At bestemme over sin partner...

Der er jo altid to sider af en sag.....

Der er mænd som følger konens pisk, og bare bjæffer og logrer, som de får befaling til. Måske er de pisse trætte af det, men har opgivet at tage kampen...

Og så er der kvinder, som står med ALT ansvaret derhjemme - rengøring, indkøb, børnepasning og opdragelse, madlavning, badning OSV.... Og finder sig i at stort set alting hænger på hende, og afhænger af hende. Og selvom hun ikke kan holde til det, så fortsætter hun, for det er jo "hendes plads"....

Der er jo begge dele !!!! Og begge er lige uforståelige i mit univers.

Mon ikke vi allesammen dybest set forsøger at leve et sted midt imellem !?!

JustAnotherName skriver:

Mon ikke vi allesammen dybest set forsøger at leve et sted midt imellem !?!

giver dig ret det er også min holdning..... vi prøver - og på vores vej opsamler vi erfaring, som oftest består af de bommerter man laver.... dvs. nogle bruger af den erfaring andre gør ikke, og det er jo i sidste ende vores eget ansvar..Men synes også det er den enkeltes ansvar at respektere andre og den måde de er på og nå dem der hvor de er....for det er så let at pege fingre synes jeg...bare min holdning...noget kan måske også virke så provokerende på en at man bare må undre sig...tja verden er ski stor...og lille

når det er sagt så synes jeg det rigtig fedt at man kan komme lidt af med sine frustrationer i det forum her, og det bliver også min tur en dag...tror godt at nogle frustrationer kan være aldersrelateret..men SKØNT at der er plads til det.!

Jeg tror ikke så meget, det handler om dominans, men om, at man gerne vil føle sig hørt.

Det drejer sig om, at man i et forhold skal respektere hinanden og hinandens grænser og behov.

Og det går først galt dér, hvor det altid er den enes behov frem for den andens, der dækkes. 

Spørgsmålet er så også om man ville gide at få børn med en "mand" der selv var et barn endnu og havde brug for byture flere gange om måneden...for hvad man har inden man får børn bliver man nød til at regne med at man også har når man får børn...så tja, man får hvad man ser og ikke hvad man ønsker, håber og kræver.

Ja nemlig.

Havde det ikke været en hobby der var startet i det små, og først med tiden har udviklet sig i takt med vores parfohold, modenhed og mængde børn, så havde vi heller ikke kunne indrette os efter det, på den måde vi nu engang har gjort. For så ville han nok have følt at jeg som den sure kone derhjemme ville brokke over, at han blev ved med at bruge mere tid på det end hjemme.

Men når vi (læs, par, familie, forhold osv) har bygget vores daglig liv op omkring at give plads, så er der også plads. Og han får også tiden med gutterne derudover, såvel som jeg får min alenetid.

Rummelighed er det der gælder.

Selvom misundelsen var gigantisk da han skulle 10 dage til  USA... Alt betalt. PGA EN HOBBY

Majken 15+2 med baby3

Eva skriver:

eller kræve....jeg synes tit jeg læser indlæg herinde om kvinder der bestemmer og kræver at nu skal deres mænd det, det og det...og sådan skal det bare være!! Jeg må indrømme at jeg slet ikke kan følge den måde og tænker at det da kun på et tidspunkt kan ende helt galt eller hvad mener I og hvad og hvordan gør I?

Jeg synes selv jeg prøver at respektere det min partner ønsker også selvom det måske ikke lige er det jeg gerne vil....men jeg har da ingen ret til at bestemme hvad han skal og vil...

Knus Eva..som egentlig både undres over de kvinder der på den måde kræver og ikke mindst at mændene som bare finder sig i det..

hmm.... Jeg tænker at når man er i et forhold må man nogle gange gå på kompromis med nogle ting.... Det er ikke sikkert man ALTID kan det man vil eller nogle gange skal man noget man egentlig kun gør for den andens skyld for at gøre ham eller hende glad. F.eks hader jeg at besøge min kærestes bedsteforældre men jeg gør det da uden at sige noget. Han ved faktisk ikke jeg hader det for det ville gøre ham ked af det hvis jeg sagde det. Og sådan er der jo nogle ting.

Hvis min kæreste gør noget jeg bare synes er dødirriterende siger jeg det da højt og han gør det samme. Jeg kan sgu ikke lige komme på et eksempel lige nu, men jeg VED da at jeg har sagt et eller andet til min kæreste han skal lade være med... Eller noget han skal gøre f.eks.

MorpåSjælland skriver:

Sådan har vi det også. Vi lytter til hinandens ønsker. F.eks. Mathias ville ikke have jeg drak til min arbejds-julefrokost og så gjorde jeg det ikke. Den anden dag synes jeg det var en skidt ide at han tog ud til en kammerat 1 time før spisetid fordi han ikke plejer at komme derfra igen med det samme. Så gjorde han det ikke. Vi lytter til hinanden og træffer derefter beslutninger sammen

Tjuhl skriver:

jeg kan heller ikke helt forstå det med at man som kvinde automatisk bestemmer reglerne... herhjemme er det da fælles beslutninger. eller...jeg ved sgu ikke om Søren er enig i det, men jeg tror til gengæld at han er enig i, at mange af de ting jeg "bestemmer" er ting som han enten er relativt ligeglad med eller som han ikke har overvejet overhovedet og så kan vi ligeså godt gøre som jeg siger som alt muligt andet. hvis du forstår?

hans bedste ven har de sidste to år haft en kæreste der bestemmer ALT. hvilket er virkelig spøjst, for ham vennen er sådan en der aldrig har villet finde sig i noget "pis" fra sine kærester førhen, og nu er han simpelthen så meget under tøflen at det er latterligt. nu er de flyttet sammen og han har fået "sit eget værelse". Han er kunstner og skal naturligt bruge en del plads til sine udfoldelser, så på den måde er det med eget værelse fint, men ALLE hans ting skal være inde på hans værelse. Selv hans tøj er rykket ud af soveværelset og ind på hans eget værelse. Søren kom hjem og fortalte hvor heldigt Rune var, og så måtte jeg sige, at de da var godt dumme, de to mænd, hvis de ikke havde regnet ud at hun gør det for at dominere resten af deres hjem fuldstændig. Jeg talte endda med hende om det til jul, hvor hun bare grinede og sagde "ja, er det ikke fedt, Rune syntes jeg er verdens sødeste kæreste fordi han får sit helt eget værelse, og imens opdager han ikke at jeg bestemmer i resten af huset".

der står jeg bare helt af! jo, jeg kunne godt tænke mig mit eget arbejdsværelse, men jeg kunne ikke tænke mig, at vi ikke boede SAMMEN, dvs at alle vores ting var blandet helt sammen, at det er tydeligt at vi begge to bor herhjemme. jeg syntes faktisk det er rigtig sørgeligt, for jeg ville da føle mig ignoreret som menneske hvis jeg ikke kunne se mig selv/mine ting rundt omkring i mit hjem...

nåh...det blev langt, sorry!

Ha ha ha. Åh nej.... Herhjemme er det "lidt" sådan... Ej ikke med eget værelse altså, men det er mest mig der har indrettet huset og pyntet med alle mine lysestager, så det er nok meget tøset her. Vi har så en stor kælder og der sagde Casper at det skulle være hans manderum og det synes jeg bare er helt i orden. Jeg har sagt at jeg overhovedet ikke vil blande mig dernede og jeg skal nok love ikke at smugle nogen lysestager derned. Det er han glad for. Casper synes vi har et hyggeligt hjem, men jeg kan godt forstå hvis han skal have noget mandehørm engang imellem. Hi hi. Er jeg slem????

Tjuhl skriver:

noget andet er den der tendens til at tale ned til sin mand. min ene søster sagde for nogle år siden til mig, da jeg snakkede med hende om en eller anden konflikt Søren og jeg havde, at jeg "skulle huske at rose min mand" så når han fx tager opvasken skal jeg huske at rose ham for det osv for "sådan trives mænd bedst". Fandme nej om jeg vil sidde og sige "goooood doooggy!" til min mand!! og opvasken er da ligeså meget hans som den er min

vi roser hinanden begge to. Tak fordi du tog opvasken/lagde tøjet sammen.... Det er altid dejligt når den anden ser man har lavet noget og siger tak. Jeg bliver så glad og det gør han også

Eva skriver:

eller kræve....jeg synes tit jeg læser indlæg herinde om kvinder der bestemmer og kræver at nu skal deres mænd det, det og det...og sådan skal det bare være!! Jeg må indrømme at jeg slet ikke kan følge den måde og tænker at det da kun på et tidspunkt kan ende helt galt eller hvad mener I og hvad og hvordan gør I?

Jeg synes selv jeg prøver at respektere det min partner ønsker også selvom det måske ikke lige er det jeg gerne vil....men jeg har da ingen ret til at bestemme hvad han skal og vil...

Knus Eva..som egentlig både undres over de kvinder der på den måde kræver og ikke mindst at mændene som bare finder sig i det..

ja det forstår jeg virkelig heller ikke

jeg tror på at et sundt fohold uden utroskab bygger på bl.a. respekt og det synes jeg sgu ikke der er så meget af i et forhold hvor den ene part giver ordre til den anden, groft sat op - men det er ligesom for at præcisere hvad jeg mener

Selvfølgelig skal man sige fra hvis der er noget man ikke vil finde sig i, men man skal ikke "umyndiggøre" ham!!!!!!

michella80 skriver:

vi roser hinanden begge to. Tak fordi du tog opvasken/lagde tøjet sammen.... Det er altid dejligt når den anden ser man har lavet noget og siger tak. Jeg bliver så glad og det gør han også

jo det gør vi også, vi siger ofte tak til den anden og siger fx altid tak for mad inden vi rejser os fra bordet osv, men jeg vil ikke sidde og fortælle ham, at han er en ekstraordinær god mand fordi han har han har taget opvasken...hvis du forstår? det er jo ikke mere mit job end det er hans