Min jalousi er løbet langt ud over hvad der er ok

Jeg er jaloux. Jeg er 36, sammen med min mand på 21. År vi har tre børn og er et ret velfungerende par….. indtil min mand får en sekretær der er ung smuk og jeg synes hun ser skøn ud! 
min man har ALDRIG givet mig grund til at være jaloux - han er nok det mest loyale menneske jeg kender. Jeg er bare så frygtelig jaloux altså! De rejser sammen - hvilket er helt naturligt… men min fantasi løber af med mig. De kom hjem idag og jeg bilder mig selv ind hun ligger an på ham og bilder mig ind de skriver sammen….. jeg konfrontere min mand…. Men han vil ikke vise min hans sms’er… hvilket jeg godt forstår men jeg bliver bare så pisse usikker og nu har han fået nok. Han er rasende på mig. Hvad fanden gør jeg for at styre mig selv og samtidig få ham til at forstå hvor pisse svært jeg synes det her er?? 

Du siger det selv. DU er pisse usikker.. det skal være dit udgangspunkt når du taler med din mand. ikke at du tror han render og laver noget han ikke skal, for du ved med din fornuft at han slet ikke giver dig grund til at tro det. 

vil det være naturligt at møde hende? Måske det kunne sænke dine parader lidt ift hende. Og ellers noget terapi.. og hvis din mand er rigtig god og overbærende, kan han måske hjælpe med at booste dit selvbillede - men, det er ikke hans ansvar i sidste ende og nok ikke noget du skal bede om hvis han er helt der ude hvor han overvejer jeres forhold. 

Du har helt ret. Jeg er så pisse ked af det jeg tror ikke det er der han er…. Men jeg har uden tvivl jokket i spinaten. Det gør så pisse ondt helt ind i knoglerne og jeg har aldrig været jaloux før. Det er en forfærdelig følelse

Jalousi er en forfærdelig følelse og jeg håber, at du kan arbejde på den så du kan blive fri for den angst og usikkerhed. Dog vil jeg sige, at jeg synes, at din mand godt kan hjælpe dig. Han kan være omsorgsfuld og støttende, hvis du til gengæld holder det på din bane halvdel og fortæller, hvor bange du er, hvor ulykkelig du føler dig og at det selvfølgelig handler om, at du elsker ham højt og ikke vil miste ham. 

Altså hvis han ikke vil vise dig sine sms og bliver rasende, så ville jeg da virkelig blevet nervøs, det tyder da på at der er noget at skjule.

Jalousi er virkelig roden til alt ondt. Og det er super flot du erkender det. 
men når det er sagt. Så synes jeg faktisk din mand er lidt af en røv. Hvis du har udtrykt din usikkerhed på en pæn måde overfor ham og han så direkte bliver vred og ikk vil vise beskederne (ikke at du har krav på at se dem) så virker det super sketchy for mig som om at han faktisk skjuler noget. 
hvis han intet har at skjule og han vil hjælpe dig. Så burde han da bare sige “helt fint. Værsgo du ksn bare læse. Jeg har Inter at skjule.” 

min bitre erfaring siger nemlig desværre. At de mænd der bliver sure og ikk vil modvise ens utryghed. Har ikke rent mel i posen. I stedet får de en til at føle det er en selv der har alt skylden så man får det rigtig dårligt over det.  Been there once or twice before 

Kontrast skriver:

Jalousi er en forfærdelig følelse og jeg håber, at du kan arbejde på den så du kan blive fri for den angst og usikkerhed. Dog vil jeg sige, at jeg synes, at din mand godt kan hjælpe dig. Han kan være omsorgsfuld og støttende, hvis du til gengæld holder det på din bane halvdel og fortæller, hvor bange du er, hvor ulykkelig du føler dig og at det selvfølgelig handler om, at du elsker ham højt og ikke vil miste ham. 

Han kan slet ikke relatere til dig. Og derfor er hans forståelse på et meget lille sted 

Soonmom skriver:

Altså hvis han ikke vil vise dig sine sms og bliver rasende, så ville jeg da virkelig blevet nervøs, det tyder da på at der er noget at skjule.

Både og - jeg følger jo 1000% din tankegang: men inderst inde ved jeg, at han vil have vi skal stole på hinanden og ikke ende på det plan hvor vi skal måtte tjekke hinandens telefoner. 

Jeg tror at metakognitiv terapi kunne hjælpe dig ret hurtigt. Jeg har haft gavn af det ift angst og tænker at det er nogle at de samme mekanismer der sætter ind. 
Det skal du nok få styr på igen hurtigt når nu det ikke er en følelse der ligger særlig naturligt til dig og at du er bevidst om at løsningen ligger hos dig

Jalousi er en forfærdelig følelse som man ikke selv vælger at have. Men du skylder dig selv (og din mand) at arbejde med det i steder fir at komme til at undertrykke det på uhensigtsmæssige måder. 

AnoMor skriver:

Jalousi er virkelig roden til alt ondt. Og det er super flot du erkender det. 
men når det er sagt. Så synes jeg faktisk din mand er lidt af en røv. Hvis du har udtrykt din usikkerhed på en pæn måde overfor ham og han så direkte bliver vred og ikk vil vise beskederne (ikke at du har krav på at se dem) så virker det super sketchy for mig som om at han faktisk skjuler noget. 
hvis han intet har at skjule og han vil hjælpe dig. Så burde han da bare sige “helt fint. Værsgo du ksn bare læse. Jeg har Inter at skjule.” 

min bitre erfaring siger nemlig desværre. At de mænd der bliver sure og ikk vil modvise ens utryghed. Har ikke rent mel i posen. I stedet får de en til at føle det er en selv der har alt skylden så man får det rigtig dårligt over det.  Been there once or twice before