Irreteret på voksen hjemmeboende barn.

Anonym skriver:

Men hvorfor skulle dine børn involveres i én, du kun havde datet i 2 uger? Hvad er problemet med at holde dating og børn adskilt? Jeg forstår ikke det med at være transparent om dit datingliv? Til hvilket formål? Nu er det voksne børn, så du kan sagtens være hos din kæreste. De skal ikke passes mere, men kan formentlig godt smøre en skive rugbrød, sætte en vask over, gå i Netto osv. Så der er da rig mulighed for at du kan dele dit liv mellem dem og kæresten, så de ikke føler, de får deres hjem invaderet.

 

Jeg valgte at involvere dem tidligt netop pga svigtet fra deres far og så de vidste at uanset hvad, så ville jeg aldrig gøre det samme.

Havde de været yngre, havde jeg da helt sikkert gjort det på en anden måde, men de er voksne.

Jeg kan godt se pointen i, at han/de har oplevet i traume, men synes stadig ikke at det undskylder eller retfærdiggør en så dårlig opførsel som han verbalt udsætter mig for. Jeg vil ikke have voksen skældud eller blive ked af det i mit eget hjem. 

Jeg taler til dem som voksne mennesker og forventer egenlig det samme retur. Han bliver meget grov og nærmest ond i hans fremtoning og det ender ud i en form for magtkamp fra hans side, mens jeg ofte bliver vred og irreteret på ham. Der er absolut intet der stopper ham i at tage kontakten til hans far, hvis han ville, men det vil han ikke.

I stedet vælger han at forlange og kræve alverdens af mig (og min kæreste) på en fuldstændig vanvittig måde. 

Jeg vil ikke undskylde for at de er inddraget i mit liv. Jeg har netop valgt at være meget hjemme hos dem, med min kæreste, så de ikke føler jeg tilsidesætter dem og så de kan bibeholde den hverdag de kender. 

Og det er bestemt ikke hver dag, min kæreste er her. Men måske 6-10 dage på en mdr og jeg er ved ham 4-6 dage på en mdr. Resten af tiden er vi hver vores sted. Så synes faktisk jeg forsøger at tilgodese alle, men jeg vil altså også have lov til at have et liv.

Minime2018 skriver:

Min første tanke ved dit indlæg var  også at din søn er bange for at blive valgt fra igen. Og lige nu bliver han faktisk valgt fra fordi du vælger kærestens behov frem for din søns. Ikke at du skal bede din kæreste om at være anderledes. Men du skal gøre en større indsats for at din søn føler sig elsket og vise ham at han er noget af det vigtigste du har og aldrig vil forlade ham. . Bed din kæreste om at være forstående.

 

Synes slet ikke jeg vælger min kærestes behov frem for min søns. Vi vælger jo netop at bruge mere tid i mit hjem , frem for hans, hvor vi ikke havde nogle af skulle tage hensyn til.

Jeg vælger mine børn til, også selv om de er voksne - men jeg har altså også et liv og det er faktisk ikke kun dem der er blevet svigtet af deres far. Vi er alle voksne mennesker og tænker vi bør kunne tale om det, uden at jeg altid ender med at blive svinet til i urimelige krav og vilkår.

Jeg er med på at jeg er "mere" voksen - men jeg vil også mødes med respekt i eget hjem.

drabo skriver:

Hun vælger vel også sine egne behov.

Men uagtet svigt fra faderen, så må sønnen også acceptere at mor har et liv. Sæt ham ned, fortæl du elsker ham, men at du er voksen og hans mor, det betyder at der cisse ting han ikke får lov at bestemme.blandt andet om mor og kæreste må have kærlige berøringer.

Tak! Jeg synes egenlig jeg har forsøgt at tale med dem begge om det. At vi alle er voksne, at jeg ALDRIG kunne gøre som deres far og at jeg altid vil prioritere dem højest. Men jeg har også brug for at det går begge veje. At de, eller især min søn, også forstår at jeg har ret til at have et voksen liv, selvom de har adresse hos mig, mens de læser. Jeg synes egenlig at min kæreste rummer fint mine børn, og at han omfavner dem i at de nu engang er her. Han forsøger at holde igen med kys og berøring, men det er jo svært at ændre personlighed når det nu engang er sådan han er. Og det er jo også det jeg sætter pris på ved ham, at han er kærlig og vægter mig og mine behov højt.

Familierådgivning! De fleste kommuner har det gratis.  ❤️ 

Det lyder til der er underliggende årsager som i ikke rigtig får sat ord på.

Selvfølgelig skal du kunne have en kæreste i dit hjem - ligesom deres kommende kærester altid vil være velkomne. 

Anonym skriver:

Har slet ikke tænkt i de baner, da jeg ved, at jeg aldrig nogensinde kommer til at vælge mine børn fra. Men måske er han i tvivl om jeg kunne finde på det...jeg har bare slet ikke været der i mine tanker.

Begge unger vidste godt jeg begyndte at date igen og de vidste også, da jeg fattede interesse i denne her fyr. Og der gik ikke to uger, før de mødte ham. Netop fordi jeg ville gøre mit liv så transperant som muligt. For at de skulle vide hvor jeg var i mit liv.

Min kæreste er meget interesseret i mine børn, spørger ind til deres hverdag, interreser og venner.  Er meget OBS på dem, og forsøger at respektere, at de ikke vil se alt det kissermissen - men at han kalder mig skat og røre ved mig, er bare den måde han er på, og netop en af de ting jeg sætter stor pris på ved ham.

Jeg vælger netop, at vi er meget hos mig, fordi jeg har børnene og fordi de er mit liv. For ikke at ændre deres dag for meget. Men samtidig er de voksne og kan sagtens være alene. 

Jeg ser vores liv som tre voksne der bor sammen. Hvis en eller begge fik en kæreste , ville jeg også rumme det. Jeg mener vi bør respektere hinanden i vores fælles hjem .

Men jeg vil da klart tænke mere over, om han faktisk er utryg ved det hele, fordi han frygter jeg forsvinder . Simpelthen for dumt, at jeg ikke selv havde tænkt den tanke - men på tidspunktet følte jeg mig kvalt i alt den utilfredshed omkring mig selv og min kæreste. Total negativitet hele tiden, og det var ved at tage modet fra mig, nu hvor jeg følte jeg var landet godt efter skilsmissen.

1000 tak for svaret og for at give mig noget at tænke over.

Vil bare lige pointerer at det ikke er mig der svarede på beskeden omkring hvorfor du introducerede dem så tidligt (det er lidt svært som anonym. Jeg er den første anonym der skrev) 

jeg tror familierådgivning vil være den rigtige vej frem. For selvfølgelig skal din kæreste kunne være hos jer uden at du skal tilsvines bagefter. Din søn har brug for hjælp og det kan han få gennem en rådgiver. En ting er at du siger til ham at du aldrig vil gøre som hans far. Det troede han sikkert heller ikke han ville. Så det kan være svært at tro på. Men med professionel hjælp så kan han måske bedre forstå det. 

indtil da ville jeg nok lidt igen med besøgende fra kæresten. Men det er jo selvfølgelig din beslutning. Det er kun hvad jeg ville have gjort.