Anonym skriver:
Det kunne man godt, men vi har simpelthen helt lyst til at fjerne mulighederne - hvis de skal være på lyd, fx til brug ved nødstilfælde, så opnår vi ikke helt det ønskede, tror jeg - jeg kunne faktisk godt tænke mig at prøve “old school” af, for at se om det er noget for os ...
Altså jeg er sådan set ligeglad med hvad andre gør. Og det er heller ikke holdning du spørger til, men har I gennemtænkt alt?
Forældre der lige sms’er at de tager dit barn med hjem, aula/intranet der “akut” skriver ud, et barn der har brækket benet, trafikuheld eller lignende? Jeg ved godt det kan være i ekstremerne, men jeg er glad for at jeg fx har mine telefon på mig når jeg kører til og fra arbejde.
Jeg er blevet ringet op på vej hjem fra arbejde, med er barn der sad på skadestuen med en brækket arm. Jeg har også været nødt til at ringe på vej hjem fra job, fordi jeg røg ind i traffikkø og ville komme for sent til at hente den mindste i børnehaven.
Jeg ville i første omgang som en anden foreslår, lægge telefoner i en kasse derhjemme. Man kan jo lave alverdens indstillinger på telefoner i dag, så man ikke bliver forstyrret.
Vi bruger generelt ikke ret meget skærm herhjemme. Vi har et TV, men har ikke haft nogen TV-pakker de sidste 6 år. Børnene har også iPads(11 og 13 år) den mindste har ikke. Men jeg synes ikke skærmene bliver “misbrugt.” Vi har masser af nærvær, kvalitetstid, hygge med spil - tid, voksentid osv.
Men jeg ville være ked af at afskære mig selv fuldstændig fra omverdenen og leve “old school.”
Anmeld
Citér