min søn vil ikke høre efter...

kiwilouise skriver:

det lyder ligesom min søn han gjorde det 2 gange og han har ikke gjort det siden...jeg ved ikke om det er rigtigt det jeg har gjort men det har i hvert fald virket. første gang var vi ude at handle og han hev alt ned fra hylderne og stak af. jeg stillede vognen og gik hjem med ham. han blev meget ked af det for handleturen plejer at være det sjove. jeg forklarede ham at når man ikke gør som mor siger så kommer der en konsekvens og at jeg blev meget ked af det. jeg satte mig på gulvet og krammede ham mens jeg sagde det og så snakkede vi om hvad der var sket. i 1 år nu har han opført sig eksemplarisk når vi er ude at handle anden gang stak han af da vi var ude at gå og løb midt ud på den store vej. jeg fik fat i ham inden der skete noget og fik givet ham sådan en i røven. jeg råbte ikke ham men sagde med en bestemt tone at nu vi gik hjem. han græd hele vejen hjem og da vi kom ind af døren satte jeg mig med ham på gulvet og så snakkede vi det hele igennem. jeg plejer altid at være glad og pjatter altid med børnene men den dag var jeg ked af det hele dagen. han kunne både se og mærke at det skulle han aldrig nogensinde gøre igen.nu går vi altid hånd i hånd når vi er ude at gå.jeg har været konsekvent fra starten af så børnene har kendt mine grænser - det er ikke nemt men håber du kunne bruge noget af det vil lige sige at jeg synes at det er meget forkert at slå sine børn men når det handler om at de udsætter sig selv for fare der gør at de kan miste livet så må man handle ud fra hvad man synes der er bedst i den situation

Uha, den er farlig at komme ind på denne her men..... SLOG DU HAM !!!!!!

Gider du så ikke lige fortælle mig hvad han lærte den dag ?

Ved godt det er et meget farligt emne... Men det er ULOVIGT og meget FORKERT at slå sine børn... Og du forsvare dig selv med at han satte sit eget liv i fare - vidste han godt det ? forstod han så godt at hans mor var nød til at slå ham for at lære ham vejen er farlig... Ja undskyld men jeg er mildest talt chokket...

Uha, den er farlig at komme ind på denne her men..... SLOG DU HAM !!!!!!

Gider du så ikke lige fortælle mig hvad han lærte den dag ?

Ved godt det er et meget farligt emne... Men det er ULOVIGT og meget FORKERT at slå sine børn... Og du forsvare dig selv med at han satte sit eget liv i fare - vidste han godt det ? forstod han så godt at hans mor var nød til at slå ham for at lære ham vejen er farlig... Ja undskyld men jeg er mildest talt chokket...

ja jeg slog ham men som jeg skrev var jeg også ked af det hele dagen.jeg slår ikke bare for at slå men i den situation anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre.hvis jeg ikke havde grebet fat i ham var han blevet ramt af den bil med 80 km i timen og han havde ikke overlevet. jeg forsvarer det fordi jeg ved at jeg aldrig i mit liv har slået eller råbt af mine børn (den ene gang slog jeg) så derfor ved han også at han aldrig nogensinde skal gøre sådan noget igen. vores hverdag handler om sjov og ballade og den dag var der ingen af delene. han har ikke gjort det siden og derfor går jeg ud fra at han har forstået at man går på fortovet og ikke ude på vejen.du skriver som om jeg er kriminel - jeg har ikke misrøgtet mine børn på nogen måde. jeg elsker, ærer og dedikerer mit liv til mine børn og hvis det klap i numsen har sørget for at min dreng aldrig løber ud på en vej med lastbiler og biler igen så fortryder jeg intet. jeg er ked af at det skulle komme så langt ud men jeg ved også hvor god en mor jeg er og hvor glade mine børn er for at jeg er der for dem uanset hvad.

Pia. skriver:

Uha, den er farlig at komme ind på denne her men..... SLOG DU HAM !!!!!!

Gider du så ikke lige fortælle mig hvad han lærte den dag ?

Ved godt det er et meget farligt emne... Men det er ULOVIGT og meget FORKERT at slå sine børn... Og du forsvare dig selv med at han satte sit eget liv i fare - vidste han godt det ? forstod han så godt at hans mor var nød til at slå ham for at lære ham vejen er farlig... Ja undskyld men jeg er mildest talt chokket...

ja jeg slog ham men som jeg skrev var jeg også ked af det hele dagen.jeg slår ikke bare for at slå men i den situation anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre.hvis jeg ikke havde grebet fat i ham var han blevet ramt af den bil og han havde ikke overlevet.jeg forsvarer det fordi jeg ved at jeg aldrig i mit liv har slået eller råbt af mine børn (den ene gang slog jeg) så derfor ved han også at han aldrig nogensinde skal gøre sådan noget igen.vores hverdag handler om sjov og ballade og den dag var der ingen af delene. han har ikke gjort det siden og derfor går jeg ud fra at han har forstået at man går på fortovet og ikke ude på vejen.

Jeg er også MEGET imod at slå børn og at slå i det hele taget!! Men Kiwi skriver at det kun er sket den ene gang. Ikke at jeg så synes det er okay. Og har ikke selv tænkt mig nogensinde at lægge hånd på mine børn. Men én ting er at komme til det én gang i et fortvivlet chokerende øjeblik, noget andet er at forsvare det! Og uanset hvad, skal børn aldrig nogensinde tage ved lære af slag eller dask for den sags skyld! De forstår det ikke, og det har intet med situationen at gøre. Han løb ud foran en bil, uden selv at vide at det er farligt, og han ville helt sikkert også afholde sig fra det nu uden slag og bare med din ked af det hed og jeres samtaler og skældud!

Din første fremgangsmåde i supermarkedet synes jeg derimod var virkelig god, og noget jeg selv har tænkt mig at følge. Jeg tror det er virksomt at man går hjem og tror på at det kan forhindre at det sker igen!

Mette&Alexander skriver:

Åhh jeg er ved at gå amok, min søn på 2 år og 3 md vil ikke høre efter hvad vi sige, han gør det modsatte og opføre sig som om det aldrig er blevet sagt til ham hvordan man skal opføre sig. Jeg er ved at være så træt af det. Det er også et problem i dagplejen der høre han heller ikke havd dp- moren siger fx når de går tur så løber han væk, det gør han også herhjemme selvom jeg taget ham i armen og fortælle ham at det vil jeg ikke have han gør, men han bliver ved og ved. 

Jeg syntes det er træls at komme og hente ham og hun så fortælle gang på gang at de har været uvenner igen fordi han ikke høre efter. 

Jeg tar sometider mig selv i at gå over gevind fordi det sådan ca har været sådan altid. Det er nok heller ikke så smart at råbe af ham og tage ham hård i armen men jeg ved ikke havd jeg ellers skal gøre+ at jeg ikke orker det længere.  

Dette gør også at jeg ikke kan holde ud at have ham hjemme på fridage jeg trænge til ro, det er hårdt at sige men sådan er det desværre.

Nogle der har været det samme igennem og hvad gjore i ved det????..... Gode råd modtages gerne så vi kan få det bedre sammen.

Hjælp os endeligt....

Nu har jeg ikke selv født endnu, men jeg har en lille lillesøster og mange små børn i familien. Det er utroligt vigtigt at du er konsekvent i dine handlinger overfor ham! At du gør det samme hver gang, altså at time out falder HVER gang han ikke hører efter et vist antal gange, som I nu fastsætter, hvis I vælger at bruge time out. Børn har brug for rigtig meget kærlighed, nærhed og bekræftelse i at de er dejlige som de er. Så det er rigtig vigtigt både at rose (det positive skal fylde meget mere end det negative) og også at være konsekvent i sin 'afstraffelse' så barnet ikke bliver forvirret og respekterer sine forældre! Og så tror jeg på at rolig stemmeføring virkelig kan gøre underværker! Decideret skidebalde med råb og skrig er ikke spor godt, selvom jeg godt ved at det hele nogen gange bare bliver for meget og man kommer til det. Men prøv om du kan holde det på et minimum og i stedet fortælle ham på en god og rolig måde, at mor bliver ked af det eller vred når han gør sådan. Og endnu vigtigere, at mor bliver glad når han gør sådan og sådan

Jeg tænker også på, om man evt. kan få hjælp fra kommunen i form af en som har forstand på børneopdragelse, som måske kunne komme nogle gange og give nogle gode råd som passer lige præcis til jer? Måske noget du/I kunne undersøge..

Held og lykke, tror nok han skal blive mere rolig med alderen så længe han bare bliver mødt med masser af kærlighed og en fast hånd når det er nødvendigt (og her mener jeg selvfølgelig ikke bogstaveligt talt!!)

Mette&Alexander skriver:

Åhh jeg er ved at gå amok, min søn på 2 år og 3 md vil ikke høre efter hvad vi sige, han gør det modsatte og opføre sig som om det aldrig er blevet sagt til ham hvordan man skal opføre sig. Jeg er ved at være så træt af det. Det er også et problem i dagplejen der høre han heller ikke havd dp- moren siger fx når de går tur så løber han væk, det gør han også herhjemme selvom jeg taget ham i armen og fortælle ham at det vil jeg ikke have han gør, men han bliver ved og ved. 

Jeg syntes det er træls at komme og hente ham og hun så fortælle gang på gang at de har været uvenner igen fordi han ikke høre efter. 

Jeg tar sometider mig selv i at gå over gevind fordi det sådan ca har været sådan altid. Det er nok heller ikke så smart at råbe af ham og tage ham hård i armen men jeg ved ikke havd jeg ellers skal gøre+ at jeg ikke orker det længere.  

Dette gør også at jeg ikke kan holde ud at have ham hjemme på fridage jeg trænge til ro, det er hårdt at sige men sådan er det desværre.

Nogle der har været det samme igennem og hvad gjore i ved det????..... Gode råd modtages gerne så vi kan få det bedre sammen.

Hjælp os endeligt....

Jeg ville ikke komme ind på det tidligere da jeg ikke rigtig havde så meget tid til, at skrive - men jeg gør det nu, da jeg kan se at der ikke er andre der har påpeget denne problemstilling.

At du handler i afmagt ved, at råbe og tage hårdt ved hans arm synes jeg tydeligvis forklarer hans udafreagerende adfærd.

Du lægger vrede smileys ind når du beskriver hvordan han igen og igen ikke gør det du siger han skal gøre, - det synes jeg giver et godt billede af dine handlemønstre i forhold til din søns opførsel.

Ved du hvad frøken - dit barn er et produkt af dig selv, jeres omgivelser og familieliv. Dit barn har ikke lært sig selv, at være som han er - det har du/ i selv gjort og det må i for fanden tage ansvar for fremfor, at råbe og hive i armen.

Dit barn er 100% uskyldigt i det her og det må DU som mor erkende og gøre noget ved. Hvis du mener din søns adfærd er forkert, så er det jeres familiemønster der er forkert og for, at ændre hans adfærd må i alle sammen ændre jeres tilgang til ham.

/qp

 

Ansemusen skriver:

Jeg er også MEGET imod at slå børn og at slå i det hele taget!! Men Kiwi skriver at det kun er sket den ene gang. Ikke at jeg så synes det er okay. Og har ikke selv tænkt mig nogensinde at lægge hånd på mine børn. Men én ting er at komme til det én gang i et fortvivlet chokerende øjeblik, noget andet er at forsvare det! Og uanset hvad, skal børn aldrig nogensinde tage ved lære af slag eller dask for den sags skyld! De forstår det ikke, og det har intet med situationen at gøre. Han løb ud foran en bil, uden selv at vide at det er farligt, og han ville helt sikkert også afholde sig fra det nu uden slag og bare med din ked af det hed og jeres samtaler og skældud!

Din første fremgangsmåde i supermarkedet synes jeg derimod var virkelig god, og noget jeg selv har tænkt mig at følge. Jeg tror det er virksomt at man går hjem og tror på at det kan forhindre at det sker igen!

jeg må indrømme at jeg aldrig nogensinde havde drømt om at jeg skulle slå min søn. jeg ved ikke om det var slaget eller min måde at opføre sig på resten af dagen der har gjort at han ikke løber sin vej mere. hvis det var min opførsel der gjorde forskellen så fortryder jeg da helt sikkert at jeg lagde hånd på ham. den med indkøbsturen har mange af mine veninder lånt af mig og den har virket på deres børn

Pia. skriver:

Uha, den er farlig at komme ind på denne her men..... SLOG DU HAM !!!!!!

Gider du så ikke lige fortælle mig hvad han lærte den dag ?

Ved godt det er et meget farligt emne... Men det er ULOVIGT og meget FORKERT at slå sine børn... Og du forsvare dig selv med at han satte sit eget liv i fare - vidste han godt det ? forstod han så godt at hans mor var nød til at slå ham for at lære ham vejen er farlig... Ja undskyld men jeg er mildest talt chokket...

Ejh.... come on - er du ikke lidt for ekstrem i dine tanker lige nu?

Du aner jo ikke selv hvordan du ville reagere i en tilsvarende situation!

Mette&Alexander skriver:

Tak for svar indtil vidrer, time out har vi brugt et par gange hvor han har fået chancer og ikke overholdt dem, han er kommet ind på værslet men kommer lige så hurtigt ud igen også selvom vi viser ham stedet igen. Men måske vi skulle prøvet med et andet sted. 

Ja jeg er godt klar over at han er i trodsalderen, men min søn har altid været vildere end de fleste og i perioder temmelig grænse overskridende også får han det altså sådan at han ikke vil høre efter, nærmest driller os og grine flabet når vi retter på ham. 

Ja jeg syntes ikke det er nemt for jeg syntes vi gør alt herhjemme for at lære ham gode vaner. han ved da heldigvis godt hvordan han skal opføre sig ved bedsteforældrene. Det er mest herhjemme og i dp.

Jeg er ikke sikker på vores Dp mor har haft en så vildbasse før eller også er det meget længe siden, sometider er hun helt svedt, men hun er heller ikke helt und længere.

Time out skal helst være et neutral sted og død kedligt sted...

At komme ind i sit eget værelse er at komme ind i sit eget lege paradis og de vil hurtigt glemme hvorfor de kom derind. 

Så find et sted, en stol i køkkenet - gangen - trappe. En tommelfinger regl er at det skal være 1 min for hvert år de er..

Ejh.... come on - er du ikke lidt for ekstrem i dine tanker lige nu?

Du aner jo ikke selv hvordan du ville reagere i en tilsvarende situation!

Nej det er Fuldstændig rigtigt, jeg aner ikke hvordan jeg vil reagere, men en ting ved jeg at jeg ALDRIG kommer til at lægge hånd på mine børn... ALDRIG !!!

Jeg er mor til 3 børn - på 10½ år 7 år og 3½ år - jeg har været bange masser af gange, jeg har været ked af det, sur, gal, frustreret, usikker og alt andet der høre med til denne store opgave - at være MOR, men jeg har aldrig nogen sinde slået dem og min exmand, har været igennem, det selv samme følelses register som jeg har ved at være forældre og en ting er vi meget enige om man slår IKKE børn og så er jeg da fløjtende ligeglad med at du mener jeg ekstrem i mine tankegang.... Det er FORBUDT og MEGET forkert så er den jo ikke længere...