At snage på kæresten telefon

Soonmom skriver:

Hvorfor siger det noget ?

Ens telefon er personlig, jeg ville faktisk også blive sur og skuffet hvis min partner krævede at kigge i min telefon. Ikke at jeg har noget som helst at skjule

Hvis jeg ikke havde noget at skjule, så ville jeg også blive skuffet over at min partner ikke stolede på mig og havde brug for at kigge mine private ting igennem. Men jeg ville give lov til det. Men ville også tage en snak om at vi havde noget i forholdet vi skulle arbejde på. 

Anonym skriver:

Det er nemmere at tage en beslutning om at gå fra en man elsker hvis man har beviser..

Men at han ikke vil lade hende kigge hans telefon igennem siger også en del

Ja selvfølgelig ville det være nemmest hvis man havde håndfaste beviser. Men jeg tænker bare, at hun lyder overbevist om at han er utro og lyver. Så hvorfor blive sammen med ham. 

Men man kan sige, at der er to muligheder: enten er han utro eller også er hun paranoid og jaloux uden grund. Uanset hvad så er der i hvert fald en del at arbejde på i forholdet. 

Anonym skriver:

Here we go med dømmende kommentarer

Har du læst tråden? Hun har allerede spurgt ham om hans ændret adfærd og han kaldte hende paranoid i stedet for at svare på det.

Jeg ville også blive mistænksom hvis min mand pludselig begyndte at slå notifikationer fra når han kom hjem og opførte sig hemmelighedsfuld med sin telefon.

Bevis billeder er gode af have så man kan kigge det igennem mere end en gang samt smide det i hovedet på ham hvis han prøver at gaslighte en, når man konfronterer ham med det. 

Jeg vil virkelig ikke være dømmende, men forundres egentlig lidt over behov for beviser som om det var en rettergang. Opdagede jeg at min mand var mig utro, så behøvede jeg da ikke kunne smide bevis i hovedet på ham - jeg havde jo opdaget det, og der var sådan set kun to udfald enten gik jeg fra ham pga tillidsbruddet eller også blev vi enige om, at vi to sammen skulle arbejde på at få mig til at stole på ham igen. Benægtede han, jamen så var valget da simpelt, jeg måtte gå for så kunne vi jo ikke samen arbejde på at få min tillid tilbage. Det behøver jeg da ikke bevise over for nogen.... 

I det hele taget tænker jeg ts og hendes kæreste har noget de skal arbejde med i deres forhold og de skal arbejde med det sammen. For ærligt jeg overvejer sådan ser aldrig om min mand har notifikationer på eller ej, aner det faktisk ikke. Jeg ved ikke en gang, hvor han lægger sin telefon  

Han har masser af tid til at være mig utro, og i perioder er han da mere fraværende fysisk og mentalt end andre, men jeg har en måske naiv grundlæggende tillid til ham. Den tillid har ts ikke, det kan være begrundet eller ubegrundet uafhængigt, så skal der da arbejdes med den tillid til hinanden. Fx ikke bare sige: er du paranoid, men faktisk lytte til bekymringen og anerkende følelsen. 

Nå jeg er nok bare naiv, og kan vlre jeg om 40 år opdager kone nummer 2 til begravelsen

lineog4 skriver:

Jeg vil virkelig ikke være dømmende, men forundres egentlig lidt over behov for beviser som om det var en rettergang. Opdagede jeg at min mand var mig utro, så behøvede jeg da ikke kunne smide bevis i hovedet på ham - jeg havde jo opdaget det, og der var sådan set kun to udfald enten gik jeg fra ham pga tillidsbruddet eller også blev vi enige om, at vi to sammen skulle arbejde på at få mig til at stole på ham igen. Benægtede han, jamen så var valget da simpelt, jeg måtte gå for så kunne vi jo ikke samen arbejde på at få min tillid tilbage. Det behøver jeg da ikke bevise over for nogen.... 

I det hele taget tænker jeg ts og hendes kæreste har noget de skal arbejde med i deres forhold og de skal arbejde med det sammen. For ærligt jeg overvejer sådan ser aldrig om min mand har notifikationer på eller ej, aner det faktisk ikke. Jeg ved ikke en gang, hvor han lægger sin telefon  

Han har masser af tid til at være mig utro, og i perioder er han da mere fraværende fysisk og mentalt end andre, men jeg har en måske naiv grundlæggende tillid til ham. Den tillid har ts ikke, det kan være begrundet eller ubegrundet uafhængigt, så skal der da arbejdes med den tillid til hinanden. Fx ikke bare sige: er du paranoid, men faktisk lytte til bekymringen og anerkende følelsen. 

Nå jeg er nok bare naiv, og kan vlre jeg om 40 år opdager kone nummer 2 til begravelsen

Helt enig.

For hvad nu, hvis man tjekker telefonen og der ikke er noget.

Vil Du så acceptere han ikke er dig utro og alt er fryd og gammen igen (altså udover du nu har lavet et kæmpe tillidsbrud) eller vil du stadig gå og føle der er noget galt og bare nu mene han har slettet beviserne fra telefonen.

Det er manglen på tillid som er problemet - faktisk uanset om den er begrundet eller ubegrundet - for hvis du ikke har tillid til ham og jeres forhold, så vil disse ting jo blomstre op igen og igen - hvor du ser mere eller mindre fornuftige problemer med hans opførsel, som gør dig usikker og får dig til at spekulere over utroskab. Og det er ikke sjovt at være i for nogen af jer.

Faktisk ville jeg nok blive så paf over f.eks. at skulle bevise min uskyld ved at lade partneren kigge min telefon igennem - at jeg ville overveje at gå, fordi hvis min partner ikke stoler på mit ord, så er der ikke noget at bygge et forhold på. Og igen hvordan kan man nogensinde bevise man ikke er utro - det vil sikkert udvikle sig flere og flere mere eller mindre fornuftige krav om tjek og kontrol.

Hilsen endnu en af de naive

Jeg forstår virkelig godt behovet for afklaring Selvom flere skriver at de ikke aner hvad deres mænd laver på telefonen eller ved hvor den ligger så er det afgørende her at der er sket en ændring af kærestens adfærd som får alarm klokkerne til at ringe hos ts. Så det synes jeg slet ikke man kan sammenligne. Derudover så har mavefornemmelsen desværre ofte ret 

Ts: er der noget nyt? Det er helt forfærdeligt at gå med sådan en fornemmelse så jeg håber snart du finder afklaring ❤️

Hvad med at lade som om din tlf er blevet låst og bede om at låne hans tlf til at ringe til dit teleselskab og få puk koden? Og til lige at tjekke mail. Evt kan du jo gå ind i et tilstødende rum og ringe. Se hvordan han reagerer på det. Evt kan du jo hurtigt åbne hans messenger/beskeder og se om der ligger noget. Hvis han uden videre lader dig låne telefonen eller det viser sig at der ikke er noget at komme efter så må i arbejde på at få forholdet på rette køl igen. Jeg tænker at han får ret svært ved at argumentere imod at du låner den i den situation. Hold øje med om han begynder at logge af Facebook osv inden du får den 

Som yngre var jeg et utro fjols. Så er det sagt.

Det du beskriver lød som mig dengang. Der lagde jeg altid telefonen fra mig med fronten nedad bla.

Min erfaring siger mig at er han utro, så skjuler han nu sine spor endnu bedre, da han ved du er på færten. Vi snakker om at beskeder bliver slettet eller arkiveret. Billeder slettes. Opkald fjernes mv.

På Messenger kan man se arkiverede samtaler og på iPhone kan billeder skjules. Men det kan foregå over Snapchat også, der forsvinder beskeder jo. Men hvem er mon favoritter?

Da vi var fjolser dengang (vi da også ham jeg var utro med, var i forhold) der skrev vi over Hundegalleri. Hans kæreste var nemlig mistænksom, men der var INTET at finde de gængse steder i hans telefon.

Og inden i dunker mig i hovedet. Ja! Jeg var ung og dum! Han havde mig snoet om hans lillefinger.. Vi blev begge klogere, er i nye forhold og ingen af os laver numre mere..

Det må være dejligt at være så naiv og godtroende at man ikke kunne drømme om at mistænke sin mand for at være utro på trods af mistænksom adfærd.

Jeg plejede også at være sådan indtil jeg en dag så beviserne ved et rent tilfælde... så ja, jeg synes helt sikkert at man bør snage hvis ens mavefornemmelse siger at der er noget...

TS, har du fået kigget?

Ud fra min erfaring- jeg havde kigget.

Noget nyt, TS?