I 23.uge forsøgte jeg at gå ud og købe mit første par ventebukser. Inden jeg blev gravid gik jeg og GLÆDEDE mig til at hoppe i ventetøj og synes at det var noget af det mest hyggelige, men da jeg så begyndte at vokse kunne jeg ikke tage mig sammen. I månedsvis brugte jeg bare en elastik i de gamle bukser og så lange trøjer ned over. Indkøbsturen endte med at Niklas måtte eskortere småtudende mig ud af H&M i Stockholm fordi jeg bare SLET ikke kunne holde det ud... Jeg synes bukserne var så deforme og grimme at jeg slet ikke ville så meget som prøve et par... Tænk hvis de passede!!! 
2.gang gentog seancen sig og jeg fik tårer i øjnene da jeg så mamma-afdelingen. Jeg prøvede dog et enkelt par, med tårerne løbende ned af kinderne men flåede dem af igen med det samme og gik derfra med en Star Wars t-shirt i stedet for 
Til sidst kom en veninde forbi med sin lille søn og lagde diskret en bunke af hendes gamle ventetøj på spisebordet inden hun smuttede - deriblandt et par lidt skater-agtige mammalicious bukser - og de sad helt ok, selvom de overhovedet ikke er min stil, og dem har jeg brugt emd at par gravid-leggins lige siden og hvor ER det dog komfortabelt... Men det var altså først i uge 25 at jeg tog mig sammen... Hvem skulle have troet at det ville blive så grænseoverskridende for mig når jeg nu havde glædet mig så meget?
Kh
Rosa

Anmeld