Anonym skriver:
Jeg ville ønske at jeg kunne leve uden alle de features som telefonen mm kan i dag. Men det har vist sig at være vanskeligt. Pt har vi ikke tv og telefonen ligger ofte i køkkenet når jeg er hjemme. Hvis jeg er midt i noget, tager jeg ikke telefonen og jeg kan sagtens lade den ligge længe. Jeg prøver at vise mine børn at det er mig (og ikke telefonen) der bestemmer.
Er par eksempler hvor jeg har problemer er at jeg ikke kan snakke med mine kollegaer om en tv serie, en vigtig dokumentar, en kendt skuespiller mm. På min arbejdsplads har det betydning og jeg er tit uden for snakken :-(
Jeg får først set de vigtige beskeder på aula lidt senere end andre og nogle gange for sent. Jeg er tit sidst til at få tilmeldt mig til skolehjem-møder og får derfor de tider som ingen andre vil have.
Her i corona-tiden har der kommet beskeder om restriktioner, hjemsendelser mm både dag og aften, med kort varsel.
Pga mit job er jeg blevet kvik testet hver uge. Der skulle jeg have telefonen med til teststed, for at de kunne sende SMS. Jeg havde efterladt den i bilen og måtte ud og hente :-(
Skoletandlæge sender indkaldelse ud på sms. Og i det hele taget er der flere ting der kræver app f.eks. at bestille tid hos lægen. Jeg synes at efterhånden som mine børn bliver ældre er der flere ting jeg skal tage mig af, som kræver en smarttelefon. Mange ting er lettere via app end at skulle ind og tænde computeren op.
Derudover er min svigerfar syg og har behov for hjælp ofte. Her er det en tryghed at han altid kan få fat i os på en mobil når vi er ude.
Mine børn brugte computer i skolen allerede i 0. klasse, der er det helt klart en fordel at barnet har bare et basis kendskab til at bruge den slags. I 4. Klasse blev min datter erklæret ordblind. Hendes hjælpemiddel fra skolen består bl.a. af en computer som har hjælpeprogrammer. Dem skal hun på egen hånd kunne navigere i uden altid at kunne læse menuen. Det kræver tryghed i at bruge computer.
Jeg forstår og deler dine tanker. Men har erfaret at det ikke virker for os at være helt off line i fritiden.
Jamen der er virkelig mange ting at tage højde for - og du når omkring mange af dem. De fleste synes jeg dog godt at jeg kan overkomme, med lidt kreativitet - og lidt tålmodighed, for en smule bøvlet er det sgu.
I forhold til at kunne “snakke med”, så falder jeg tit af på kendis-serie-mv.-snak, fordi jeg ikke bruger sociale medier ret meget. Til gengæld synes jeg ofte at mine kollegaer alligevel hellere vil omkring en god bog eller teatertur, hvis jeg byder ind med det - så kan vi lære lidt af hinanden og grine af hvor “gammeldags” jeg er.
Ift. Corona så ved jeg ikke hvad jeg skulle have gjort tidligere, men nu har jeg jo et fysisk vaccinationsbevis. Min læge og tandlæge kan (trods alt) stadig nås via telefonen - ungerne er ikke i skole endnu, osv. Og jeg kan meget godt lide tanken om, at tingene bare må vente til at vi når til dem.
Jeg har ikke noget imod at tingene bliver lidt mere langsommelige, tror jeg - det kunne godt være meget sundt for mig, hvis først den indledende irritation lægger sig og man finder løsninger. Én har foreslået en mobil uden Internet. Det kunne være en løsning til de sidste ting - fx at en bedsteforælder, vi passer på, kan nå os ved behov.
