Lille familie

Vi har heller ikke en ret stor nær familie, vi er 11 i alt, ud af dem bor 5 i udlandet, så dem kan vi ikke altid regne med dukker op. Jeg synes også det er lidt trist - i min barndom væltede jeg rundt i familie - men det er da en god ide det med at lave noget andet - det vil jeg da gå og pønse lidt på de næste par år.

Ift jeres situation, så kan jeg da ikke forestille mig NOGEN ville tænke dårligt om jer pga manglende familie, det kan man jo ligesom ikke selv gøre for. HVIS der virkelig fondes den slags mennesker, så er de da dybt underlige og latterlige i deres tankegang, og så skal du da bare være glad for at de holder sig væk fra dig. Folk der tænker negativt skal man for alt i verden undgå.

Nu lyder du som min bedre halvdel, he he 

Ej, men du har jo ret. Jeg er bare bange for hvad andre tænker. Jeg tænker meget over hvad andre tænker om mig, os og alt.

Han lyder som et fornuftigt menneske så  hehe 

ej. Nu må du endelig ikk tage det personligt. Men tænker at du skal prøve at passe på med at bekymre dig om hvad andre tænker. For det smitter af på dine børn. Måske vil hun endda være glad for at det ikke er en kæmpe fest. Men netop bare dem der elsker hende og er der for hende
når tid er, så snak med hende om hvad hun ønsker sig og så skid hul i hvad andre mener og synes. Det gør jer hverken ringere stillet eller dårlige forældre bare fordi i har en lille familie.  

oftest synes jeg faktisk at man hører at det er de små familier der har det bedste sammenhold kontra de helt store hvor der så er nogen der ikk kan sidde ved samme bord fordi de skændes eller andre dumme ting

Anonym skriver:

Nu lyder du som min bedre halvdel, he he 

Ej, men du har jo ret. Jeg er bare bange for hvad andre tænker. Jeg tænker meget over hvad andre tænker om mig, os og alt.

Derudover så ved jeg godt folk dømmer hinanden meget. (Bare se den tråd der omhandler at dømme folk) men aldrig har jeg oplevet at nogen har dømt nogen for hverken at have en stor eller lille familie. 
Og der kan dømmes på alt. Så kan det være kjolen der ikk var dyr nok, maden der blev serveret osv. i sidste ende er det vigtigste hvad jeres datter ønsker og at hun får en fantastisk dag. Og ikke hvad andre synes

Anonym skriver:

God aften alle

Nu hvor det er konfirmationstid for mange unge så kommer mine tanker på spil….

For jeg frygter faktisk lidt den dag mine børn skal konfirmeres (hvis de altså vil)

For vores familie er meget lille…vi er faktisk kun 9. Jeg, min kæreste, vores 2 børn, min svoger, hans kæreste, min mor og svigerforældre. Og nej hvor jeg syntes det er pinligt  Og jeg bliver faktisk ked af det på mine børns vegne  

Vi var også kun 10 til min konfirmation og jeg kan huske, at jeg hadede at fortælle hvor få vi faktisk blev når jeg kunne høre hvor mange mine klassekammerater blev  Og sådan har jeg det igen på mine børns vegne. Jeg gruer for når mine kollegaer engang vil spørge hvor mange vi bliver!! Jeg har lyst til at lyve….for jeg syntes det er pinligt, og det er som om, at alle har mega store familier, og at der er en forventning til det! Det er vi bare ikke….

Vil de ikke syntes, at det er underligt at vi kun bliver så få?? Hvad vil de tænke??  Ja, det kører rundt i hovedet på mig. 

Er der andre med mindre familier herinde?? Har I nogle erfaringer?? Også jer med bekendte til små familier osv?? Jeg føler, at vi er den eneste med så lille en familie og det er ikke rart

Det er vel hvad man gør det til. Kender folk med en kæmpe familie og omgangskreds som kun vælger at holde det med de nærmeste få også tager de et sted hen som er lidt dyrere. Også får konfirmanden en ferie eller en oplevelse som han/hun har lyst til. Tænker da det er meget individuelt i dag hvad man gør. Nogen børn har slet ikke lyst til at være i centrum for en stor fest, så er en lille intim fest mere sagen, hvor der måske er noget underholdning eller andet som de kan fortælle kammeraterne om i stedet for bagefter. 

Jeg har også en lille familie, måske også derfor at jeg har mange veninder den dag idag, jeg kunne hurtigt få samlet 15 personer udover min familie. Mine veninder, deres mænd og børn og et par naboer

har i seriøst kun ét venne-par eller underdriver du lidt? Jeg håber ikke at det lyder forkert, jeg er bare nysgerrig.

Du skal vist arbejde med at få etableret en pyt knap.   Jeg ville ikke skænke det en tanke… i hvert fald ikke på en speciel negativ måde. 
I kan da holde præcis den fedt/ fejring I ønsker. 

Vi blev gift med stor kjole, kirke og 90 mennesker. Min veninde tog til Maldiverne med sin forlovede kun og sendte et billede. Begge dele var fint.

Jeg kan ikke forestille mig at det er noget, folk går op i. Folk spørger da sikkert nysgerrigt ind til hvor og hvordan I holder festen, men at dømme ud fra hvor mange der er inviteret? Man er jo ikke selv herre over hvor stor eller lille ens familie er. Når I ikke er flere, er der måske endda budget til at holde det et finere sted end hvis man skulle betale for 100 kuverter. Eller blive hentet ved kirken på en særlig måde (Jeg synes det er lidt fjollet, men hvis det nu betyder noget for dit barn) Gøre noget så dagen bliver særlig, selv om der ikke kommer så mange gæster. 

Men prøv at spørge din søn/datter hvad de ønsker af dagen. Måske er det slet ikke noget de tænker over, fordi de altid har været vant til at I er få. Måske vil de hellere ud at rejse i stedet, eller måske slet ikke konfirmeres. 

Du skriver at I kun har et vennepar at invitere med. Hvad med børnenes venner, der ikke skal konfirmeres samme dag? 

Anonym skriver:

Familie er for mig hvad man gør det til. Jeg har ikke kontakt til så meget af min familie, fordi generationerne før mig var lidt firkantede. Til gengæld har mange af min mors og fars venner været med i stedet - det var som familie for mig. Og jeg har selv en del venner nu, som jeg ser mere som familie end jeg gør med dem jeg er i familie med.

Hvis du synes der kommer for lidt, så inviter nogle flere, hvis I altså har nogle venner at invitere. 

Min partners familie er kæmpestor, og de skændes så det brager, så ved ikke om det er en lykke at have en stor familie og alle de konflikter der medfører. 

 

Din partners familie minder om min egen  familie, det tordner og regner næsten i mir hovede

Bare tanken om at invitere dem til fødselsdag det er for meget for mig. Holder mig mest til min svigerfamilie da de er meget nede på jorden og min aller tætteste som min mor og far når det er nødvendigt.  Har samme problem som dig  og trådstarter da vi også er få hvis jeg kun invitere svigerfamilie….

Så vil jeg hellere være 10 end at være 50 med 50 milliarder konflikter 

Anonym skriver:

Jeg har også en lille familie, måske også derfor at jeg har mange veninder den dag idag, jeg kunne hurtigt få samlet 15 personer udover min familie. Mine veninder, deres mænd og børn og et par naboer

har i seriøst kun ét venne-par eller underdriver du lidt? Jeg håber ikke at det lyder forkert, jeg er bare nysgerrig.

Det er ikke alle der vælter sig i veninder/venner.. Jeg har 1 veninde det er det. Det er resultatet af at have været i et langt forhold hvor jeg blev isoleret pga jalousi. Her bagefter er det sværere end som så at danne (tætte) venskaber. Er alene med mit barn så det begrænser også mulighederne for at lave aftaler eller gå ud og møde nogle

Vi er også en lille familie. På min side kan der inviteres 4 voksne og 3 børn, og på deres fars side kan der inviteres 5 voksne og 2 børn. 
nu er der 5 år til min ældste skal konfirmeres, men jeg tænker ikke han synes det er pinligt at vi er så få. Jeg tror desværre mere det er tanken om hvor mange gaver dem med større familie får i forhold til hvad min vil få, der fylder mest. Jeg kan jo sagtens se det allerede nu ved fødselsdag og jul, at mine børn ikke får nær så meget som deres kammerater, og det tænker jeg min ældste synes er pinligt