Jeg har en vild fantastisk opdatering:
jeg har fået arbejde pr. 1/9 :D
i det børnehus der bad om en madplansforslag.
Jeg var til samtale om torsdagen, samtalen gik rigtig godt følte jeg.. de spurgte om en masse jeg ikke havde tænkt over men som alligevel var nemt at svare på i forhold til arbejdsopgaver og ideer til maden.. der var 2 ledere med til samtalen da hende der skulle ansætte mig ikke havde prøvet at ansætte nogen før.. det var fint for mig.. dejligt at se en leder der kender sine styrker og svagheder og er ærlig omkring det..
Så kom spørgsmålet som jeg godt vidste ville komme udfra min ansøgning og som jeg alligevel lidt frygtede for.. hvad gør du hvis dine børn bliver syge? mit svar: så kan jeg ikke arbejde.. jeg har ingen i mit netværk der kan træde til og passe børnene når de er syge og min mand er psykisk syg så han kan ikke passe de små alene.. lederen der skulle ansætte mig lavede en grimasse hvor jeg bare tænkte nå det var så det job..
mine børn har indtil nu (7-9-13) max været syge 2-4 dage af gangen og det er sjældent at de bliver det lige efter hinanden.. det glemte jeg at sige til samtalen så de sad med frygten for at jeg kunne være væk 14 dage i træk med syge børn på skift..
alle jeg skrev med om jobsamtalen sagde jeg til at når hun ringede næste dag var det nok for at sige at de havde valgt en anden..
men nej.. hun ringede i mens jeg var i gang på mit vikariat og spurgte om jeg på nogen måde kunne berolige hende med at jeg ikke ville ende med at være væk flere uger i træk i tilfælde af sygdom... og så fik jeg fortalt hvordan det plejer at være med børn syge.. så sagde hun tak så vil vi meget gerne ansætte dig...
min madplan endte med at se således ud.
Jeg havde også taget med i mine overvejelser hvilke varer BC havde på tilbud så prisen belv holdt nede og overvejet netop det med at det var forskellige retter men hvor nogen af tingene gik igen så man fik brugt rester løbende.. og ja så skulle det være økologisk da de ligger på ca. 80 % økologi ifølge kommunens hjemmeside.. og så forsøgte jeg at vælge noget der var i sæson for at få mest muligt smag og ernæring ud af de forskellige råvarer..
jeg er stadig ved at bearbejde at det faktisk er mig de har valgt udfra 4 kandidater.. det er svært at forstå at det er et fast job som jeg planlægger at beholde fremtil jeg går på pension.. måske det bliver muligt med nogle kurser senere der kan lære mig noget mere men ellers er min plan at bruge rejsetiden på at sørge for at være opdateret omkring mad til de små og prøve at finde bøger omkring ernæring til de små..
jeg kommer til at skulle lave madplan til 3 vuggestuer med 10-13 børn pr stue og på den anden side af vejen er den enefaglige der står for det til børnehaven og som jeg i fællesskab med bestiller varer hjem.. det er på 26 timer og når jeg først får gang i min krop så bliver det ikke umuligt at jeg nogen dage kan cykle derhen og hjem.. og ellers er offentlig transport kun 45 minutter pr vej...
jeg skal selv sørge for egenkontrol men det er gammeldagsmetode stadigvæk med papir man skriver ned hvad køleskab/fryser måler, det blev jeg lovet en grundig gennemgang i for at være helt sikker på at jeg havde styr på det når jeg starter..
mit sidste vikariat har været at jeg skulle lave mad til 80 børn fordelt på 3 vuggestuer og 2 børnehaver og så også forberede elementer til et andet børnehus med kun børnehave af 40 børn.. og selvom det var hårdt at stå med alene så klarede jeg det uden nogen erfaring fra tidligere.. så det gør at jeg helt klart føler at det her job skal jeg nok klare..
men stemmen fra stressen hvisker stadig on/off- du kan ikke klare det, du kommer til at bryde sammen igen.. det bliver for meget.. osv osv... den stemme kæmper jeg med hver dag med alt hvad jeg gør så jeg ved at den meget sjældent får ret..
det blev ret langt.. men jeg havde brug for luft og brug for at dele min glæde (og skræk) over at have fået fast arbejde...
