 10 års tid (jeg er 30 nu), har jeg haft enormt svært ved det! 
Nu har dét (og nogle andre episoder) så resulteret i, at jeg for under en måned siden brød med ham. Heldigvis har jeg den bedste mor og stedfar, der støtter 100%.

Og det er dét, du har gjort for din søn. Du passer på ham - og det er det eneste rigtige! 

Karina

Ess skriver:

Sagen er den, at jeg var i byen igår med en veninde, og render flere gange ind i Emils far - Får øjenkontakt med ham og sådan, men eftersom han afvidste mig sidst jeg prøvede at snakke med ham, ville jeg ikke gå over til ham, denne gang.

Da vi, imorges, så kommer hjem til min kammerat, som vi skulle sove hos, ringer min telefon med et nummer jeg ikke kender - DET ER SIMON !!! (Emils far)

Han siger så at han synes vi har noget vi skal snakke om, hvor jeg så svarer at det synes jeg ikke vi skal lige på det tidspunkt, da vi begge er fulde og ikke ved vores fulde fem.
Han begynder så at snakke en masse om at han har det skidt for tiden, og at han går til psykolog pga. alt det her med Emil og faderskabssag og det hele - Jeg får selvfølgelig ondt af ham, men fortæller ham det ikke.
Han siger så at han gerne vil snakke med mig ansigt til ansigt en dag, og jeg fortælle ham at min dør står åben, så kan han jo også se Emil - MEN hvis han skal komme i mit hjem, så skal han komme ALENE. Jeg vil ikke se på hans forældre lige nu, jeg er slet ikke klar til det.

Så siger han at han IKKE vil se Emil, det er han ikke klar til endnu - Fred være med det. Men det kunne jo være at han var klar om to år - tilføjer han så.
^Og det var her jeg stod lidt af, og blev faktisk rigtig vred.
Jeg hæver stemmen og siger noget ligende "Hvis du vil være far, så skal du være det på Emils primisser - Og ikke når du liiiige har lyst og tid til at være det!!!"

Samtalen slutter med at jeg beder ham skrive til mig, en dag i nærmeste fremtid, hvis han virkelig mener hvad han har sagt, så jeg ved om dette var fuldemandssnak, eller om der virkelig var hold i det.

Den sætning, som er markeret med fed skrift, er jeg i tvivl om hvor vildt det var det rigtige  at sige, eller om jeg var lidt for hård?

Jeg synes det er svært at forklare på skrift, men jeg håber I forstod mig, og måske kan give mig nogle råd til, hvordan jeg ellers kan takle, Simon..

På forhånd, tak.

Hatten af for dig min pige! det var helt rigtigt sagt!! som mor har man ikke 'lxusen' af kun at kunne tænke på sig selv, men det er nu de færeste der tør reagere som du gjorde!

som du nok ved fra Nina, har vores 'super farmand' også altid gjord alt på sine premisser og altid med en skjult bagtanke, det kan godt være at ens biologiske far er det bedste, men den kan man altså ikke altid regne helt 100% med... mit liv blev først roligt, og behageligt da jeg ikke havde ham i mit liv længere.. ligesom mit selvværd først begyndte at vokse der.. at der altid er skænderier og 'dårlig luft' mellem mor og far er skam heller ikke godt og beghageligt for barnet.

Jeg håber dog på at alt løser sig, for både dig og Emils skyld, held og lykke med det hele!

Lige en lille opdatering herfra.

Jeg brugte aftenen igår på at tuuuuuuuude helt vildt.
Jeg snakkede med en af mine og Simons fælles veninder, for at fortælle hende om dette og evt. høre om Simon har nævnt noget, overfor hende. Det havde han - Bare ikke det helt rigtige.
Han havde nemlig fortalt at det var MIG der havde ringet til ham og tikket og bedt om at han skulle komme hjem og det ene og det andet.
Jeg blev så vred at jeg begyndte at grine helt vildt, og da jeg så var færdig med det, begyndte jeg virkelig at græde.

Hvordan kan han lukke sådan noget lort ud? Det beviser jo bare endnu engang at han ikke vil stå ved sine handlinger.
Hvorfor kan han ikke bare stå ved at han faktisk at interesseret i hans søn?
Og hvor gør det da bare PISSE ONDT at han svigter Emil gang på gang, på gang!!!
Jeg ved godt at Emil intet forstår lige nu - Men hvad skal jeg fortælle Emil når han om 4-5 år kommer hjem fra børnehave og spørg hvorfor alle de andre bliver hentet af deres far, når han ikke gør??

Jeg ved godt at Emil fortjener en far - Men jeg er begyndt at tvivle på at den bedste far ville være hans bio-far. Når han kan svigte nu, så kan han vel også gøre det senere?

Jeg har altid lagt meget vægt på at jeg ikke vil bruge min tid på at gå og være sur på Simon - Jeg har været skuffet, men ikke sur - Før nu!!!
Åh, jeg er gal på ham. Ikke kun over hans handlinger, med at fortælle denne løgn, men lige så meget fordi der lige nu sidder en dreng herhjemme, som bare er SÅ uskyldig, men alligevel bliver han straffet.
Og jeg sidder her og er magtesløs.
Jeg kan intet gøre, og det gør så ondt ideni (Så, nu tuder jeg igen).

Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med ham. Jeg er så fyldt med en masse følelser - Og den der bryder mest igennem er vrede.

Undskyld mit sure opstød - Jeg havde virkelig brug for at komme ud med det !