Lje skriver:
Men planen er vel ikke, at hverken du eller din mand skal være på kontanthjælp eller dagpenge på dim.sats for evigt? Planen er vel et job og dertil opsparing på sigt? I så fald vil du få udfordringer ved eventuel senere ledighed hvis du melder dig ud. Samtidig bliver du ekstrem sårbar overfor eventuelle politiske ændringer i kontanthjælpen hvis du sætter din lid til den.
Og så synes jeg egentlig, det er samfundsnas, at vi andre skal betale for din kontanthjælp, når du har mulighed for at *forsikre* dig ved at betale til din a-kasse og dermed få ydelser den vej.
Det lyder dog til, du har en lidt sløj a-kasse hvis ikke de har sat gang i noget til/for dig? Der er ekstra fokus på netop at få nyuddannede igang. Har du spurgt dem om, hvad planen er? Herunder hvad DU - ifht. deres erfaring - kan gøre for at stå bedre på jobmarkedet?
Og så er det altså en minimal indsats, at skulle indtaste data flere gange mod at få sine dagpenge. Nuvel - det lyder pudsigt, at din a-kasse ikke har smartere IT-løsninger, så alt ikke skal indtastes dobbelt. Ydelseskort skal sendes ind 1 gang om måneden. Der er lovkrav. Men ærligt talt: du har 37 timer om ugen svarende til mindst 140 timer om måneden til at indtaste info og søge jobs. Og cirka 8 hele døgn til slut på måneden til at sende ydelseskort ind. Det bør du kunne nå. På trods af familiære udfordringer og tre skrigende børn.
Held og lykke med jobsøgningen.
Vh.
Nej planen er ikke dimittendsats til mig for altid..
jeg drømmer virkelig om at finde den rette hylde og få et arbejde jeg kan klare...
der kommer aldrig til at være en større opsparing da min mand aldrig kommer ud af KH desværre.. de nægter at give ham førtidspension selvom han de sidste 12 år har været i udredning der blot har gjort ham mere syg...
Jeg synes virkelig det er svært at se hvorfor man nasser ved KH??? jeg betaler jo stadig den samme skat til samfundet og det samme moms når jeg handler..???
Jeg har prøvet selv at sætte gang i noget med jobcenteret og jeg havde faktisk en plan om videreuddannelse.. men jeg efter jeg fik afprøvet bare en brøkdel af hvad uddannelsen ville kræve kunne mærke at jeg ikke er klar til det.. jeg har stadig for meget stress og angst...
jeg kan ikke stå bedre medmindre jeg finder ny elevplads og fortsætter til jeg får mit speciale.. det er ikke en mulighed for mig.. jeg kan ikke mere butik.. bare tanken om det giver mig hjertebanken og kold sved...
Jeg ved godt det for mange er en minimal indsats.. men det er meget for mig.. det er ikke dobbelt hos a-kassen men at jeg både skal gøre det hos a-kassen og hos jobnet..
ja jeg ville kunne nå det hvis jeg havde overskuddet til rent faktisk at huske det også.. Jeg har nu forsøgt at sætte endnu en alarm til at hske mig på det...
mange tak :)