min søn vil ikke høre efter...

Åhh jeg er ved at gå amok, min søn på 2 år og 3 md vil ikke høre efter hvad vi sige, han gør det modsatte og opføre sig som om det aldrig er blevet sagt til ham hvordan man skal opføre sig. Jeg er ved at være så træt af det. Det er også et problem i dagplejen der høre han heller ikke havd dp- moren siger fx når de går tur så løber han væk, det gør han også herhjemme selvom jeg taget ham i armen og fortælle ham at det vil jeg ikke have han gør, men han bliver ved og ved. 

Jeg syntes det er træls at komme og hente ham og hun så fortælle gang på gang at de har været uvenner igen fordi han ikke høre efter. 

Jeg tar sometider mig selv i at gå over gevind fordi det sådan ca har været sådan altid. Det er nok heller ikke så smart at råbe af ham og tage ham hård i armen men jeg ved ikke havd jeg ellers skal gøre+ at jeg ikke orker det længere.  

Dette gør også at jeg ikke kan holde ud at have ham hjemme på fridage jeg trænge til ro, det er hårdt at sige men sådan er det desværre.

Nogle der har været det samme igennem og hvad gjore i ved det????..... Gode råd modtages gerne så vi kan få det bedre sammen.

Hjælp os endeligt....

det kan godt være at det lyder dumt, men har du prøvet at sætte knægten i såkaldt "timeout"?? hvis han ikke hører efter den tredje gang du siger noget til ham, så sæt ham ind på værelset og lad ham sidde der et stykke tid (bl.a. til du er faldet ned igen ) og så går du ind til ham, sætter dig ned til ham og fortæller ham at du ikke synes at det er i orden det han gjorde og at han skal høre efter... det virker så nogen lunde herhjemme og vores datter er 23 mdr.

Hvis du f.eks vil have ham til at tage sine sko på, og han protesterer, så prøv at sig: "jeg vil gerne have du tager dine sko på"

Den har virket for mig i de vuggestuer jeg har været i

Tror osse en timeout kunne være go´...Men absolut ikke på hans værelse - det må aldrig bruges som straf!!!!!!

Måske en bestemt stol et bestemt sted i huset???

Det kan osse "bare" være han er i trodsalderen og "bare" skal prøve grænser....??

Held og lykke med at stå fast

Åhh jeg er ved at gå amok, min søn på 2 år og 3 md vil ikke høre efter hvad vi sige, han gør det modsatte og opføre sig som om det aldrig er blevet sagt til ham hvordan man skal opføre sig. Jeg er ved at være så træt af det. Det er også et problem i dagplejen der høre han heller ikke havd dp- moren siger fx når de går tur så løber han væk, det gør han også herhjemme selvom jeg taget ham i armen og fortælle ham at det vil jeg ikke have han gør, men han bliver ved og ved. 

Jeg syntes det er træls at komme og hente ham og hun så fortælle gang på gang at de har været uvenner igen fordi han ikke høre efter. 

Jeg tar sometider mig selv i at gå over gevind fordi det sådan ca har været sådan altid. Det er nok heller ikke så smart at råbe af ham og tage ham hård i armen men jeg ved ikke havd jeg ellers skal gøre+ at jeg ikke orker det længere.  

Dette gør også at jeg ikke kan holde ud at have ham hjemme på fridage jeg trænge til ro, det er hårdt at sige men sådan er det desværre.

Nogle der har været det samme igennem og hvad gjore i ved det????..... Gode råd modtages gerne så vi kan få det bedre sammen.

Hjælp os endeligt....

Du skal aldrig fortælle et barn hvad det ikke skal gøre, du skal derimod fortælle det hvad det skal gøre. De kan simpelthen ikke forholde sig til forklaringer osv osv....

Børn i din søns alder tænker før de handler - og det gør børn helt op til 7 års alderen.

Vis og fortæl ham hvad han skal og fokuser på det.

Tak for svar indtil vidrer, time out har vi brugt et par gange hvor han har fået chancer og ikke overholdt dem, han er kommet ind på værslet men kommer lige så hurtigt ud igen også selvom vi viser ham stedet igen. Men måske vi skulle prøvet med et andet sted. 

Ja jeg er godt klar over at han er i trodsalderen, men min søn har altid været vildere end de fleste og i perioder temmelig grænse overskridende også får han det altså sådan at han ikke vil høre efter, nærmest driller os og grine flabet når vi retter på ham. 

Ja jeg syntes ikke det er nemt for jeg syntes vi gør alt herhjemme for at lære ham gode vaner. han ved da heldigvis godt hvordan han skal opføre sig ved bedsteforældrene. Det er mest herhjemme og i dp.

Jeg er ikke sikker på vores Dp mor har haft en så vildbasse før eller også er det meget længe siden, sometider er hun helt svedt, men hun er heller ikke helt und længere.

qp skriver:

Du skal aldrig fortælle et barn hvad det ikke skal gøre, du skal derimod fortælle det hvad det skal gøre. De kan simpelthen ikke forholde sig til forklaringer osv osv....

Børn i din søns alder tænker før de handler - og det gør børn helt op til 7 års alderen.

Vis og fortæl ham hvad han skal og fokuser på det.

Der skulle stå - handler før de tænker! hehe

Synes nu mere det lyder som om han har brug for mere nærhed og opmærksomhed...Mine børn har altid reageret sådan i situationer hvor man er presset/stresset og har travlt med andre gøremål.... Hvis man prøver at inddrage dem i de ting man laver, så går det hele lettere (men bestemt ikke hurtigere :-)

At gøre ting børn skal til en leg...virker som regel altid :-)

Men husker også at det ikke var helt let med min søn i den alder...

Held og lykke med trolden

qp skriver:

Du skal aldrig fortælle et barn hvad det ikke skal gøre, du skal derimod fortælle det hvad det skal gøre. De kan simpelthen ikke forholde sig til forklaringer osv osv....

Børn i din søns alder tænker før de handler - og det gør børn helt op til 7 års alderen.

Vis og fortæl ham hvad han skal og fokuser på det.

Jeg er HELT enig!!! Børn har brug for at få at vide, igen og igen og igen, hvad de SKAL gøre, ikke alt det de ikke må og ikke skal gøre.

Jeg har selv problemer med min 3årig knægt herhjemme. Det er kommet i perioder med alle vores børn, og selvom jeg kender 'kuren' så er det bare så svært for mig at gennemføre det.

Men det der har virket herhjemme er to ting.

For det første hele tiden fokuser på hvad de må, og hvad det gør rigtigt. Nogle gange er det meget meget svært at finde noget som var rigtig gjort, men jeg prøver virklige. F.eks. Det var dejligt at du kom hen til mig, da vi skulle hjem fra børnehaven (modsat at skrige: Neeej, jeg vil ikke hjem og så løbe væk og gemme sig.). Det siger jeg i situationen ,og jeg siger det igen i løbet af eftermiddagen og når vi siger godnat, slutter jeg altid af med et: Tak for i dag, og så nævner jeg det igen. Jeg blev glad, da du kom hen til mig, da jeg hentede dig i dag.

Alt hvad man siger for man mere af!!! Det er vigtigt at huske, så hvis man snakker om det de ikke må, så får man mere af deres ballade. Hvis man snakker mere om det de gør godt, så bliver de endnu sødere.

For det andet, (og det er næsten det sammme som det første) så gælder det virkelig om at begrænse sine: Det må du ikke. Hold så op. Lad nu være. Det ved du godt du ikke må. osv. Lige så vel det kan blive en vane for mig, hele tiden at sige:Lad nu vær! Så kan det også blive en vane for barnet ikke høre efter. Jeg skal virkelig bide mig selv i tungen noglegang for at begrænse mine udbrud, fordi vi lige nu er i en ond cirkel, vhor jeg siger for meget: hold nu op, og den midtereste ikke høre efter.

Dernæst vil jeg også give hende ret, som sagde at det kunne også skyldes mangel på nærvær. Hvis man hele tiden bliver irrettesat, kan det give et lavt selvværd (jeg kan heller ikke finde ud af at gøre noget rigtig, og så kan jeg lige så godt lave ballade, for så får jeg i det mindste noget opmærkesomhed).

Pyha, det er hårdt når man står midt i det! (det gør jeg selv lige nu)  og det er synd for både forælderne og for barnet. Men der er heldvis lys på den anden side.

Mette&Alexander skriver:

Åhh jeg er ved at gå amok, min søn på 2 år og 3 md vil ikke høre efter hvad vi sige, han gør det modsatte og opføre sig som om det aldrig er blevet sagt til ham hvordan man skal opføre sig. Jeg er ved at være så træt af det. Det er også et problem i dagplejen der høre han heller ikke havd dp- moren siger fx når de går tur så løber han væk, det gør han også herhjemme selvom jeg taget ham i armen og fortælle ham at det vil jeg ikke have han gør, men han bliver ved og ved. 

Jeg syntes det er træls at komme og hente ham og hun så fortælle gang på gang at de har været uvenner igen fordi han ikke høre efter. 

Jeg tar sometider mig selv i at gå over gevind fordi det sådan ca har været sådan altid. Det er nok heller ikke så smart at råbe af ham og tage ham hård i armen men jeg ved ikke havd jeg ellers skal gøre+ at jeg ikke orker det længere.  

Dette gør også at jeg ikke kan holde ud at have ham hjemme på fridage jeg trænge til ro, det er hårdt at sige men sådan er det desværre.

Nogle der har været det samme igennem og hvad gjore i ved det????..... Gode råd modtages gerne så vi kan få det bedre sammen.

Hjælp os endeligt....

det lyder ligesom min søn han gjorde det 2 gange og han har ikke gjort det siden...jeg ved ikke om det er rigtigt det jeg har gjort men det har i hvert fald virket. første gang var vi ude at handle og han hev alt ned fra hylderne og stak af. jeg stillede vognen og gik hjem med ham. han blev meget ked af det for handleturen plejer at være det sjove. jeg forklarede ham at når man ikke gør som mor siger så kommer der en konsekvens og at jeg blev meget ked af det. jeg satte mig på gulvet og krammede ham mens jeg sagde det og så snakkede vi om hvad der var sket. i 1 år nu har han opført sig eksemplarisk når vi er ude at handle anden gang stak han af da vi var ude at gå og løb midt ud på den store vej. jeg fik fat i ham inden der skete noget og fik givet ham sådan en i røven. jeg råbte ikke ham men sagde med en bestemt tone at nu vi gik hjem. han græd hele vejen hjem og da vi kom ind af døren satte jeg mig med ham på gulvet og så snakkede vi det hele igennem. jeg plejer altid at være glad og pjatter altid med børnene men den dag var jeg ked af det hele dagen. han kunne både se og mærke at det skulle han aldrig nogensinde gøre igen.nu går vi altid hånd i hånd når vi er ude at gå.jeg har været konsekvent fra starten af så børnene har kendt mine grænser - det er ikke nemt men håber du kunne bruge noget af det vil lige sige at jeg synes at det er meget forkert at slå sine børn men når det handler om at de udsætter sig selv for fare der gør at de kan miste livet så må man handle ud fra hvad man synes der er bedst i den situation