Hm. Jeg har nogle stykker.
En chef som blev ved med at massere mig på skuldrene og talte om, at han gerne så at fredagene var bikini-fredage. Det gjorde han helt åbenlyst foran alle. Det var primært en mandearbejdsplads. Arbejdede der i 1.5 år. Jeg var 23 år og rykkede mig altid væk og forsøgte at vende mig bort fra ham.
En anden chef som sagde, at han gerne satte en stripperstang op til mig, da jeg jo havde store bryster og om sommeren var vores uniform toppe. Jeg var 21 år - og blev paf.
så er der ikke tal på alle de gange jeg er blevet befamlet af fremmede.
engang direkte på Strøget, hvor en man bare gik direkte op og tog mig brysterne. Vendte mig om og råbte hvad fanden? Manden “fucking store kasser” og grinede…. Jeg var 20 år
En anden gang hvor jeg gik med min kæreste i hånden og en eller anden blev ved med at klaske mig i røven og fløjte. Jeg var 19 år - jeg tror han ville slåes med min kæreste.
så var der min universitets professor, hvor han gav den gas med voldsomt flirtende og upassende kommentarer til mig og inviterede på frokost.
Så var der den gang en bil med fremmede jagtede mig rundt i en time og fløjtede efter mig. Jeg løb ind og gemte mig i en have og så de bare kørte rundt og rundt efter mig.
Så var der min ekskæreste der ikke forstod et nej. Heller ikke da jeg sKREG det.. Og lavede en fuldbyrdet voldtægt.
så var der taxachaufføren der befamlede mit lår og fortalte, at han ofte havde kærester i gymnasiet og om jeg kunne lide motorcykler. Jeg var stiv af skræk og kun 15 år. (Og sad i kostume, da jeg havde spillet teater)
Så var der dengang hvor en fremmed dreng gik hen med sit videokamera og løftede min bluse og filmede…
så var der den gang i folkeskolen, hvor nogle drenge bandt mig til et træ og stak grene op i mig “for sjov”… jeg græd og skreg.
Så er der massere af gange, hvor modparten har forstået et nej. Og der føler jeg mig netop ikke krænket. Men INGEN af ovennævnte eksempler er noget, hvor jeg har indvilliget og har givet udtryk, at jeg ikke ville.
Jeg har ikke anmeldt nogen af tilfældene. Eller jo - da jeg som 9-årig blev krænket af en gammel mand i en svømmehal. Der anmeldte min mor det. Og han røg i fængsel, da han åbenbart var ansat på stedet og havde gjort det med flere.
Og ja - jeg føler mig krænket i alle ovenstående tilfælde. Alle. Og det vil jeg have ret til. Ingen andre har været i den præcise situation.
Jeg kunne aldrig drømme om at anmelde en falsk voldtægt - men vil dælme have lov til at fortælle, når nogen har gjort mig fortræd, uden nogen beder mig “tage det roligt”.
Der er jo klart variationer i min oplevelse af hvor bange, ked af det eller grænseoverskridende jeg oplevede de enkelte episoder. Men sagen er, at jeg først som meget voksen sagde fra - forlod et meget eftertragtet jobtilbud, da chefen blev ved med at spørge ind til min civilstatus og fortalte om alle de sjove fredagsbare de havde og “løs” omgangstone.
så er der selvfølgelige måske 100-200 gange i byen med ekstremt upassende kommentarer som “ej. Du gider ikke med på fucking hotel? Hvorfor fanden snakker vi så!” Og uønskede berøringer fuldt af “slap nu af.”
Selv som høj gravid (en fuld mand på gaden ved højlys dag) - “ hvis du gad klæde dig pænere, så ville jeg gerne kneppe dig”… den grinede jeg bare af. Og følte mig ikke krænket - netop fordi jeg var så gravid (skulle føde 2 dage efter)
Jeg har aldrig sagt noget til nogen om disse episoder, fordi stemningen netop var “Gud hvor er du snerper”… og den kommentar har jeg nok fået 1000 gange - både fra mænd og kvinder.
Ja gu er jeg “snerpet”. Det er min krop!
