#metoo

Det er lidt for lyserødt det der -

Ingeb jeg kender forbinder MeToo med komplimenter, jeg har nogen gange fået, at vide jeg havde et smukt smil etc. intet med MeToo at gøre 

Mere MeToo da min halskæde var mellem mine bryster og en mand jeg ikke kendte gik ned i min BH og tog den op mens han gav mig det klammeste smil. 

Jeg er en af dem som i teenager årene og starten 20 erne bliver handelslammet når mine grænser bliver voldsomt overskridt, men har sagt fra alligevel til nogen og de bliver rasende og har ofte været nervøse de vilde slå mig 

Det er ikke okay en mand tager min på mit underliv foran og bagpå 

 

Jeg har altid haft store bryster, og selv min egen far har sagt utilpassede ting  

Jeg trak mig fra bylivet som ung da jeg hele tiden fik mine grænser overskrift sagde Jeg noget, var jeg bare kedelig det var Kun for sjove 

- 16 årig gammel i byen kom der en mand i 50 erne plus og sagde Fuck dem gade jeg godt sutte på  - Jeg var enda en late bloomer

Jeg kender desværre tre kvinder der er blevet voldtaget 

 

- Vi alle er forskellige og vi har som kvinder ret at tage ud i byen uden at blive forulempet ( Nej en søde kommentar som du har et dejligt smil, smukke øjne etc. Er IKKE at blive forulempet)!

Hørt hørt her i hvertfald! Enig!

Min svigerfar har i ramme alvor sagt, at vi ikke kunne kalde vores datter er bestemt navn, fordi hun muligvis får store bryster, da jeg som mor “jo tydelig har nogle gode fortrin og det måtte jeg jo være klar over kunne give kommentarer” 

Nej det er ikke metoo, men det kræver dælme en samtale om, at man ikke kan diskutere andres kroppe på den måde. 
jeg ville da aldrig sige til en mand på 50 år “Ej hør nu her. Du kan da ikke hedde Bo, når dine teskiler tydeligt er så store. Det må du da kunne forstå”

Jeg har aldrig sagt eller kommenteret en mand/kvindes krop, jo mindre de direkte har spurgt.  

og ingen af de måske 1000 kommentarer jeg har fået i mit om mine store bryster har ledt til offentligt udskamning af et andet menneske. Men det menneske har udskammet mig. 

kommentarer som “Hvis du nu ikke havde så store bryster, så ville jeg nok ikke glo”… øhm nej? Men kig du løs. Men opfør dig pænt i mens og hold dine tanker for dig selv, jo mindre jeg spørger.

Tænk hvis nogen sagde til folk med næser større end gennemsnittet “tag lige mundbind på, hvis du ikke vil kigges på, du skilter jo med det.” 
Det er jo en generelt tendens i samfundet, vi begynder at have en debat om - må man sige “hey. Du har en fucking tyk mave. Tag lige en kæmpe cardigan på”… eller bør man bare tænke “nå” og bruge sit liv på noget andet og kigge væk? 

Og det har metoo ledt til. At vi nu taler om det. At man ansvarlig for at lytte til hinanden. At man ikke bare rør - men hvis man gør, og modparten ikke tager godt imod det - så siger “hov- My bad.” Også er det ligesom det.  

Det er virkelig det positive for mig. At vi nu taler og accepterer, at man man har ret til at tænke og sige hvad man vil - men man måske lige kan tage et ansvar og sige “wow. Undskyld. Jeg ville sgu ikke overtræde dine grænser” i stedet for “fuck dig din smarso. Så lad dog være med at have den bluse på”…. Som er det jeg vitterligt hyppigst er blevet mødt med.(uanset bluse eller interaktions niveau med vedkommende)

Anonym skriver:

Nu har jeg ALDRIG og vil aldrig bruge metoo, er faktisk virkelig forarget over at der blevet en helt stor "ting" at alle har en forfærdelig oplevelse med krænkelser. 

Føler faktisk (og det er 100% mit egen synspunkt) at det blevet på mode at være blevet befamlet. Ja undskyld.

Det kommer fra en som havde en pædofil skolelærer der ville have eneundervisning hele tiden, røre ved brysterne, hører om min menstruation (fik jeg da jeg var ti og det var åbenbart fascinerende), kæle min kind når ingen så det og hver gang vi havde hans time og han passerede mig, skulle hans arme rundt om min talje. Det var så åbenlyst og alle i min klasse vidste det, men resultatet af hans opførsel (han var i øvrigt 60+ dengang), så blev jeg et mobbe offer for de andre elever. 

Min lærer begyndte at stalke mig da jeg forsøgte at sige fra, (på det tidspunkt var jeg fyldt 13) og det var også pga. hans stalking at mine forældre fandt ud af det. Det stoppede da mine forældre og en anden piges forældre begyndte at tale sammen og fik noget at det ud af os hver især. 

Jeg har ALDRIG fortalt det til nogen udover min aller nærmeste familie. Det SÅ privat og  ikke noget der kommer andre ved i hverdagen. Hvad der skete til hans eneundervisning ved kun min mand (fordi jeg desværre har rigtig mange men, som gør jeg ikke har let ved at være intim).

Men i kommer aldrig til at hører mig bruge metoo begrebet. 

Ikke fordi jeg ikke føler med de som er ramt, har været ramt osv. For jo, mit hjerte bløder for dem alle. Men fordi jeg simpelthen ikke (måske ikke fair) tror på, at alle som anvender metoo, rent faktisk har taler sandt. Men måske er de bare så modsat mig, at de godt kan gå og råbe op om deres oplevelser, det kan selvfølgelig godt være. Men ja, jeg tror altså ikke helt på største delen, im sorry.

 

Hvorfor tror du ikke på det? Det mest nærliggende ville da være at  tro på, at også adskillige andre end dig har oplevet noget grænseoverskridende og helt uacceptabelt - og føle med dem, fordi du kan sætte dig i andres sted. 

Hvorfor skulle andre tænke om dét, du skriver her, at det ikke er sandt, men at du bare hopper med på “moden” ved at digte en historie?

Hvor kommer sådan en mistillid fra? 

Gider ikk besvare hver enkelt af her der har citeret mig da jeg ikk gider gentage mig selv. 

men i læser tydeligvis ikke hvad det er jeg skriver men drager i stedet jeres egne konklusioner. 
intet sted har jeg sagt det er okay at gå hen og rage på fremmede. Hverken i byen, på arbejdspladsen eller i det private. 
ingen steder har jeg heller sagt at man skal finde sig i at blive kaldt diverse skældsord efter en afvisning. 

jeg har sagt jeg godt kan forstå at der er flere og flere mænd der er mange for at flirte og give komplimenter fordi de mødes af kvinder der straks kaster metoo kortet. Det betyder ikke at nogen af dem rager uhæmmet på folk eller sviner folk til eller kommenterer deres kroppe hverken før eller efter metoo. Men fordi kvinder simpelthen opfatter metoo så forskelligt og det viser tråden her tydeligt og de citeringer jeg har fået fra kvinder der tydeligvis har taget mit indlæg personligt fordi der er draget egne konklusioner udfra ting jeg ikke har sagt. 

mit indlæg henvendte sig ikke til nogen som helst omi denne tråd overhovedet. Jeg nævner blot at efter at have læst tråden kan jeg se jeg nok også har været udsat for lidt af hvert men at JEG ikke har skænket det tanken metoo på noget tidspunkt. Og taler ud fra MIT synspunkt pg MIN forståelse. 

Jeg citerer ikke en eneste af se mange historier selvom jeg tænker “skrækkeligt men metoo? Det vil jeg ikk kalde det” for det er ikke MIN opgave at bedømme. 

Er helt Ander spørgsmål.

hvem er dét, det har blidt samfundet ind, at kvinder - generelt - bare vil have opmærksomhed. Om det så koster dem udskamming i samfundet? 

Jeg kender da ingen, der har skiltet med voldtægter eller ubehagelige scenarier for at få opmærksomhed. Det er jo skamfuldt (desværre).

Så kan man jo lige så godt sige “er du sikker på, at du er depressiv og ikke bare vil have opmærksomhed” 

Alle vil da have opmærksomhed. Det er jo også kærlighed - men det er jo kun kærlighed i de rette rammer, hvor man ikke bliver udskammwt. Så derfor er det da et kæmpe sats at stille sig op om blive skydeskive.