Hvad ville i svare ham?

Sådan en var jeg gift med engang! Og det bliver ALDRIG bedre!

Jeg kæmpede ligesom din veninde en brav kamp, men først da sønnen, begyndte at græde hysterisk fordi jeg skulle til aftenmøde og han skulle være alene med far, gik alvoren op for mig.
Vores søn kendte simpelthen sin far så lidt og havde så dårlig erfaringer med ham at han bare IKKE skulle være alene med ham.

Den dag i dag, er fars ego højere og mere vigtig end vores søn.

Synes du skal se hvad han nu svarer dig tilbage. Dernæst skaffe barnepige UDEN at sige det til ham og så overraske din veninde på dagen og så fortælle at du faktisk forsøgte at få manden til at passe barn/børn.

Det er synd for din veninde..men endnu mere synd for ungerne som vokser op med den viden at de bare ikke er vigtige nok.

Sisse

DK skriver:

Uha. Sikke en træls indstilling han har!

Men når det er sagt, så synes jeg ikke at det er dit job eller din pligt at blande dig iyderligere i hvordan din veninde og hendes mand fordeler opgaverne. Du kan jo invitere hende ud, købe den billet hvis du har lyst, men jeg synes at det er her dit job som veninde stopper. Du skal ikke skælde hendes kæreste ud, eller sige ham din mening. Det kommer ærlig talt ikke dig ved! Støt din veninde når i taler sammen, fortæl hende hvad du mener, men du har ingen ret til at "blande dig" ved at give hendes mand en pålæsning eller noget i den retning.

Naturligvis er jeg enig med dig i at han lyder som et fjols. Men det er jo bare ikke op til os at gøre noget ved det. Det er udelukkende din venindes valg og mening der tæller der!

Jeg ved godt at det er så svært og surt at stå på sidelinien og se til at ens kære veninder gør det svært for dem selv, men sådan er livet! Efter min erfaring er det bedste man kan gøre at støtte, sige sin mening når der bliver spurgt, og så ellers vente og håbe de træffer de gode valg!!

Knus Ditte

Er helt enig - det er IKKE vors job som veninder at blande os i, hvordan vores veninder vælge at leve deres liv eller hvem de vælger at leve det sammen med. En undtagelse kunne være, hvis det drejer sig om et voldeligt forhold, der synes jeg det er en anden sag.

Du må støtte hende og lytte til hende - og måske også give udtryk for, at du synes han er en klaphat, men det er så også så langt jeg synes man kan gå...

Held og lykke med at være en god veninde, jeg håber det lykkedes for din veninde at kunne komme i byen sammen med jer til en fed aften!!

mortil4 skriver:

jeg tror du har ret der, i det at han også selv skriver at hun har hendes liv og han har hans liv, man er mød til at give plads for at manden også kan være med. Er det der i mod ikke tilfældet, så er han da lidt en klaphat og kan ikke lade være med at ha lidt ondt af ham at han går glip af så meget sammen med hende og ungerne.

præcis. enten giver hun ham ikke chancen for at være "far" eller også er han en klaphat som du siger

Efter at have læst indlæggene i denne tråd sidder jeg med følelsen af at han har det for nemt forstå mig ret, han sidder med en "jeg har det som blommen i et æg jeg får sex,mad og tøjet finder på magisk vis vej fra gulvet og ind i skabet". Jeg tror ikke dette ændrer sig før det rammer ham på noget det faktisk har værdi for ham, men tvang hjælper ikke. Har ikke nogen løsning udover at hun er nødt til at være stærk og sætte ham stolen for døren, meddele ham vi er to om det her og magter du ikke opgaven kan jeg ikke bruge dig til noget.