Psykisk terror (Langt!)

NEJ HVOR BLIVER JEG VRED!!!!!

Den mand opføre sig som et lille pattebarn!!! 

Jeg har simpelthen så ondt af de unger, stakkels drenge

Hun er da nødt til at komme væk derfra på en eller anden måde, det der går da ikke... og det kan godt være de har gæld, men hun må kunne få en eller anden form for hjælp i den situation.... det ødelægger hendes drenge at leve i det.

Jeg har ingen råd eller andet, blev bare utrolig vred og virkelig ked af det på deres vegne,  håber godt nok at hun inden længe kommer væk derfra!!!

Anonym skriver:

 

Jeg er lige blevet ringet op at hun faldt om nede i børnehaven da hun skulle aflevere de to små, hun sagde godt nok i nat hun ikke ikke mere, og hun bare var helt udkørt, men nu bliver jeg decideret ræd!

Når manden kommer hjem tager vi over til hende..

De to store må komme herhjem og bo, vi kan nemmere få dem frem og tilbage til deres skole herfra, så det må vi gøre.

For fanden hvor er jeg altså bare sur! Det er garanteret pga den idiot hun nu ligger deroppe!

Åhh nej hvor forfærdeligt!!!!

Men hvor er det godt at der NU sker noget!!!

Sabrina17 skriver:

Hej kære Ano

Jeg føler så meget med din veninde/familiemedlem og jeg vil også sige hun skal skynde sig væk, med hver unge under armen!!! Det er dødusundt at blive behandlet på den måde og jeg ville ønske dette ikke skete for nogen Når det så er sagt, vil jeg også sige at dette lyder meget meget somom denne mand er psykisk ustabil og jeg ville nok selv starte med at ringe til lægen og få en tid til ham, da jeg næsten er overbevist han har en svær depression ala en art!!! Dette siger jeg på grundlag af, at (ingen navn, da jeg ikke vil udstille nogen) havde en depression i MANGE år, UDEN der var nogen der vidste noget om det (De ved det ikke selv før det nærmest er ovre)

>Ingen navn< var meget ond at høre på, han var ond psykisk og fysisk... Men jeg vil bare sige, at jeg tror han fejler noget, som han rent faktisk ikke kan gøre for...

Hermed siger jeg ikke dette er OKAY på nogen måde, men moderen skulle sende ham til læge og derefter smutte med børnene...

Jeg vil også sige, og det må du endelig sige videre til din veninde, at jeg som det gik mest udover, fik en meget svær depression og gik ned med stress, jeg fik sågar en spiseforstyrelse og efter en masse psykolog timer er vi kommet frem til, at det er pga. >Ingen navn< Og dette siger jeg, da det kan ske for hvem som helst!!!! Og nu tænker jeg på disse 2 stakkels drenge

Undskyld det blev så langt! Men man skal se det fra alle sidder og man skal se alle muligheder og kigge ind under facaden også...

Han fejler noget - hvis ikke han seriøst er psykopat (Hvilket jeg ikke tror) så er han psykisk syg..

Væk med veninden med børnene og kommunen vil hjælpe 100% med alt!!!

Knus Sabrina

Hans mor er akkurat som ham selv, jeg er overbevist om at det er hand barndom det stammer fra, vi har også flere gange prøvet at tale med ham om det, men lige lidt hjælper det.

Han kan sidde det ene øjeblik og være den sødeste mand i universet, til at sekundet efter at være en man bliver direkte forskrækket/ræd over, man skulle tro han havde 2 personligheder...

Jeg kan godt se det ikke er nemt for hende bare at gå fra ham som sådan, og TRO MIG, hun tænker på sine børn! Hun elsker dem mere end noget andet, og det er jo klart, i mine øjne, at hun er bange for at stå selv med dem og ikke ville kunne forsørge dem, men jeg kan jo bringe alle disse informationer videre som jeg har fået i denne tråd, og jeg er virkelig glad for alt jeres hjælp.

Jeg er bange for det ender virkelig galt hvis ikke hun kommer væk .. hendes ældste søn har flere gange givet udtryk for at han ikke kan magte ham længere, og at han bare har lyst til at gennembanke ham, men gør han det, så er det jo hans egen fremtid der er ødelagt .. =(

TbCp skriver:

NEJ HVOR BLIVER JEG VRED!!!!!

Den mand opføre sig som et lille pattebarn!!! 

Jeg har simpelthen så ondt af de unger, stakkels drenge

Hun er da nødt til at komme væk derfra på en eller anden måde, det der går da ikke... og det kan godt være de har gæld, men hun må kunne få en eller anden form for hjælp i den situation.... det ødelægger hendes drenge at leve i det.

Jeg har ingen råd eller andet, blev bare utrolig vred og virkelig ked af det på deres vegne,  håber godt nok at hun inden længe kommer væk derfra!!!

De to små mærker det heldigvis ikke så meget, men han er også en anden overfor dem i og med at de er hans egne ..

Men de to store drenge. mine bassemænd, jeg er helt ødelagt indeni når jeg tænker på hvordan de må have dte når de ligger deres hoveder på puden hver aften! De er i den alder hvor man begynder at forme sin personlighed, og skal forme sin fremtid ligeså stille, og hvordan ender de ikke med at blive med det "forbillede" af en mand!

sikke ne forfærdentlig mand!!!

jeg har bare et lille råd med hensyn til økonomien: jeg mener (men er ikke sikker) at man kan søge om gæld sanering (staves) når man har over en million i gæld...

måske det kunne hjælpe hende videre

Anonym skriver:

Hans mor er akkurat som ham selv, jeg er overbevist om at det er hand barndom det stammer fra, vi har også flere gange prøvet at tale med ham om det, men lige lidt hjælper det.

Han kan sidde det ene øjeblik og være den sødeste mand i universet, til at sekundet efter at være en man bliver direkte forskrækket/ræd over, man skulle tro han havde 2 personligheder...

Jeg kan godt se det ikke er nemt for hende bare at gå fra ham som sådan, og TRO MIG, hun tænker på sine børn! Hun elsker dem mere end noget andet, og det er jo klart, i mine øjne, at hun er bange for at stå selv med dem og ikke ville kunne forsørge dem, men jeg kan jo bringe alle disse informationer videre som jeg har fået i denne tråd, og jeg er virkelig glad for alt jeres hjælp.

Jeg er bange for det ender virkelig galt hvis ikke hun kommer væk .. hendes ældste søn har flere gange givet udtryk for at han ikke kan magte ham længere, og at han bare har lyst til at gennembanke ham, men gør han det, så er det jo hans egen fremtid der er ødelagt .. =(

Jeg er ikke i tvivl om at hun elsker sine børn overalt på jorden, det er soleklart i mine øjne også Og jeg kan sagtens sætte mig ind i at hun er bange for at stå alene med 4 børn, hvor 2 af dem er teenagere og har brug for lidt ekstra og 2 små børn, som jo også har brug for noget ekstra Det hele virker meget uoverskueligt, men derfor er der ikke andet for end at bide i det sure æble og tage afsted... De 2 store er gamle nok til at forstå, hvis de får det forklaret, at der ikke lige vil være råd til de ekstra goder i noget tid, fordi sådan og sådan.....

Men jeg må nok hellere sige, at det lyder lidt til at det er nogle undskyldninger hun har fat i der, for hun kan få en masse hjælp af kommunen og som en anden også har skrevet tidligere, så er gælden jo i banken, ikke? Og de kan ikke komme med et fast beløb hun skal betale hver måned, medmindre de sidder med hendes indkomst og derfra udregne et beløb, hun KAN betale...

Lejlighed det er noget kommunen hjælper med, hvis hun forklarer sagen i detaljer, som du har gjort, er jeg sikker på der ikke går længe før hun får tilbud! Drengene kan bo ved deres far, selvom de bliver nødt til at tage frem og tilbage fra fyn til jylland mht. skole, men det er ikke umuligt... Og de små og moderen kunne evt. bo hos venner, evt. dig et par uger, indtil hun har fået en lejlighed...

Hvis hun undersøger sagen grundigt og får talt med en masse fra kommunen, så skal det hele nok gå

Jeg håber alt går godt for dem alle sammen !

Kæmpe knus og en masse varme tanker til børnene og veninden

jeg vil blot sige, at det KAN lade sig gøre, men hun må være STÆRK og hun har får brug for al den støtte du kan give hende. min mor forlod i 1992 min far (der er psykopat). hun var 28, nyuddannet pædagog og alene med fire børn i alderen 3 til 10 år (hvoraf jeg er den ældste). der var absolut intet sikkerhedsnet om hende, hun havde ingen venner, ingen familie og en KOLOSSAL gæld fordi vores hus gik på tvangsauktion da mine forældre blev skilt og min morfar insisterede på, at hun skulle betale den gæld tilbage som han havde kautioneret for da de købte huset, med det samme. på trods af at hun stod alene med os og en pædagogløn. desuden havde hun hele sin SU gæld at betale, da mine forældre sammen havde afbetalt hele min fars SU gæld og derefter skulle igang med hendes da de blev skilt.

dengang var der ikke ret meget offentlig hjælp at hente, men hun fik hvad hun kunne og hun klarede den. jo det var skrabet, men vi havde det uendeligt meget bedre end sammen med vores far!!

det KAN lade sig gøre, og hvis hun ikke føler sig helt parat endnu, så skal I sørge for, at hun kommer på kvindehjem hvor hun kan få ro og vejledning af professionelle. jeg har selv boet på kvindehjem med min mor og der kan børnene fx også få talt med psykologer alene, som kan vurdere hvor skidt de har det og hvad de har brug for.

jeg kan fornemme på dig, at du vil hende og børnene alt det bedste og ville sørge for hun kom væk idag hvis du kunne, og det må være utrolig svært at se til mens hun ikke kan finde styrken til at komme væk. men hvis du bliver ved at fortælle hende, at hun er i besiddelse af den styrke, så kan det være hun selv begynder at tro på det og en dag vil hun ringe og sige "få mig væk!". du må bare være der for hende og ikke mindst for børnene og vejlede hende så godt du kan. en veninde som dig er virkelig guld værd i sådan en svær situation, så jeg håber at DU har styrken til at fortsætte med at være hendes klippe, indtil hun finder klippen i sig selv

Tjuhl skriver:

jeg vil blot sige, at det KAN lade sig gøre, men hun må være STÆRK og hun har får brug for al den støtte du kan give hende. min mor forlod i 1992 min far (der er psykopat). hun var 28, nyuddannet pædagog og alene med fire børn i alderen 3 til 10 år (hvoraf jeg er den ældste). der var absolut intet sikkerhedsnet om hende, hun havde ingen venner, ingen familie og en KOLOSSAL gæld fordi vores hus gik på tvangsauktion da mine forældre blev skilt og min morfar insisterede på, at hun skulle betale den gæld tilbage som han havde kautioneret for da de købte huset, med det samme. på trods af at hun stod alene med os og en pædagogløn. desuden havde hun hele sin SU gæld at betale, da mine forældre sammen havde afbetalt hele min fars SU gæld og derefter skulle igang med hendes da de blev skilt.

dengang var der ikke ret meget offentlig hjælp at hente, men hun fik hvad hun kunne og hun klarede den. jo det var skrabet, men vi havde det uendeligt meget bedre end sammen med vores far!!

det KAN lade sig gøre, og hvis hun ikke føler sig helt parat endnu, så skal I sørge for, at hun kommer på kvindehjem hvor hun kan få ro og vejledning af professionelle. jeg har selv boet på kvindehjem med min mor og der kan børnene fx også få talt med psykologer alene, som kan vurdere hvor skidt de har det og hvad de har brug for.

jeg kan fornemme på dig, at du vil hende og børnene alt det bedste og ville sørge for hun kom væk idag hvis du kunne, og det må være utrolig svært at se til mens hun ikke kan finde styrken til at komme væk. men hvis du bliver ved at fortælle hende, at hun er i besiddelse af den styrke, så kan det være hun selv begynder at tro på det og en dag vil hun ringe og sige "få mig væk!". du må bare være der for hende og ikke mindst for børnene og vejlede hende så godt du kan. en veninde som dig er virkelig guld værd i sådan en svær situation, så jeg håber at DU har styrken til at fortsætte med at være hendes klippe, indtil hun finder klippen i sig selv

Jeg har sagt til hende utallige gange, at hun bare skal komme væk, hun vil altid have os allesammen (hendes familie) bag sig, hun har været som min søster siden jeg blev født, og hun ER en stærkt kvinde, en ufatteligt stærk kvinde, jeg har sådan på fornemmelsen der ligger mere bag end hun fortæller og jeg ser når jeg er hos dem, for ellers tror jeg også hun var kommet væk ..

Lige nu ligger hun på sygehuset, og for ikke engang 5 minutter siden, skrev hendes ældste til mig på msn, at stedfaderen lige var kørt derop uden at tage dem med, for de skulle ikke blande sig i hendes liv. Helt ærligt, det er deres mor, og de er hamrende bange og nervøse, selvfølgelig skulle de da have været med, men han gider bare ikke tage dem ..

Jeg græder og græder hver gang jeg har talt med hende, jeg VIL hjælpe hende, jeg skal bare finde et sted at starte, og vil jo helst heller ikke miste hendes tillid til mig i længden .. :(

Anonym skriver:

Jeg har sagt til hende utallige gange, at hun bare skal komme væk, hun vil altid have os allesammen (hendes familie) bag sig, hun har været som min søster siden jeg blev født, og hun ER en stærkt kvinde, en ufatteligt stærk kvinde, jeg har sådan på fornemmelsen der ligger mere bag end hun fortæller og jeg ser når jeg er hos dem, for ellers tror jeg også hun var kommet væk ..

Lige nu ligger hun på sygehuset, og for ikke engang 5 minutter siden, skrev hendes ældste til mig på msn, at stedfaderen lige var kørt derop uden at tage dem med, for de skulle ikke blande sig i hendes liv. Helt ærligt, det er deres mor, og de er hamrende bange og nervøse, selvfølgelig skulle de da have været med, men han gider bare ikke tage dem ..

Jeg græder og græder hver gang jeg har talt med hende, jeg VIL hjælpe hende, jeg skal bare finde et sted at starte, og vil jo helst heller ikke miste hendes tillid til mig i længden ..

åh altså!

er børnene så alene hjemme med ham mens hun er indlagt? kan du ikke hente dem over til jer? jeg blir helt skræmt ved tanken om, at han skal passe dem alene

Hold da op, det er ikke nemt at være vidne til...

Jeg har (heldigvis) ingen erfaringer omkring det at komme ud af et forhold til sådan en mand - men min sunde fornuft siger mig at hun skal væk hurtigst muligt, først for hendes børns skyld og derefter for sig selv...

Jeg tænkte jeg ville komme med lidt indput omkring den økonomiske situation.

Penge er jo "bare" noget praktisk...

Det bliver helt sikkert hårdt at stå med den store gæld, men der er jo muligheder.

Det er der er vigtig er at de får "delt" gælden så hun kun har ansvar for sin egen del. (hmm, bliver egentlig i tvivl om det er muligt)

Når det så er lykkedes, så er det muligt at søge om gældssanering, simpelthen få styr på sine kreditorer og så skrive et brev til dem alle sammen, og så kan de jo også se fordelen ved at lave en aftale med hende, da det også er deres bedste mulighed for at få nogen af pengene, eller spare dem for en masse besvær.

De ville jo sagtens kunne forstå hendes situation som enlig mor til 4...

Det er ikke en nem tid at være veninde I, men håber du kan få hende ud af det forhold og har overskudet til at hjælpe hende igennem den svære tid...