Hvad ville i svare ham?

Jeg har en veninde som har 3 unger, de er 10, 8 og 1,5 år. Den sidste har hun sammen med den fyr hun nu bor sammen med.

Min veninde har altid mange ting om ørene og er den der klarer alting. Hun går til fodbold med drengen, til dans og gymnastik med pigen og når hun gør disse ting har hun de andre unger med sig. Når hun har fri går de i svømmehallen o.l - hende og ungerne. Hun gør rent, laver mad, går til forældremøder osv ALENE!!

Hun lever et liv sammen med en mand som ikke er engageret i familielivet overhovedet. Han har aldrig vist interesse for hendes to børn på trods af, at det emne har været oppe at vende mange gange - ingenting ændrer sig, alt er som det plejer hjemme hos hende. Hendes yngste som han jo er far til, har hun også stort set hele tiden selv - han har aldrig været hjemme med hende, han taget sig slet ikke af hende og agerer ikke som en far bør overfor ens barn.

Hendes barsel sluttede jo for nogle få måneder siden og hun har et ret krævende job, derfor har hun udtrykt at hun virkelig godt kunne trænge til, at komme ud - en bytur sammen med mig selv og veninderne. Hans respons på hendes idé var "Nå ja men hvis du synes vi har råd til det og kan finde en barnepige?"!!

Hun var ked af det i går da jeg talte med hende i tlf og sagde, at hans indstilling gjorde, at hun mistede lysten til at tage i byen og fik dårlig samvittighed. Jeg tænkte;  

"Nææææ nej, den her må vi simpelthen gøre noget ved" og sendte en mail til ham (det ved hun ikke).

Jeg skrev, at der var denne koncert med et band som vi veninder var røv vilde med dengang vi var teenagere og at jeg i den forbindelse ville overraske hende ved, at forære hende en billet. Jeg skrev at han ikke måtte fortælle hende noget idet det jo var en overraskelse.... Jeg spurgte om han ikke ville hjælpe mig med at få udført min plan - altså ved at sørge for, at der blev taget hånd om ungerne den aften.

Jeg var vildt spændt på, at høre fra ham igen... og her er hans mail:  

 Jeg må erkende, at hans besked kom lidt bag på mig... Jeg aner ikke hvad jeg skal svare ham.

Jeg ved sku ikke rigtig hvad jeg vil svare. Jeg er ret rystet over situationen...

Det kan jo også skabe ufred, hvis man blander sig for meget. Men som udgangspunkt, så ville jeg da prøve at få ham til at tage ungerne, da han jo skulle hjælpe dig med at få planen ført ud i livet jo. Og det er da sku det mindste han kunne gøre, helt ærligt.

Hos mig har vi det sådan, fordi vi ret sjældent går i byen hver for sig, så prøver vi at arrangere det, så vi ka hente hinanden og selvf passe Idun

HMMMM... Jeg ved det sku ikke. Men det lyder ikke godt syns jeg.

Er du gal, en jubelidiot!! 

Jeg aner simpelthen ikke, hvad du skal svare/gøre... Er lidt målløs over hans ligegyldighed...

Ranarupta skriver:

Er du gal, en jubelidiot!! 

Jeg aner simpelthen ikke, hvad du skal svare/gøre... Er lidt målløs over hans ligegyldighed...

Zafir skriver:

Jeg ved sku ikke rigtig hvad jeg vil svare. Jeg er ret rystet over situationen...

Det kan jo også skabe ufred, hvis man blander sig for meget. Men som udgangspunkt, så ville jeg da prøve at få ham til at tage ungerne, da han jo skulle hjælpe dig med at få planen ført ud i livet jo. Og det er da sku det mindste han kunne gøre, helt ærligt.

Hos mig har vi det sådan, fordi vi ret sjældent går i byen hver for sig, så prøver vi at arrangere det, så vi ka hente hinanden og selvf passe Idun

HMMMM... Jeg ved det sku ikke. Men det lyder ikke godt syns jeg.

Du har ret med, at det kan skabe ufred hvis man blander sig for meget. Det har heller slet ikke været mit ønske.... Han ved jo ikke at hun har fortalt mig alt dette og hun ved ikke, at jeg "vil overraske hende" .... Men

Uha. Sikke en træls indstilling han har!

Men når det er sagt, så synes jeg ikke at det er dit job eller din pligt at blande dig iyderligere i hvordan din veninde og hendes mand fordeler opgaverne. Du kan jo invitere hende ud, købe den billet hvis du har lyst, men jeg synes at det er her dit job som veninde stopper. Du skal ikke skælde hendes kæreste ud, eller sige ham din mening. Det kommer ærlig talt ikke dig ved! Støt din veninde når i taler sammen, fortæl hende hvad du mener, men du har ingen ret til at "blande dig" ved at give hendes mand en pålæsning eller noget i den retning.

Naturligvis er jeg enig med dig i at han lyder som et fjols. Men det er jo bare ikke op til os at gøre noget ved det. Det er udelukkende din venindes valg og mening der tæller der!

Jeg ved godt at det er så svært og surt at stå på sidelinien og se til at ens kære veninder gør det svært for dem selv, men sådan er livet! Efter min erfaring er det bedste man kan gøre at støtte, sige sin mening når der bliver spurgt, og så ellers vente og håbe de træffer de gode valg!!

Knus Ditte

helt enig..

hmm måske du kunne skrive tilbage til ham og spørge om han ikke kunne passe ungerne ?

Ja, det tror jeg også vil være en god idé. 

For det kan være, at det hjælper, at "en udefra" spørger ham direkte istedet for at kaste hints... Det lader i hvert fald ikke til at virke... 

spørg ham direkte" Vil du ikke passer ungerne?  forklare ham evt. hvordan tingene hænge sammen og at barnepige ikke er hvad du bad om,

måske er konen/kæresten for-selvstændig og måske viser hun slet ikke at der er behov for ham,

hun fortjener i hvertfald en aften i byen sammen dig/veninderne).

Jeg er dybt rystet! Jeg forstår udmærket hvorfor nogen kvinder vælger at være alene.. hvad skal man dog med den slags mænd!for i dette tilfælde havde jeg valgt at gå! for længst.. vidste hun ikke det da hun blev gravid med ham? når han ikke allerde tog sig af hendes børn?

Jeg tror nok jeg havde sagt det til min veninde og håbet hun ville vælge at gå, men desværre har jeg selv stået i lign. situation og jeg pressede på det skal man ikke man må stå på sidelinjen og se på desværre!!

DK skriver:

Uha. Sikke en træls indstilling han har!

Men når det er sagt, så synes jeg ikke at det er dit job eller din pligt at blande dig iyderligere i hvordan din veninde og hendes mand fordeler opgaverne. Du kan jo invitere hende ud, købe den billet hvis du har lyst, men jeg synes at det er her dit job som veninde stopper. Du skal ikke skælde hendes kæreste ud, eller sige ham din mening. Det kommer ærlig talt ikke dig ved! Støt din veninde når i taler sammen, fortæl hende hvad du mener, men du har ingen ret til at "blande dig" ved at give hendes mand en pålæsning eller noget i den retning.

Naturligvis er jeg enig med dig i at han lyder som et fjols. Men det er jo bare ikke op til os at gøre noget ved det. Det er udelukkende din venindes valg og mening der tæller der!

Jeg ved godt at det er så svært og surt at stå på sidelinien og se til at ens kære veninder gør det svært for dem selv, men sådan er livet! Efter min erfaring er det bedste man kan gøre at støtte, sige sin mening når der bliver spurgt, og så ellers vente og håbe de træffer de gode valg!!

Knus Ditte

Æhm... Jeg har ikke "blandet mig" overhovedet - jeg har slet ikke sagt noget til ham om min holdning til ham eller noget i den stil.

Jeg skrev bare at jeg gerne ville give hende den overraskelse og bad om hjælp til, at sørge for at ungerne blev passet - synes du det er at blande sig?

Ville du ik bli glad hvis din veninde gjorde det samme for dig?