Jeg kom til at tænke på denne tråd, da mine overvejelser nu er gået hen og har ændret sig til et tilvalg. Jeg har sagt ja tak til en Johnson&Johnson vaccine og skal vaccineres i morgen.
Egentlig synes jeg stadig, at det til dels er unødvendigt med en vaccine, da jeg er sund og rask og stort set aldrig syg, men jeg er kørt sur i alle de test, jeg har skullet igennem den senere tid for at kunne leve et nogenlunde normalt liv.
Derudover er det nemmere for vaccinerede at rejse. Flere politikere har nævnt, at nogle ting godt kunne åbnes op uden test for vaccinerede og i flere lande har man allerede taget skridtet og åbnet samfundet mere for vaccinerede. Jeg ønsker ikke et A og B hold, men faktum er, at det er her allerede. Ikke så udpræget i Danmark, men det er der i andre lande, og da jeg rejser meget privat og i forbindelse med arbejde, vil det bare være så meget nemmere at tilhøre A-holdet.
Valget er derfor af helt egoistiske årsager for at gøre mit liv og mine børns liv nemmere, men også fordi jeg til dels føler mig presset til at skulle vaccineres for at kunne få et nogenlunde normalt liv. Skal jeg alligevel vaccineres for at få mit liv tilbage, kan jeg lige så godt gøre det nu, og efter at have undersøgt det har jeg tillid til Johnson&Johnson. Jeg havde stadig sagt nej til AZ vaccinen.
Nu behøver jeg om 15 dage ikke længere at sige det kan vi ikke, når børnene spørger, om vi kan gøre en så simpelt ting som at låne et par nye bøger på biblioteket, hvor jeg tidligere har måttet sige nej, fordi min seneste test var udløbet.
Anmeld
Citér