Jeg synes navngivning er en rigtigt fin ting.
Man fejrer:
- at forældrene har taget et valg for barnet - om det skal være religiøst eller ej - eller har overladt det til barnet at vælge en religion - eller helt lade være.
- at barnet har fået et navn, som det jo får uanset, om man er religiøs eller ej
- at barnet er kommet til verden, hvilket i min verden er langt bedre grund til fejring end et navn eller religiøs en tilkendegivelse
Jeg har samme holdning til (k/n)onfirmation. Det er VALGET man fejrer. Og der mener jeg ikke, det ene valg er bedre end det andet. Dog mener jeg, at Nonfirmation i højere grad er udtryk for, at man har tænkt over tingene. Det er nok ofte et mere velovervejet valg, hvor Konformation ofte sker lidt automatisk og derfor ikke så meget er et reelt valg. Når det er sagt, er der selvfølgeligt også nogle, der har tænkt det ordentligt igennem inden de bliver Konfirmeret.
Selv er jeg navngivet og nonfirmeret og min søn er indtil videre navngivet. Jeg vil blive meget skuffet, hvis han kommer og siger, at han vil konfirmeres og dermed døbes. Jeg vil selvfølgeligt forsøge at holde det for mig selv, men sådan, som vi har tænkt os at opdrage ham, sker det nok heller ikke.
Anmeld
