Anonym skriver:
Er jeg mon den eneste mor, der godt kan synes, at weekenderne med børnene godt kan virke ret uoverskuelige?
Jeg har to drenge på 3 og 5. De står op kl. 6 og så er der knald på til kl. 20. De har SÅ meget energi! De er glade og leger - både stille lege, men de elsker også hulelege, hvor de endevender hele soveværelset for at bygge gode huler. De løber, kører med biler, står på hovedet osv
Vi bor i lejlighed og de har ikke eget værelse. Økonomien er stram! Vi går altid ud med dem mindst en gang om dagen, gerne både for- og eftermiddag- men det er også hårdt, for da vi ingen have har, skal man altid planlægge et sted at gå hen.
Puha, de weekender er så hårde! Jeg har ofte svært ved at vise det overskud og glæde, som jeg gerne ville, når børnene havde weekend. Jeg kan helt gå og frygte weekenden, fordi jeg synes det er så uoverskueligt!
Er jeg den eneste mor, der har det sådan?
Jeg havde også en periode, da mine to ældste var små. Jeg var alene med dem. Og jeg var færdig efter en weekend. Vi bor dog i hus og jeg kunne gå i haven med dem. Så tog jeg tæppe med ud og pakkede mig ind i, så kunne jeg godt læse en bog mens de legede. Vi gik mange ture og så var det ok at sidde foran tv’et ind i mellem. Vi læste mange bøger, legede med modellervoks, malede på slå lærreder, tegnede osv. og så bagte vi meget, brød, boller, kager osv. 
Jeg hyggede også med nogle af børnenes børnehavevenners forældre i legeland eller på en legeplads, så var der lidt voksentid også.
Og så forsøgte jeg at deltage i diverse arrangementer der var i vores område. Bondegårdsbesøg, teater, arrangementer der var på biblioteket m.m.
Må indrømme, da jeg mødte min mand og vi pludselig var to om det, var det 100 gange nemmere og mere overskueligt.