Hvor tit ser i jeres forældre....

og hvor tit er jeres børn hos dem?

Jeg ser min mor stort set hver dag...hun er Konrads børnehave og har været det snart et år, når jeg ikke lige har selvstudie...min ældste søn sover hos mine forældre i hvert fald to-tre gange om ugen og tit mere og bertram er der også til overnatning tit.

De to små er hos farmor og farfar en dag om ugen dog uden overnatning...

Jeg er så glad for det tætte forhold mine børn har til mien forældre og tænker at jeg er virkelig priviligeret.

Har lige skulle vælge praktiksted og takket være mine forældre kan jeg vælge inden for specielområdet, som jeg ønsker og slipper for børn og unge.

Men hvor tit og hvor meget er Jeres børn hos deres bedster og får de selv lov at vælge?

Knus Eva

Mine forældre bor 60km væk

Min Mor har ikke kørekort, men tager gerne det offeltlige(2timer)

Sidste år var hun her ca en gang om ugen m overnatning

Mine Svigerforældre bor 500meter væk, men ser Dem dog ik SÅ tit

Vi er vel ved Dem alle ca 1gang om ugen

Mvh

Malthesmoar skriver:

Mine forældre bor 60km væk

 

Min Mor har ikke kørekort, men tager gerne det offeltlige(2timer)

 

Sidste år var hun her ca en gang om ugen m overnatning

 

Mine Svigerforældre bor 500meter væk, men ser Dem dog ik SÅ tit

 

Vi er vel ved Dem alle ca 1gang om ugen

 

Mvh

Dejligt hun tager turen... min mor tog kørekort så hun nemmere kunne hjælpe os...det er rigtig dejligt..

Altså - vi flyttede jo længere væk fra henholdsvis kbh og køge, hvor mine forældre og Toms forældre bor

Så altså vi ser dem IKKE hver dag og heller ikke hver uge. Jeg har det faktisk  helt ok med at vi ikke ser dem hverdag Der er jo ligesom en GRUND til at man flyttede hjemmefra.

MEN - vi ser alle vores forældre forholdsvis tit. Altså flere gange om måneden. og vi snakker i telefon med dem. Så det er rigtig fint.

Idun er på ferie hos dem, hver i sær MIN 1 uge hos hver om året. Og der er jo 3 'sæt', fordi mine forældre jo er skilt.

Derudover er Idun tit flere dage i træk, hos farmor og farfar, fordi Farmor går hjemme og er på efterløn.

Jeg ser faktisk lidt oftere mine svigere, fordi jeg tit kører i Køge i forbindelse med mit arbejde og syntes det er NGOET hyggeligere at spise svigermors frokost, end et eller andet alene...  hehe.

Derudover har man jo både forældre på mail, sms, msn, mobil og alt det der... Så man dør nok ikke af forældremangel.

her ser vi ikke mormor tit da hun ikke bor på fyn.. morfar og konen ser vi ca hver gang der er fødselsdag og lidt til.. farmor har jeg kun set hvad der kan tælles på en hånd i 9år men efter jeg fødte i okt har vi set hende 3gange.. farfar og kone ser vi tit men er også næsten naboer(bor i sammen bydel)

det er xenyas bedsteforælder..

og sjovt som jeg er igang med at skrive kommer farfar og konen

Altså - vi flyttede jo længere væk fra henholdsvis kbh og køge, hvor mine forældre og Toms forældre bor

Så altså vi ser dem IKKE hver dag og heller ikke hver uge. Jeg har det faktisk  helt ok med at vi ikke ser dem hverdag Der er jo ligesom en GRUND til at man flyttede hjemmefra.

MEN - vi ser alle vores forældre forholdsvis tit. Altså flere gange om måneden. og vi snakker i telefon med dem. Så det er rigtig fint.

Idun er på ferie hos dem, hver i sær MIN 1 uge hos hver om året. Og der er jo 3 'sæt', fordi mine forældre jo er skilt.

Derudover er Idun tit flere dage i træk, hos farmor og farfar, fordi Farmor går hjemme og er på efterløn.

Jeg ser faktisk lidt oftere mine svigere, fordi jeg tit kører i Køge i forbindelse med mit arbejde og syntes det er NGOET hyggeligere at spise svigermors frokost, end et eller andet alene...  hehe.

Derudover har man jo både forældre på mail, sms, msn, mobil og alt det der... Så man dør nok ikke af forældremangel.

Det er nu bestemt heller ikke mit behov....så boede jeg nok i min barndomsby nu... jeg har ikke boet hjemme siden jeg var 18 år...MEN, nu er det jo mine børns behov... og jeg nyder de ser dem. Da jeg boede med min x var der jo heller ikke brug for dem rent praktisk, så der var det ikke i den grad og så havde børnene heller ikke så meget lyst til at være der... men det er skønt at se det forhold de har til deres bedsteforældre...

Knus Eva..

Eva skriver:

Det er nu bestemt heller ikke mit behov....så boede jeg nok i min barndomsby nu... jeg har ikke boet hjemme siden jeg var 18 år...MEN, nu er det jo mine børns behov... og jeg nyder de ser dem. Da jeg boede med min x var der jo heller ikke brug for dem rent praktisk, så der var det ikke i den grad og så havde børnene heller ikke så meget lyst til at være der... men det er skønt at se det forhold de har til deres bedsteforældre...

Knus Eva..

Altså jeg priser mig LYKKELIG for at Idun har et super tæt forhold til alle sine bedste forældre Og de har særlige kvaliteter hver især. Det er helt fantastisk

MEN - jeg flyttede jo da jeg var 16. Det er ikke fordi jeg ikke holder af mine forældre og elsker dem overalt på jorden, så kan jeg bare ikke være sammen med dem, længere tid af gangen. Mest min mor...

Min Far og Vivi er ikke så påtrængene...

Mine forældre bor 150 km i hver deres retning  Så dem ser vi ikke så meget som jeg gerne vil. Min svigerfar kommer 1 gang om ugen ( bor i den anden ende af vores lille by) og min svigermor er alt lige fra 3 gange om ugen til 1 gang på tre uger. Hun bor 500 m væk.

vi ser mest mine forældre til fødselsdage. de bor rimeligt langt væk. heldigvis er vi en rimelig stor familie som holder mange fødselsdage. jeg ville gerne at mine børn fik et tættere forhold til især min mor, men hun er desværre ikke så interesseret.

mine svigerforældre ser vi lidt oftere....og det er dem der oftest passer børn, men det er mest fordi de bor tættere på. de kommer ikke selv forbi, og børnene ber ikke om at komme derhen....lidt trist egentligt.

Vi bor langt fra alle vores forældre, alle skilt, og har ikke meget med dem at gøre.

Tog kontakt til min mor da hun skulle være mormor, mest for børnenes skyld. Hun har aldrig passet dem og ved heller ikke hvad hun skal lave med dem. Vi ses dog ca 2 gange om året.

Min far snakker jeg slet ikke med mere og mine store drenge som kan huske ham, er meget glade for at slippe for ham.

Svigerfar ser vi hvis vi kommer forbi og det gør vi yderst sjældent, det samme gælder svigermor.