Uoverskuelige weekender

CKJ skriver:

Det må være hårdt at glæde sig til mandag  

jeg har ingen god løsning…. Men, at prøve og nyde dem. De bliver lige pludselig store og får andre interesser

Det var ikke særlig pænt skrevet mellem lignerene. 

Det er faktisk pisse hård at skulle gå og vente på det bliver mandag.. jeg er sikker på trådstarter nyder hvert et øjeblik med sine børn. Det jo ikke fordi man ikke giver børn omsorg/kærlighed og opfylder deres behov fordi man føler det er lidt uoverskueligt det hele. 

Det er så nemt at gå til tasterne bag en skærm når man ingen viden har. 

Trådstarter: det helt normalt at have det såden. Når du er kommet ind i en rutine bliver det bedre. Knus herfra

Anonym skriver:

Fis af med din momshaming. Hvorfor har du behov for at dømme os der har det sådan? Hilsen en der elsker når børnene er på weekend hos deres far

Jeg læser det ikke som momshaming, men jeg kan også blive ked af at læse hvor mange der glæder sig til at weekenden er overstået så børnene kan komme i institution. Man har for hulen jo selv valgt at få børn og så må man tage det der følger med. 

Jeg får ingen søvn, jeg er en omvandrende zombie, men der er fuld overskud til mit barn - og jeg gør hvad jeg kan for at møde mit barn hvor det er.

Jeg synes der et skred i måden vi er sammen med vores børn, min svigerinde har 3 børn, og jeg har aldrig oplevet forældre have deres børn så lidt fordi "ej vi er trætte" eller "vi fortjener en kæreste aften" eller "indsæt selv undskyldning" - børnene er institution og har 2 overnatninger ude pr uge og på besøg 4 gange om ugen hos nogen efter institutionen - HVORFOR HAR MAN SÅ FÅET BØRN? 

Ja jeg undre mig.

Hilsen en udkørt mor.

Jeg læser det ikke som momshaming, men jeg kan også blive ked af at læse hvor mange der glæder sig til at weekenden er overstået så børnene kan komme i institution. Man har for hulen jo selv valgt at få børn og så må man tage det der følger med. 

Jeg får ingen søvn, jeg er en omvandrende zombie, men der er fuld overskud til mit barn - og jeg gør hvad jeg kan for at møde mit barn hvor det er.

Jeg synes der et skred i måden vi er sammen med vores børn, min svigerinde har 3 børn, og jeg har aldrig oplevet forældre have deres børn så lidt fordi "ej vi er trætte" eller "vi fortjener en kæreste aften" eller "indsæt selv undskyldning" - børnene er institution og har 2 overnatninger ude pr uge og på besøg 4 gange om ugen hos nogen efter institutionen - HVORFOR HAR MAN SÅ FÅET BØRN? 

Ja jeg undre mig.

Hilsen en udkørt mor.

Men det er vel et enkeltstående tilfælde du oplever. Du kender jo hverken trådstarter eller andres situation omkring børn. 

Jeg knuselsker mine børn er en mor med stort M. De mangler intet på kærlighed- og omsorgskontoen. Jeg dømmer ingen for deres moderskab, fordi vi alle gør det der passer bedst ind i vores liv. 

Det er hver gang der er en der kommer til at ytre bare det mindste der kan gå imod hvad man selv gør, så skal der hentydes til at man har kuk i pæren. Og samtidig bliver der bare antaget noget, der måske slet ikke har noget på sig. Synes virkelig ikke man kan være det bekendt. Det er ok at tænke sit, men man må også gerne overveje hvad man grifler ned, det behøver ikke være nedladende og give et menneske dårligere samvittighed end det måske var i forvejen. 

Jeg kan give dig et eksempel ved fx at komme med mine tanker, som jeg normalt ALDRIG ville tillægge nogle, fordi jeg ikke ved baggrunden. 
Dit citat:

”Jeg får ingen søvn, jeg er en omvandrende zombie, men der er fuld overskud til mit barn - og jeg gør hvad jeg kan for at møde mit barn hvor det er.”

Nej, jeg vil ikke skrive hvad jeg tænker, for det er ikke særlig pænt.

Det er ikke kun til dig, men alle der har behov for ag smide negative energier afsted. Jeg forstår det virkelig ikke. Vi er heldigvis forskellige og gør helt sikkert det vi føler bedst og søger råd hos ligesindede ved behov. 

Jeg kan godt genkende følelsen og vi har endda kun et barn. Selvfølgelig elsker man sine unger men nogle weekender er bare hårde. Vores er 6 nu og selvsagt langt mere selvkørende end de små, men så er jo bare nogle andre krav der stilles. Og hvis man har et barn som kan snakke fra morgen til aften så er det lige før arbejdet mandag morgen er en lettelse fordi man kan få lidt ro

Anonym skriver:

Jeg læser det ikke som momshaming, men jeg kan også blive ked af at læse hvor mange der glæder sig til at weekenden er overstået så børnene kan komme i institution. Man har for hulen jo selv valgt at få børn og så må man tage det der følger med. 

Jeg får ingen søvn, jeg er en omvandrende zombie, men der er fuld overskud til mit barn - og jeg gør hvad jeg kan for at møde mit barn hvor det er.

Jeg synes der et skred i måden vi er sammen med vores børn, min svigerinde har 3 børn, og jeg har aldrig oplevet forældre have deres børn så lidt fordi "ej vi er trætte" eller "vi fortjener en kæreste aften" eller "indsæt selv undskyldning" - børnene er institution og har 2 overnatninger ude pr uge og på besøg 4 gange om ugen hos nogen efter institutionen - HVORFOR HAR MAN SÅ FÅET BØRN? 

Ja jeg undre mig.

Hilsen en udkørt mor.

Det gør man da også? Jeg kan ikke se det skrevet at trådstarter, eller andre (inklusiv mig selv) ikke tager det med. Må man ikke synes det er hårdt i perioder, du skriver selv du er udkørt mor, hvorfor er det anderledes? 

Det er da momshaming. Hvis man synes visse ting er hårde, så får man af vide at det er forkert (underforstået en dårlig mor), fordi man har selv valgt det. 

Anonym skriver:

Men det er vel et enkeltstående tilfælde du oplever. Du kender jo hverken trådstarter eller andres situation omkring børn. 

Jeg knuselsker mine børn er en mor med stort M. De mangler intet på kærlighed- og omsorgskontoen. Jeg dømmer ingen for deres moderskab, fordi vi alle gør det der passer bedst ind i vores liv. 

Det er hver gang der er en der kommer til at ytre bare det mindste der kan gå imod hvad man selv gør, så skal der hentydes til at man har kuk i pæren. Og samtidig bliver der bare antaget noget, der måske slet ikke har noget på sig. Synes virkelig ikke man kan være det bekendt. Det er ok at tænke sit, men man må også gerne overveje hvad man grifler ned, det behøver ikke være nedladende og give et menneske dårligere samvittighed end det måske var i forvejen. 

Jeg kan give dig et eksempel ved fx at komme med mine tanker, som jeg normalt ALDRIG ville tillægge nogle, fordi jeg ikke ved baggrunden. 
Dit citat:

”Jeg får ingen søvn, jeg er en omvandrende zombie, men der er fuld overskud til mit barn - og jeg gør hvad jeg kan for at møde mit barn hvor det er.”

Nej, jeg vil ikke skrive hvad jeg tænker, for det er ikke særlig pænt.

 

Det er ikke kun til dig, men alle der har behov for ag smide negative energier afsted. Jeg forstår det virkelig ikke. Vi er heldigvis forskellige og gør helt sikkert det vi føler bedst og søger råd hos ligesindede ved behov. 

 

Jeg kender mange tilfælde og jeg snakker  ikke om hverken trådstarter eller andre - og jeg er helt med på at man gøre sit bedste (forhåbentlig) ud fra sit ståsted og det er forskelligt for os alle. 

Nu arbejder jeg i skole-regi og er meget bekendt med det "forældrene trænger til en puster" - under nødpasning var det forældrene vi aflastede fordi de synes det var hårdt at have egne børn hjemme (mange forældre gik selv hjemme) Og så er der sgu noget forkert- skolen er åbenbart også en pasningsordning for forældrene. Desuden ser hvad det gør ved børn når forældre "shipper dem af".

OG når det så er sagt høre du mig ikke sige at man ikke må være træt eller bims eller andet. 

Men jeg er også typen der vil mit barn og ikke har behov for at få det passet, kan fint have hende med på weekendtur, ud og spise og hvad end og det bliver man sgu også shamet for - at man faktisk vil sit barn!

Jeg kender mange tilfælde og jeg snakker  ikke om hverken trådstarter eller andre - og jeg er helt med på at man gøre sit bedste (forhåbentlig) ud fra sit ståsted og det er forskelligt for os alle. 

Nu arbejder jeg i skole-regi og er meget bekendt med det "forældrene trænger til en puster" - under nødpasning var det forældrene vi aflastede fordi de synes det var hårdt at have egne børn hjemme (mange forældre gik selv hjemme) Og så er der sgu noget forkert- skolen er åbenbart også en pasningsordning for forældrene. Desuden ser hvad det gør ved børn når forældre "shipper dem af".

OG når det så er sagt høre du mig ikke sige at man ikke må være træt eller bims eller andet. 

Men jeg er også typen der vil mit barn og ikke har behov for at få det passet, kan fint have hende med på weekendtur, ud og spise og hvad end og det bliver man sgu også shamet for - at man faktisk vil sit barn!

Jeg har også altid  haft og har stadig alle mine 3 børn med mig, har altid selv passet dem og har ikke de behov du beskriver, åbenbart, mange forældre har. Altså på DIN skole. 
Vi har ikke bedsteforældre der kan passe eller tage over hvis noget har været hårdt. Men jeg shamer ikke andre der har brug for et pusterum fra deres børn som de ellers gerne VIL være sammen med, være noget for og som de knuselsker. Men det er ikke forkert ind i mellem at prioritere tid til sig selv, det giver også energi og overskud. Jeg kan slet ikke forstå du har behov for at sige at du fx er typen der vil dit barn, så er du jo også med til at shame andre der har brug for et pusterum, for som om andre ikke også gerne VIL SIT BARN. 

Jeg har også arbejdet på en skole og der oplevede jeg ikke de ting du refererer til.

 

Det er aldrig på grund af mine børn jeg glæder mig til mandag, for mandag betyder 22 børn i et klasseværelse og en forventning om, at jeg rent faktisk også underviser Og ja mine egne børn kan fylde og larme, men de når aldrig op på de 22

Men jeg kan son sådan sagtens følge dig. Da mine børn var små fandt jeg en god balance, husker ikke weekenderne som andet end gode og nogle jeh virkelig glædede mig til. Nu er de blevet store og halvstore, og kan sagtens underholde sig selv, men det giver mig utrolig dårlig samvittighed, for jeg burde jo..... og oveni er der kommet alt de jegbskal huske de skal.

Jeg er stadig ikke fan af mandag (jeg elsker mit arbejde, men tænker min spidskompentence er at holde fri), men jeg er stor fan af tirsdag for der har jeg skemafri dag, og kan bruge den til at fordybe mig, bare stirre ud i luften, svinge støvsugeren, synge meget højt (og en del gange også holde møder mm.). Da vi var nedlukket de to gange blev jeg Line 4 år, fordi jeg ikke havde den tirsdag uden børn, og jeg sukkede efter den ene dag om ugen, også okay med vare hver 14. Dag hvor jeg kunne være Line som ikke var MOAR...  

Så jo kan genkende det, ikke da børnene var små (må have haft super kræfter, for alle fridage var børnene hjemme før de gik i skole), men nu. Og jeg anser ellers mig selv som MOAR med mange store bogstaver ikke kun M, og jeg elsker den rolle mere end noget som helst andet i livet, men jeg har med tiden også fået behov for at være Line som ikke er MOAR bare lige en time eller to en gang imellem.

Anonym skriver:

Men det er vel et enkeltstående tilfælde du oplever. Du kender jo hverken trådstarter eller andres situation omkring børn. 

Jeg knuselsker mine børn er en mor med stort M. De mangler intet på kærlighed- og omsorgskontoen. Jeg dømmer ingen for deres moderskab, fordi vi alle gør det der passer bedst ind i vores liv. 

Det er hver gang der er en der kommer til at ytre bare det mindste der kan gå imod hvad man selv gør, så skal der hentydes til at man har kuk i pæren. Og samtidig bliver der bare antaget noget, der måske slet ikke har noget på sig. Synes virkelig ikke man kan være det bekendt. Det er ok at tænke sit, men man må også gerne overveje hvad man grifler ned, det behøver ikke være nedladende og give et menneske dårligere samvittighed end det måske var i forvejen. 

Jeg kan give dig et eksempel ved fx at komme med mine tanker, som jeg normalt ALDRIG ville tillægge nogle, fordi jeg ikke ved baggrunden. 
Dit citat:

”Jeg får ingen søvn, jeg er en omvandrende zombie, men der er fuld overskud til mit barn - og jeg gør hvad jeg kan for at møde mit barn hvor det er.”

Nej, jeg vil ikke skrive hvad jeg tænker, for det er ikke særlig pænt.

 

Det er ikke kun til dig, men alle der har behov for ag smide negative energier afsted. Jeg forstår det virkelig ikke. Vi er heldigvis forskellige og gør helt sikkert det vi føler bedst og søger råd hos ligesindede ved behov. 

 

Godt sagt! 

Anonym skriver:

Jeg læser det ikke som momshaming, men jeg kan også blive ked af at læse hvor mange der glæder sig til at weekenden er overstået så børnene kan komme i institution. Man har for hulen jo selv valgt at få børn og så må man tage det der følger med. 

Jeg får ingen søvn, jeg er en omvandrende zombie, men der er fuld overskud til mit barn - og jeg gør hvad jeg kan for at møde mit barn hvor det er.

Jeg synes der et skred i måden vi er sammen med vores børn, min svigerinde har 3 børn, og jeg har aldrig oplevet forældre have deres børn så lidt fordi "ej vi er trætte" eller "vi fortjener en kæreste aften" eller "indsæt selv undskyldning" - børnene er institution og har 2 overnatninger ude pr uge og på besøg 4 gange om ugen hos nogen efter institutionen - HVORFOR HAR MAN SÅ FÅET BØRN? 

Ja jeg undre mig.

Hilsen en udkørt mor.

Så fordi 3 år inde i livet synes man det er hårdt i weekender, så skulle man tre år tidligere ikke have fået børn?

Der er sku da ingen der ved hvilke børn du får, hvordan du selv har det efter flere år, hvordan hverdagen er. Alt!

Så fordi nogen synes at weekender er lange, så skulle de ikke få børn?

Det er jo ikke fordi de ikke kan li deres børn eller ikke vil være sammen med dem, men nogen børn kravler på væggene m. m og ja man elsker sine børn, men derfor  kan man godt være træt og glæde dig til de sover eller skal i børnehave, det betyder ikke at man ikke skulle få dem.

Hvad er det for noget at skrive?

Ved du hvordan dit liv er om 2 år? Nej..

Fantastisk at du kan klare alt, men alle er ikke som dig.