Vi bruger time-outs på 2-3 min. og de virker - hvis man er konsekvent. Når min datter er uartig/ikke hører efter får hun først en advarsel om at det ikke er i orden, og et forslag til at tackle situationen anderledes...men forsætter hun rejser vi os straks og følger hende stille og roligt til hjørnet af stuen.
Her har vi en stor puf stående, som hun så bliver sat op på. Vi forklarer hvorfor hun sidder der, og hvor længe hun skal sidde der. Men skriger og skaber hun sig voldsomt, får hun først lov at rejse sig når hun er faldet til ro og vi kan tale sammen.
Når hun rejser sig snakker vi om hvorfor hun sad der, og så taler vi ellers ikke om den situation igen. Jeg hader når voksne bruger genbruger - både overfor hinanden, men ikke mindst overfor børn.
Når man har sagt undskyld og afsonet sin straf, skal man ikke punkes mere for det. Heller ikke som en sjov fortælling til familie-festerne. Gjort er gjort og derefter glemt. Selvom barnet gentager en uønsket handling, bør man ikke inddrage sidste gang de gjorde det. Men istedet overveje om man skal gribe situationen anderledes an.
Blot lidt tanker herfra...
Egentlig tror jeg det vigtigeste (og sværeste) er at bevare roen når de laver ballade. Selvom de er helt små og uden sprog, skal de afbrydes, fjernes fra situationen og have forklaret at det er uønsket handling. Så vil de vokse op med at man taler om tingene. For det hjælper ikke at Mor skriger og skælder ud, hun skal vejlede og opdrage.
Anmeld
