Hvem vil give sin mening? (ansøgning og c.v.)

Anonym skriver:

Men hvad du høre fra andre er jo ikke din oplevelse? 
Hvis du rent faktisk bare fik en super god rutine og klarede dine opgaver til UG, ville du så stadig ikke søge jobbet, fordi din gamle tante oda fortæller om hvor skrækkeligt det var for HENDE? 
Du skal drage egne konklusioner og erfaringer. 
Du har et ansvar overfor dine børn at vise dem vejen i livet. Det er ikke altid lutter lagkage at stå op kl røv, arbejde og komme hjem igen kl 16 for så repeat næste dag. Men det er nu sådan at samfundet er skruet sammen at det kræver en fælles indsats for at alle hjul køre rundt. 
Jeg vil anbefale dig at danne dig egne erfaring  og en selvstændig holdning til arbejde. - derudover læse Steen Kræmers bog - Hit med jobbet. Den er god til at få vendt tanken om den stive og kedelige ansøgning- forrige år blev jeg tilbudt 5 ud af 6 stillinger jeg havde søgt efter jeg havde omformuleret min ansøgning. 

Jeg kan ikke bare smide alt ansvaret herhjemme og skride afsted på job fra kl. bæ til kl. 16 alle ugens dage...

sådan fungerer det bare ikke... fedt at du har et netværk der gør at det kan lade sige gøre uden at forsømme dine børn... det har jeg bare ikke...

så når jeg hører erfaringer fra dem tæt på mig og læser jobopslag og avisartikler fra mit område om hvordan det er og hvad jeg kan læse der stilles af krav til mig så nej det kan jeg ikke give...

Jeg er nødt til at søge job udfra min viden om min egen psyke og hvad jeg kan give og udfra de erfaringer jeg har.. og erfaringer er også at lytte til dem der er i faget når de kender en og siger at det ikke vil være det rigtige match..

jeg har f.eks. også allerede begyndende ledgigt som jeg har haft siden jeg var 18.. jeg har set min mors hænder og hvordan de er fuldkommen ødelagte.. det samme med hendes knæ... hun har dage hun ikke kan hverken åbne eller lukke sine hænder pga det.. og det er pga hendes arbejde som hjemmehjælper igennem mange år..

Sprit25 skriver:

Hvad blev der af den drømmeuddannelse, du snakkede om? 

Du virker presset på økonomi, job og mand. Har ikke rigtig nogen råd desværre 

tja.. den blev erstattet af at jeg nok skal indse at det vil blive for meget pres med både at arbejde i forbindelse med uddannelsen og læse samtidig og klare tingene herhjemme...

og ja jeg er stadig presset fra flere områder...

Wampires skriver:

tja.. den blev erstattet af at jeg nok skal indse at det vil blive for meget pres med både at arbejde i forbindelse med uddannelsen og læse samtidig og klare tingene herhjemme...

og ja jeg er stadig presset fra flere områder...

Jeg tænker stadig, som jeg sagde sidst, at et flexjob er den rigtige løsning for dig. 

Det hjælper ikke på din situation, at du bider tænderne sammen og knokler på. Fordi du bliver mere syg af det. Du er nødt til at se, at stress ikke går væk. Du arbejder meget med halve løsninger, du er nødt til at få en perment fast løsning. Du siger, du ikke kan arbejde fra kl 6 til 16, men kan du så butik? 

Jeg er hård nu, men du er nødt til at passe på dig selv og dine børn! 

Wampires skriver:

Jeg kan ikke bare smide alt ansvaret herhjemme og skride afsted på job fra kl. bæ til kl. 16 alle ugens dage...

sådan fungerer det bare ikke... fedt at du har et netværk der gør at det kan lade sige gøre uden at forsømme dine børn... det har jeg bare ikke...

så når jeg hører erfaringer fra dem tæt på mig og læser jobopslag og avisartikler fra mit område om hvordan det er og hvad jeg kan læse der stilles af krav til mig så nej det kan jeg ikke give...

Jeg er nødt til at søge job udfra min viden om min egen psyke og hvad jeg kan give og udfra de erfaringer jeg har.. og erfaringer er også at lytte til dem der er i faget når de kender en og siger at det ikke vil være det rigtige match..

jeg har f.eks. også allerede begyndende ledgigt som jeg har haft siden jeg var 18.. jeg har set min mors hænder og hvordan de er fuldkommen ødelagte.. det samme med hendes knæ... hun har dage hun ikke kan hverken åbne eller lukke sine hænder pga det.. og det er pga hendes arbejde som hjemmehjælper igennem mange år..

Jeg har ikke et netværk der henter/bringer.. Men livet er nu bare sådan indrettet at arbejdslivet tar meget af ens tid. I mit tilfælde 37 timer om ugen, plus 1/2 times kørsel hver vej. 
Ingen børn bliver forsømt ved at se deres forældre have et arbejdsliv. 
Jeg tror nærmere det er dine psykiske og fysiske skavanker der står i vejen for dit arbejdsliv.

Drømmen om kun at arbejde fra 10-14 sætter ikke nok løn ind på kontoen til at indfri de drømme og udgifter der nu er ved at have hus/børn/biler/muligheder. 

Wampires skriver:

Jeg kan ikke bare smide alt ansvaret herhjemme og skride afsted på job fra kl. bæ til kl. 16 alle ugens dage...

sådan fungerer det bare ikke... fedt at du har et netværk der gør at det kan lade sige gøre uden at forsømme dine børn... det har jeg bare ikke...

så når jeg hører erfaringer fra dem tæt på mig og læser jobopslag og avisartikler fra mit område om hvordan det er og hvad jeg kan læse der stilles af krav til mig så nej det kan jeg ikke give...

Jeg er nødt til at søge job udfra min viden om min egen psyke og hvad jeg kan give og udfra de erfaringer jeg har.. og erfaringer er også at lytte til dem der er i faget når de kender en og siger at det ikke vil være det rigtige match..

jeg har f.eks. også allerede begyndende ledgigt som jeg har haft siden jeg var 18.. jeg har set min mors hænder og hvordan de er fuldkommen ødelagte.. det samme med hendes knæ... hun har dage hun ikke kan hverken åbne eller lukke sine hænder pga det.. og det er pga hendes arbejde som hjemmehjælper igennem mange år..

Jeg håber ikke du går og har en forestilling om at alle med fuldtidsjob trækker på netværk for at få livet til at gå op. For det er slet ikke virkeligheden. 

jeg er alene med mine børn og arbejder typisk 7.30-16 når børnene er hos mig (og mere når de ikke er) Jeg afleverer tidligt og henter 1 minut i lukketid. Sådan er det bare hvis vi skal have tag over hovedet og brød på bordet. 

Anonym skriver:

Jeg har ikke et netværk der henter/bringer.. Men livet er nu bare sådan indrettet at arbejdslivet tar meget af ens tid. I mit tilfælde 37 timer om ugen, plus 1/2 times kørsel hver vej. 
Ingen børn bliver forsømt ved at se deres forældre have et arbejdsliv. 
Jeg tror nærmere det er dine psykiske og fysiske skavanker der står i vejen for dit arbejdsliv.

Drømmen om kun at arbejde fra 10-14 sætter ikke nok løn ind på kontoen til at indfri de drømme og udgifter der nu er ved at have hus/børn/biler/muligheder. 

Jeg ved ikke, hvad du konkret vil have TS til at forstå eller gøre anderledes, da hun jo er helt åben og bevidst om sine udfordringer. Jeg har ikke set hende udtrykke drømme om hus og biler nogensinde, blot om at finde en plads på arbejdsmarkedet under de forudsætninger, hun nu engang har. Det tager jeg hatten af for, at hun fortsat bestræber sig på.
Det er nemt at moralisere og at sammenligne med ens egen situation, men vi er ikke ens, og jeg kan ikke tro, det giver overskud, selvtillid og kampgejst at få at vide, hvad andre magter og overkommer, når man selv er i en sårbar situation. 
For TS og hendes mand VILLE det åbenlyst være en fordel med en  eller flere, der kunne hjælpe familien bl.a. med at hente og bringe - det betyder jo ikke, at hun tror, alle andre har den hjælp. 

Sprit25 skriver:

Jeg tænker stadig, som jeg sagde sidst, at et flexjob er den rigtige løsning for dig. 

Det hjælper ikke på din situation, at du bider tænderne sammen og knokler på. Fordi du bliver mere syg af det. Du er nødt til at se, at stress ikke går væk. Du arbejder meget med halve løsninger, du er nødt til at få en perment fast løsning. Du siger, du ikke kan arbejde fra kl 6 til 16, men kan du så butik? 

Jeg er hård nu, men du er nødt til at passe på dig selv og dine børn! 

Men hvis jeg skal visiteres til flexjob skal jeg vel sygemeldes først?

der har jeg været og de måneder med den lave ydelse havde vi kun 2500 kr efter regninger.. og det kunne vi ikke klare med 2 børn og da slet ikke nu med 3 og forhøjede priser...

Jeg søger efter deltid der kan betale nok til at vi ikke mister indtægt og jeg stadig kan få det hele til at hænge sammen.. og det er muligt.. Jeg har undersøgt det med fagforeningen.. og med mine kvalifikationer kan jeg godt få en løn høj nok til at det kan hænge sammen...

Anonym skriver:

Jeg har ikke et netværk der henter/bringer.. Men livet er nu bare sådan indrettet at arbejdslivet tar meget af ens tid. I mit tilfælde 37 timer om ugen, plus 1/2 times kørsel hver vej. 
Ingen børn bliver forsømt ved at se deres forældre have et arbejdsliv. 
Jeg tror nærmere det er dine psykiske og fysiske skavanker der står i vejen for dit arbejdsliv.

Drømmen om kun at arbejde fra 10-14 sætter ikke nok løn ind på kontoen til at indfri de drømme og udgifter der nu er ved at have hus/børn/biler/muligheder. 

Men hvem ville passe dine børn når de er syge? eller ved lukkedage i vuggestuen???

eller når du er syg???

Jeg har aldrig sagt det skulle være 10-14 og jeg ved udmærket godt at drømmen jeg havde som ung om et hus aldrig kan realiseres...

men den drøm kan jeg godt klare at opgive for mine børns skyld...

jeg har haft arbejde hvor jeg afleverede sønnike i VS fredag morgen kl. 8 og først så ham igen lørdag aften kl 17.. det endte med at han spurgte sin far hvor bor mor henne for hun er her jo aldrig..

det gør jeg aldrig mere... mine børn skal opleve forældre der er tilstede og har overskud til at lave pjattelege helt til sengetid..

jeg står alene med 3 børn hver morgen fra kl. 6 til at vi går ud af døren k. 7.30.. 7.30 er hvis jeg virkelig non-stop er efter dem at de skal spise, den store skal stoppe med at lege og KUN gøre sig klar til at vi skal afsted.. derfor kan jeg ikke møde på en arbejdsplads kl. 7 1.5 times offentlig transport væk... sorry jeg kan ikke være flere steder på en gang..

og nej man bliver ikke forsømt hvis ens forældre kan rumme både job på 40 timer om ugen(og det bliver det hurtigt med transporten oveni tur/retur) og børnenes behov derudover.. men når man som jeg har været der og ved at det bare ikke fungerer hvorfor skal jeg så tvinge mine børn igennem det mareridt igen???

Mor og meget mere skriver:

Jeg ved ikke, hvad du konkret vil have TS til at forstå eller gøre anderledes, da hun jo er helt åben og bevidst om sine udfordringer. Jeg har ikke set hende udtrykke drømme om hus og biler nogensinde, blot om at finde en plads på arbejdsmarkedet under de forudsætninger, hun nu engang har. Det tager jeg hatten af for, at hun fortsat bestræber sig på.
Det er nemt at moralisere og at sammenligne med ens egen situation, men vi er ikke ens, og jeg kan ikke tro, det giver overskud, selvtillid og kampgejst at få at vide, hvad andre magter og overkommer, når man selv er i en sårbar situation. 
For TS og hendes mand VILLE det åbenlyst være en fordel med en  eller flere, der kunne hjælpe familien bl.a. med at hente og bringe - det betyder jo ikke, at hun tror, alle andre har den hjælp. 

Tusind millioner tak for dit post...

jeg var ved at opgive denne tråd..

det eneste jeg bad om var om nogen andre ville kigge på min ansøgninger og i stedet skal jeg til at forsvare mit personliv...

Wampires skriver:

Tusind millioner tak for dit post...

jeg var ved at opgive denne tråd..

det eneste jeg bad om var om nogen andre ville kigge på min ansøgninger og i stedet skal jeg til at forsvare mit personliv...

Send mig din nuværende ansøgning og cv i en besked her i Word-format, så tager jeg et kig på det i næste uge, hvis jeg ikke når det før.