Se at få hentet de børn. De skal være de sidste til at stå i alt det her.
Og slet ikke alene med ham...
Og så må der snart være nogen, der stiller sig op og fortæller manden et par sandheder.
Min mand har haft lidt tendens til det samme overfor mine to store børn, som ikke er hans. Det var også ved at gå af sporet. Men heldigvis har jeg været stærk nok til at forsvare mine unger i de situationer han er gået over grænsen.
Jeg ville ikke stå og skulle forsvare om 10-20 år, hvorfor jeg ikke gjorde hvad jeg kunne for at undgå de situationer.
Heldigvis har min mand efterhånden fundet ud af at han ikke kommer nogen vegne med hans modbydeligheder. De kommer lidt frem, når han bliver træt. Men slet ikke i samme omfang som tidligere. Og samtidig er det gået op for ham at en stor del af problemet ligger hos ham, så han har igennem sin læge bestilt tid til psykolog. ... Men det har bestemt kostet sved og tårer for at komme så langt. Og sågar også en seriøs trussel om at jeg ikke kunne leve med ham, hvis det fortsatte. Hvis han mente jeg skulle vælge mellem min søn og datter og ham, så skulle han ikke være i tvivl om at det ville være min søn og datter, der kommer i første række. Det fik ham til at tænke sig lidt om ...
Når man først er kommet derud, hvor ens egen kræfter er forsvundet og man overlever fordi man har nogle børn der skal forsvares, så er det på tide at komme ud af forholdet.
Lige nu er det deres mor, der skal bakkes op om.. For har hun ikke noget overskud, så kan børnene heller ikke få det. Og da hun er deres støtte, så er det vigtigst at hun får hjælp først. Evt. kontakt den sociale døgnvagt og hør hvad du/i kan gøre her og nu og forhør jer om hvilke muligheder hun har.
Og hvis der er en der er "mand" nok til at tage en seriøs samtale med manden, så ville det nok også være en god idé. hvis han er så langt ude at det er blevet dagligdag, så kan han nok slet ikke se det selv..
Og så gør det klart for manden at han bliver nødt til at respektere sin kone og de to børn, hvis han vil fortsætte som familiefar. Man skal nødvendigvis ikke elske sine papbørn, men man kan i det mindste respektere dem.
Gæld.... Op i r.... med det.
Om hun så skal afdrage med 4-500 kr om måneden og stå i RKI... Hun skal bare tilbyde at afdrage noget.. næsten uanset beløb, så kan banken ikke rigtig gøre noget. (der er en nedre beløbsgrænse, men den er ikke særlig høj) Det er først når hun nægter at betale, de kan træde i karakter.
Undersøg evt. om hun har noget forældreorlov tilbage som hun kan benytte sig af, indtil hun er etableret et andet sted.
Håber på det bedste for hende. For hun er da bestemt ikke tjent med den situation. Hun er kun tjent med gode venner som dig og hendes børn.
