Lille familie

God aften alle

Nu hvor det er konfirmationstid for mange unge så kommer mine tanker på spil….

For jeg frygter faktisk lidt den dag mine børn skal konfirmeres (hvis de altså vil)

For vores familie er meget lille…vi er faktisk kun 9. Jeg, min kæreste, vores 2 børn, min svoger, hans kæreste, min mor og svigerforældre. Og nej hvor jeg syntes det er pinligt  Og jeg bliver faktisk ked af det på mine børns vegne  

Vi var også kun 10 til min konfirmation og jeg kan huske, at jeg hadede at fortælle hvor få vi faktisk blev når jeg kunne høre hvor mange mine klassekammerater blev  Og sådan har jeg det igen på mine børns vegne. Jeg gruer for når mine kollegaer engang vil spørge hvor mange vi bliver!! Jeg har lyst til at lyve….for jeg syntes det er pinligt, og det er som om, at alle har mega store familier, og at der er en forventning til det! Det er vi bare ikke….

Vil de ikke syntes, at det er underligt at vi kun bliver så få?? Hvad vil de tænke??  Ja, det kører rundt i hovedet på mig. 

Er der andre med mindre familier herinde?? Har I nogle erfaringer?? Også jer med bekendte til små familier osv?? Jeg føler, at vi er den eneste med så lille en familie og det er ikke rart

Jeg har ingen søskende og min mand har en søster som er syg (psykisk) og som han ikke ser. Børnene har ingen fætre/kusiner. Vi ville nok vælge at rejse væk eller lign. forbindelse med konfirmation, for en klassisk familiefest ville vi ikke kunne holde. Jeg har heller ikke lyst

Anonym skriver:

God aften alle

Nu hvor det er konfirmationstid for mange unge så kommer mine tanker på spil….

For jeg frygter faktisk lidt den dag mine børn skal konfirmeres (hvis de altså vil)

For vores familie er meget lille…vi er faktisk kun 9. Jeg, min kæreste, vores 2 børn, min svoger, hans kæreste, min mor og svigerforældre. Og nej hvor jeg syntes det er pinligt  Og jeg bliver faktisk ked af det på mine børns vegne  

Vi var også kun 10 til min konfirmation og jeg kan huske, at jeg hadede at fortælle hvor få vi faktisk blev når jeg kunne høre hvor mange mine klassekammerater blev  Og sådan har jeg det igen på mine børns vegne. Jeg gruer for når mine kollegaer engang vil spørge hvor mange vi bliver!! Jeg har lyst til at lyve….for jeg syntes det er pinligt, og det er som om, at alle har mega store familier, og at der er en forventning til det! Det er vi bare ikke….

Vil de ikke syntes, at det er underligt at vi kun bliver så få?? Hvad vil de tænke??  Ja, det kører rundt i hovedet på mig. 

Er der andre med mindre familier herinde?? Har I nogle erfaringer?? Også jer med bekendte til små familier osv?? Jeg føler, at vi er den eneste med så lille en familie og det er ikke rart

Vi er også kun en lille familie. Jeg har mine forældre og min mand, mine to børn og min bror og min svigerfar. Men jeg tænker overhoved ikke at vi bliver få til ungernes konfirmation, hvis de vil konfirmeres. For vi inviterer jo højst sandsynligt også vores venner med dertilhørende børn med og så får vores børn også 1-2 venner med. Til deres konfirmation bliver dem der har fulgt dem igennem deres opvækst inviteret med, hvorfor jeg ikke skriver flere familiemedlemmer på, da vi har flere som vi reelt ikke ser og som vores unger ikke kender. 
siden du synes det er flovt over at i kun bliver så få, er det så fordi det kun er familie der skal inviteres med, når den tid kommer? 

Åh jeg kender dine følelser. Vi kan dog komme op på 17 medlemmer og så håber jeg at der måske kommer en kæreste eller to med oveni. Jeg føler også det er lidt af en kedelig omgang. Men det er nok fordi jeg selv har 16 fætre og kusiner og mine børn har 5. Jeg husker bare denne store flok af børn vi var, der legede og havde det sjovt. Det kommer mine børn aldrig til at opleve. Men tingene er som de er.

Du kan jo ikke ændre på størrelsen af din familie, men du kan invitere venner med. Evt. Børnenes venner med forældre? 

Anonym skriver:

God aften alle

Nu hvor det er konfirmationstid for mange unge så kommer mine tanker på spil….

For jeg frygter faktisk lidt den dag mine børn skal konfirmeres (hvis de altså vil)

For vores familie er meget lille…vi er faktisk kun 9. Jeg, min kæreste, vores 2 børn, min svoger, hans kæreste, min mor og svigerforældre. Og nej hvor jeg syntes det er pinligt  Og jeg bliver faktisk ked af det på mine børns vegne  

Vi var også kun 10 til min konfirmation og jeg kan huske, at jeg hadede at fortælle hvor få vi faktisk blev når jeg kunne høre hvor mange mine klassekammerater blev  Og sådan har jeg det igen på mine børns vegne. Jeg gruer for når mine kollegaer engang vil spørge hvor mange vi bliver!! Jeg har lyst til at lyve….for jeg syntes det er pinligt, og det er som om, at alle har mega store familier, og at der er en forventning til det! Det er vi bare ikke….

Vil de ikke syntes, at det er underligt at vi kun bliver så få?? Hvad vil de tænke??  Ja, det kører rundt i hovedet på mig. 

Er der andre med mindre familier herinde?? Har I nogle erfaringer?? Også jer med bekendte til små familier osv?? Jeg føler, at vi er den eneste med så lille en familie og det er ikke rart

I teorien har jeg en stor familie hvis jeg tæller fætre, kusiner, mostre, faster og onkler med plus påhæng. 
men jeg har ikke kontakt til dem. Så egentlig har jeg faktisk kun min far, hans kone, min mor, storebror, hans kone, min nevø og min niece. Dvs. Til en evt konfirmation. Er der 7 jeg kan regne med kommer. 
men det er også de vigtigste. Og vil hellere at der kommer 7 som elsker og forguder min søn. End inviterer hele den teoretiske familie (hvor vi ville blive omkring 30) bare for at festen så blev større. 

kort sagt. Jeg omfatter mig selv som at have en lille familie netop fordi jeg kun har kontakt til de først nævnte. Og jeg kunne ikke være mere ligeglad. Hvad betyder det om man har en stor familie. Er det vigtigste ikke bare at dem man har, elsker man og kan stole på? 

hvad er det du synes der er flovt ved at i ikke er flere. ?

Jeg kender godt til det. Min familie er heller ikke særlig stor, 

Jeg hadede det som barn. Og syntes det var pinligt. 
Vores ældste skal konfirmeres nu her og vi bliver 27 inkl. os selv(5 stk.).

Det er både familie og lidt venner. Jeg har ingen søskende. Min mand har to store søskende(stor aldersforskel). 

Men jeg har godt nok siddet på nåle, for hvis nogen meldte fra ville det bare ikke komme så mange. Og jeg siger ikke at vi ikke kan have en god dag, for det får vi helt sikkert. Men alligevel er det bare træls at have så lidt familie. 

Familie er for mig hvad man gør det til. Jeg har ikke kontakt til så meget af min familie, fordi generationerne før mig var lidt firkantede. Til gengæld har mange af min mors og fars venner været med i stedet - det var som familie for mig. Og jeg har selv en del venner nu, som jeg ser mere som familie end jeg gør med dem jeg er i familie med.

Hvis du synes der kommer for lidt, så inviter nogle flere, hvis I altså har nogle venner at invitere. 

Min partners familie er kæmpestor, og de skændes så det brager, så ved ikke om det er en lykke at have en stor familie og alle de konflikter der medfører. 

Den dag min datter skal konfirmeres er der ingen bedsteforældre. Fars side ingen søskende og på min 1. Så jeg kender dine følelser. Jeg tror også vi finder på noget andet i stedet for.

Anonym skriver:

Vi er også kun en lille familie. Jeg har mine forældre og min mand, mine to børn og min bror og min svigerfar. Men jeg tænker overhoved ikke at vi bliver få til ungernes konfirmation, hvis de vil konfirmeres. For vi inviterer jo højst sandsynligt også vores venner med dertilhørende børn med og så får vores børn også 1-2 venner med. Til deres konfirmation bliver dem der har fulgt dem igennem deres opvækst inviteret med, hvorfor jeg ikke skriver flere familiemedlemmer på, da vi har flere som vi reelt ikke ser og som vores unger ikke kender. 
siden du synes det er flovt over at i kun bliver så få, er det så fordi det kun er familie der skal inviteres med, når den tid kommer? 

Vi har ikke den store vennekreds. Måske et vennepar med deres børn kunne man også invitere med, da de også var med til deres dåb. Men selvfølgelig kun hvis vores datter vil have dem med.

AnoMor skriver:

I teorien har jeg en stor familie hvis jeg tæller fætre, kusiner, mostre, faster og onkler med plus påhæng. 
men jeg har ikke kontakt til dem. Så egentlig har jeg faktisk kun min far, hans kone, min mor, storebror, hans kone, min nevø og min niece. Dvs. Til en evt konfirmation. Er der 7 jeg kan regne med kommer. 
men det er også de vigtigste. Og vil hellere at der kommer 7 som elsker og forguder min søn. End inviterer hele den teoretiske familie (hvor vi ville blive omkring 30) bare for at festen så blev større. 

kort sagt. Jeg omfatter mig selv som at have en lille familie netop fordi jeg kun har kontakt til de først nævnte. Og jeg kunne ikke være mere ligeglad. Hvad betyder det om man har en stor familie. Er det vigtigste ikke bare at dem man har, elsker man og kan stole på? 

hvad er det du synes der er flovt ved at i ikke er flere. ?

Nu lyder du som min bedre halvdel, he he 

Ej, men du har jo ret. Jeg er bare bange for hvad andre tænker. Jeg tænker meget over hvad andre tænker om mig, os og alt.