fordi nej altid taler over et ja. Længere er den ikke.
Jeg har aldrig forstået den med et nej altid trumfer et ja - det er som om det skal gælde altid. jeg har ledt efter eksempler som kan vise det absurde i at nej altid trumfer ja:
Skal vi i beskyttelsesrummet nu hvor de bomber, nej.
Skal vi tegne en forsikring, nej
Skal vi bruge kondom når vi ikke vil have børn, nej
Og jeg kan blive ved - nej bør ikke universelt trumfe ja. Men så står man i situationer, hvor enighed er umulig, hvad gør man så? Aner det ikke, men ved jeg ikke synes nej bare pr automatik får ret.
Med netop vaccinen findes der ikke en nem løsning for hvem har ret, hvilken frygt vejer tungest, frygten for langtidsvirkninger ved en vaccine eller frygten for senfølger ved en sygdom? Hvilken tillid eller mistillid vejer tungest tilliden til sundhedsmyndighederne eller mistilliden til de samme?
For mig er der ikke noget simpelt svar og er godt nok glad for, at vi er enige her hjemme og jeg ikke arbejder med at mægle mellem forældre men holder mig til børnene, for de er sjældne så uenige og så principfaste
jeg håber du og din ex finder en løsning og ikke nødvendigvis den, hvor nej altid bare trumfer ja, men en hvor I har sat jer ned og talt sammen om jeres frygt, tillid/mistillid osv. Og ikke bare talt men faktisk også lyttet til hinanden.
Anmeld
Citér