Magtesløs min veninde er skidt forhold

Anonym skriver:

Det bare ham - stoler ikke på folk der er på stoffer  og jeg er høj gravid så føler os jeg skal passe lidt på 

Hvis du er mere tryg ved at gøre det anonymt då gør du det anonymt. Den bliver taget seriøst uanset hvad.

men bare et spørgsmål. Hvorfor er du nervøs for at indberette når du er højgravid osv men havde ingen problemer med at konfronterer ham? Hvori ligger forskellen? 

AnoMor skriver:

Hvis du er mere tryg ved at gøre det anonymt då gør du det anonymt. Den bliver taget seriøst uanset hvad.

men bare et spørgsmål. Hvorfor er du nervøs for at indberette når du er højgravid osv men havde ingen problemer med at konfronterer ham? Hvori ligger forskellen? 

Fordi jeg ved ikke hvordan han vil reagere vi bor i en lille by ved hvem han er i selskab med for mig og min families skyld men tænker os bliver der noget må man jo bare ringe til politiet 

Anonym skriver:

Fordi jeg ved ikke hvordan han vil reagere vi bor i en lille by ved hvem han er i selskab med for mig og min families skyld men tænker os bliver der noget må man jo bare ringe til politiet 

Det jeg mener er at din direkte konfrontation kunne han jo også reagerer kraftigt på. 
men igen. Hvis du er mere tryg anonym. Så gør du det anonymt. Det er der intet som helst galt i. Vigtigst er at det bliver gjort. 

Anonym skriver:

Jeg har denne veninde som har levet i et rigtig usundt forhold alt for længe   
jeg har altid været og lyttet til hende og støttet hende som man nu vil gøre i snart 3 år
men nu har nok været nok for mig har sagt min mening til ham at jeg synes ikke hende og hans datter fortjener dem og det har han reageret i nogle voldsomme sms beskeder til mig og sviner mig til og bruger mine børn imod mig, at de er uopdragne og jeg er en doven ko der får andre til se til Mine børn osv hvilket overhoved ikke passer   Men det os ligemeget jeg har brede skuldre og kan godt klare det fordi jeg heldigvis ved jeg er en god mor  

det har også resulteret i min veninde nu er skide sur på mig selvom jeg jo faktisk mener det for hendes skyld og vil hende det bedste og ikke mindst hendes lille datter på 3 år. 

manden har narcasistiske træk, ryger hash, tager stoffer, ryger blandt andet hash foran deres datter. Og er bare kæmpe røv i mine ører skælder altid min veninde ud  Jeg har tiet for længe nu og det har os kostet mig venskabet… 

er der nogle der har prøvet noget lignende hvad pokker gør man lige ?   Hvordan hjælper man sin veninde og sådan en stakkels som han jo er i mine øjne. Har jeg trådt forkert ved at sige fra fordi jeg faktisk er så dybt bekymret for hende og hendes datter ?  

Altså jeg skal lige forstå det helt korrekt? Du har sagt til din venindes kæreste at han ikke fortjener din veninde og hendes barn? Eller er det deres fælles barn? 

Har du talt med din veninde om den måde du ser deres forhold på og at du er bekymret pga. hans misbrug og den måde han behandler hende på? Eller er du “bare” gået direkte til ham? 

Synes det gør en væsentlig forskel. 

For jeg tror da egentlig også at jeg ville blive noget så frustreret og irriteret på min veninde hvis hun var gået bag min ryg og havde sagt lignende til min mand/kæreste, hvis det er det der er sket i dit tilfælde? 

Når det så er sagt synes jeg da helt klart du skal sende en anmeldelse/underretning hvor du ikke skriver noget grimt om nogen, men blot udtrykker din bekymring. En underretning behøver jo ikke være negativ. Det kan også være en positv måde at få hjælp og redskaber til at håndtere svære problematikker. 

Det er dejligt med en god og omsorgsfuld veninde. Måske skal der gå længere tid før din veninde selv finder ud af at det er et dårligt forhold. Måske kan en underretning give hende et skub i den rigtige retning. Måske får hendes kæreste noget hjælp og kan komme ud af et evt. misbrug og deres forhold ændrer sig. Ingen ved det. 

Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med, at “hende og hans datter ikke fortjener dem”. Altså, hvem fortjener ikke hvem, og har han en datter, som ikke er din venindes barn? 
Uanset hvad, så kan du ikke forvente af din veninde, at hun synes, det er okay, at du går til ham og melder sådan ud. Dels har du givet hende endnu flere problemer, fordi hun nu er i klemme mellem jer to, dels er det en måde at signalere til hende på, at du ikke opfatter hende som stærk/klog nok til selv at bestemme, om hun vil være sammen med ham eller ej. 
Det kan være vanvittigt svært at blande sig udenom, når en veninde er i et usundt forhold, men netop fordi forholdet er usundt, skal man træde meget varsomt. For konsekvenserne af, at man konfronterer partneren, kan blive alvorlige - og oftest vil kvinder i din venindes situation reagere ved at føle sig nødsaget til at vælge den velmenende veninde fra, enten af egen vilje eller under pres fra manden. 
Man kan jo ikke med rimelighed forvente, at en veninde vil sige “Tak, fordi du satte min kæreste på plads” - det er hendes valg at være sammen med ham, og indtil den dag, hun måske bliver klar til at gå fra ham, er han hendes valg, hendes hverdag, hendes liv.

Men - sket er sket. Du har ikke mistet din veninde ved at tie for længe, men ved at tvinge hende til at tage parti. Nu må du afgøre, om du vil prøve at række ud til hende og genetablere jeres venskab, eller om den vej er umulig at gå. Skriver du en underretning - hvilket virker som det rigtigste at gøre, bedre sent end aldrig - kommer din veninde næppe til at takke dig, og hun vil jo nok se det som en hævn fra din side. Det må du leve med med tanke for, at det er for barnets/børnenes skyld. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med, at “hende og hans datter ikke fortjener dem”. Altså, hvem fortjener ikke hvem, og har han en datter, som ikke er din venindes barn? 
Uanset hvad, så kan du ikke forvente af din veninde, at hun synes, det er okay, at du går til ham og melder sådan ud. Dels har du givet hende endnu flere problemer, fordi hun nu er i klemme mellem jer to, dels er det en måde at signalere til hende på, at du ikke opfatter hende som stærk/klog nok til selv at bestemme, om hun vil være sammen med ham eller ej. 
Det kan være vanvittigt svært at blande sig udenom, når en veninde er i et usundt forhold, men netop fordi forholdet er usundt, skal man træde meget varsomt. For konsekvenserne af, at man konfronterer partneren, kan blive alvorlige - og oftest vil kvinder i din venindes situation reagere ved at føle sig nødsaget til at vælge den velmenende veninde fra, enten af egen vilje eller under pres fra manden. 
Man kan jo ikke med rimelighed forvente, at en veninde vil sige “Tak, fordi du satte min kæreste på plads” - det er hendes valg at være sammen med ham, og indtil den dag, hun måske bliver klar til at gå fra ham, er han hendes valg, hendes hverdag, hendes liv.

Men - sket er sket. Du har ikke mistet din veninde ved at tie for længe, men ved at tvinge hende til at tage parti. Nu må du afgøre, om du vil prøve at række ud til hende og genetablere jeres venskab, eller om den vej er umulig at gå. Skriver du en underretning - hvilket virker som det rigtigste at gøre, bedre sent end aldrig - kommer din veninde næppe til at takke dig, og hun vil jo nok se det som en hævn fra din side. Det må du leve med med tanke for, at det er for barnets/børnenes skyld. 

 

Ej undskyld 

Er slet ikke enig med dig i det du skriver. Ber aldrig min veninde om at tage  parti jeg har ytret min helt egen min overfor ham…

Anonym skriver:

Ej undskyld 

Er slet ikke enig med dig i det du skriver. Ber aldrig min veninde om at tage  parti jeg har ytret min helt egen min overfor ham…

Du har indirekte bedt hende om at tage parti jo. Ved at konfronterer hendes kæreste på den måde du har gjort har sat hende mellem jer to. Hvem skal hun vælge. Veninden eller manden ? 
og da hun lever i et forhold med manden. Så er det naturligt at det er manden hun bliver nødt til at vælge. 

Anonym skriver:

Ej undskyld 

Er slet ikke enig med dig i det du skriver. Ber aldrig min veninde om at tage  parti jeg har ytret min helt egen min overfor ham…

Ja og ved at gøre det har du INDIREKTE påtvunget hende et valg mellem dig og ham. 

Du må se om du kan række ud til hende og klinke skårene, men under alle omstændigheder ud fra hvad du skriver ville jeg bestemt lave en underretning da det ikke er ok at der bliver taget stoffer (det er inklusive hash der hører til euforiserende stoffer) i hjemmet når der er et barn. Hvis du er bekymret ifht reaktioner, så gør det anonymt. Uanset hvad skal der reageres, og synes da bestemt ikke et venskab vejer tungere end et barns ve og vel.

Anonym skriver:

Ej undskyld 

Er slet ikke enig med dig i det du skriver. Ber aldrig min veninde om at tage  parti jeg har ytret min helt egen min overfor ham…

Hvis en veninde eller nogen anden sagde til min mand, at han ikke fortjente mig, ville jeg da ikke kunne trække på skuldrene og tænke, at det jo bare var hendes mening. Jeg ville ikke have lyst til at fortsætte venskabet med én, der sagde sådan til min mand - og som havde den mening om ham. Min mand ville selvfølgelig også blive vred og såret over det, og det ville være mere end svært for mig at forsvare også over for ham, at jeg fortsatte venskabet. 
Endnu værre ville det være, hvis vedkommende blandede vores børn ind i det og sagde, at han ikke var god for dem. Det ville jo i den grad falde tilbage på mig, hvis min veninde mente, at det gik ud over børnene - hvad er man for en mor, hvis man udsætter sit barn for en mand, der ikke er god? 

Ville du selv kunne acceptere, at din veninde sagde sådan til din kæreste/mand? Ville du ikke føle dig i klemme og presset til at tage parti? Ville du ikke føle dig umyndiggjort og indirekte kritiseret for at være sammen med en mand, der ikke var god for dit barn? 

Nu har min mand og jeg et sundt forhold. Hvis han ikke “var god for mig”, ville det kun gøre sådan en indblanding fra en veninde endnu værre - for hvordan ville han så reagere over for mig? Det ville da helt afgjort kun give mig flere problemer at skulle tackle. Og når nu din veninde vælger at være i det forhold, er der intet andet at gøre end at være der og så håbe på, at hun en dag selv kan sige fra. I det øjeblik, du blander dig og konfronterer ham, risikerer du at støde din veninde fra dig, og så er hun endnu mere på den, for så er hendes netværk mindre - og hendes muligheder for at komme væk fra manden er færre. 

At stå på sidelinjen som veninde er svært, og man skal bide sig selv i tungen igen og igen, men der er ikke andet at gøre. 

Som andre skriver så lav en anonym underretning på at der sker ting i hjemmet.

Dog vil jeg personligt sige at ja du har trådt forkert, jeg har mistet mange veninder på at have sagt min mening på en så "voldsom" måde ved at gå direkte til kilden.

Personer i den situation ser ikke hvad der sker omkring dem før det er forsent og de gider bestemt ikke hører hvad man syntes de skal gøre.

Har en veninde lige nu som går frem og tilbage til den samme idiot som ikke kommer til deres aftaler, ses med andre kvinder og griner af hende sammen med hans venner. Det er foregået i lang tid og der har jeg sagt jeg er her for dig, personligt vil jeg have gjort det og det men det er op til dig selv hvad du gør. 

Men helt klart en underretning når der er tale om et lille barn det kan være at det kan give din veninde et wake up call!!

Held og lykke med det