Det gør sku ondt

For f..... hvor gør det ondt

jeg har mistet begge mine forældre og er alene med mine to piger. 
min den mindste ser hendes far hver anden weekend... han er gift igen og åbenbart skal min datter nu kalde hendes forældre for mormor og morfar når de skriver til hende kalder de sig også mormor og morfar

har forklaret hendes far at jeg synes det er forkert.. for det første ER de jo ikke hendes mormor og morfar og hun kan godt huske hendes egen morfar for det andet kunne de jo være bedstemor og bedstefar.. men jeg synes det er respektløst at tage den titel fra mine forældre... ja jeg ved godt de ikke er her længere men ved hvor meget det betød for dem at være mormor og morfar

når jeg taler med hendes far om det kan han slet ikke se det og han mener det er forvirrende at min datter ikke må kalde dem mormor og morfar  når hans kones søn gør det(ja fordi de jo ER hans mormor og morfar) 

Hun omtaler dem aldrig som mormor og morfar herhjemme og siger hun jo har en mormor og  morfar som er oppe i himlen hun kalder dem ved deres navne og kan ikke forstå det ikke bare kan være sådan... netop for ikke at sætte vores datter i et dilemma

er jeg sippet? Eller ja man skal måske ha mister sine forældre for at forstå hvordan jeg har det.... så ved ikke om nogen kan svare på det? 

ud med det skulle jeg altså....

Anonym skriver:

For f..... hvor gør det ondt

jeg har mistet begge mine forældre og er alene med mine to piger. 
min den mindste ser hendes far hver anden weekend... han er gift igen og åbenbart skal min datter nu kalde hendes forældre for mormor og morfar når de skriver til hende kalder de sig også mormor og morfar

 

har forklaret hendes far at jeg synes det er forkert.. for det første ER de jo ikke hendes mormor og morfar og hun kan godt huske hendes egen morfar for det andet kunne de jo være bedstemor og bedstefar.. men jeg synes det er respektløst at tage den titel fra mine forældre... ja jeg ved godt de ikke er her længere men ved hvor meget det betød for dem at være mormor og morfar

 

når jeg taler med hendes far om det kan han slet ikke se det og han mener det er forvirrende at min datter ikke må kalde dem mormor og morfar  når hans kones søn gør det(ja fordi de jo ER hans mormor og morfar) 

Hun omtaler dem aldrig som mormor og morfar herhjemme og siger hun jo har en mormor og  morfar som er oppe i himlen hun kalder dem ved deres navne og kan ikke forstå det ikke bare kan være sådan... netop for ikke at sætte vores datter i et dilemma

 

er jeg sippet? Eller ja man skal måske ha mister sine forældre for at forstå hvordan jeg har det.... så ved ikke om nogen kan svare på det? 

ud med det skulle jeg altså....

Jeg kan godt forstå dig, men synes jo at det er dejligt at din datters bonus morforældre har taget så godt imod hende. 
mine børn kalder deres fars bonusmor for farmor. De ved godt at deres biologiske farmor er i himmelen og så har de jo en ekstra farmor. Det er ikke forvirrende for dem. Jeg synes at du skal se det positive i det for dit barn og vær glade på hendes vegne at de nye morforældre elsker hende så højt. 

Jeg kan godt forstå dig. Min søns farmor døde, da min eksmand var 17 år. Dvs at min søn aldrig har mødt hende, men farfars kone har alligevel altid heddet "bedstemor". Af respekt for min eksmand. Hun ville gerne selv være kaldt "farmor", men forstår sagtens min eksmands følelser omkring det. Min søn har set billeder af sin farmor og fået forklaret, at hun er i himlen helt fra han var lille. Og med hensyn til det med, at fars nye kone har en søn, som kalder dem mormor og morfar, så synes jeg ikke, at det er et argument. De ER jo vitterligt hans morfar og mormor, hvorimod de ikke er det til din datter. Min søns kusine kalder hans mormor og morfar for farmor og farfar, for det er den relation de har til hende. Sådan er det jo bare. 

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå dig, men synes jo at det er dejligt at din datters bonus morforældre har taget så godt imod hende. 
mine børn kalder deres fars bonusmor for farmor. De ved godt at deres biologiske farmor er i himmelen og så har de jo en ekstra farmor. Det er ikke forvirrende for dem. Jeg synes at du skal se det positive i det for dit barn og vær glade på hendes vegne at de nye morforældre elsker hende så højt. 

Ja jeg prøver virkelig men det er bare enormt svært når de ikke kan udstå synet af mig.... så er det endnu mere svært at skulle acceptere at de gør det for hendes skyld og fordi de elsker hende.... 

jaah jeg ved ikke... kan sku nok bare ikke komme overens med det 

Omvendt er det selvfølgelig dejligt, at de som bonus-bedster har taget din datter til sig og gerne vil have et godt forhold til hende, hvor de ikke gør forskel på hende og deres biologiske børnebørn, men det tænker jeg sagtens kan lade sig gøre uafhængig af deres titler. 

Jeg kan også virkelig godt forstå dig! Men man kan nok ikke gøre så meget. En ting er, at de selv kalder sig for mormor/morfar, og som en skriver, det er da skønt, de tager din datter til sig. Men så længe hun husker, hvem hendes rigtige mormor/morfar er, og I snakker om dem osv, så kan hun godt skældne. De kan jo ikke styre, hvad HUN kalder dem, og hos dig kalder hun dem ved navn, og når hun bliver lidt større og endnu mere bevidst, så vil hun måske heller ikke kalde dem mormor/morfar i deres selvskab (jeg ved ikke, om hun allerede gør det, men det gør hun måske). 

Derudover er det måske også fint, at hun ved, at hun ikke på samme måde vil få dem at se, hvis far og stedmor går fra hinanden, og deri ligger nemlig også forskellen, fordi din datter ikke er biologisk barnebarn. Det er fint for hende at vide i den forstand, at det ellers ville komme som et chok måske, hvis de (far/stedmor) en dag gik fra hinanden og bedsteforældrene pludselig var helt ude af hendes liv. Dette kommer selvfølgelig an på hendes alder, men det er jo en risiko/ting, som kan ske. 

Ja jeg prøver virkelig men det er bare enormt svært når de ikke kan udstå synet af mig.... så er det endnu mere svært at skulle acceptere at de gør det for hendes skyld og fordi de elsker hende.... 

jaah jeg ved ikke... kan sku nok bare ikke komme overens med det 

Det er dejligt, at de holder af jeres datter. Hvorfor kan de ikke udstå dig?

Hvis gammel er din datter, for hun kan vel selv vælge hvad hun kalder dem, hvis hun er stor nok. 

Det giver kun mening, at kalde dem for mormor og morfar hvis den nye kone adopterede dem og hun skulle kalde hende for mor. Mormor = mors mor.

Det er ligegyldigt om din ex kan sætte sig ind i det... men af respekt for dine følelser skal han da acceptere det.?

Hvad med bedste..?

Jeg kan også virkelig godt forstå dig! Men man kan nok ikke gøre så meget. En ting er, at de selv kalder sig for mormor/morfar, og som en skriver, det er da skønt, de tager din datter til sig. Men så længe hun husker, hvem hendes rigtige mormor/morfar er, og I snakker om dem osv, så kan hun godt skældne. De kan jo ikke styre, hvad HUN kalder dem, og hos dig kalder hun dem ved navn, og når hun bliver lidt større og endnu mere bevidst, så vil hun måske heller ikke kalde dem mormor/morfar i deres selvskab (jeg ved ikke, om hun allerede gør det, men det gør hun måske). 

Derudover er det måske også fint, at hun ved, at hun ikke på samme måde vil få dem at se, hvis far og stedmor går fra hinanden, og deri ligger nemlig også forskellen, fordi din datter ikke er biologisk barnebarn. Det er fint for hende at vide i den forstand, at det ellers ville komme som et chok måske, hvis de (far/stedmor) en dag gik fra hinanden og bedsteforældrene pludselig var helt ude af hendes liv. Dette kommer selvfølgelig an på hendes alder, men det er jo en risiko/ting, som kan ske. 

Præcis - og går de fra hinanden er det kun far der har “krav” på at se hende. At være pap er altid med en risiko, for at forholdet ikke holder.

Tjullehej skriver:

Præcis - og går de fra hinanden er det kun far der har “krav” på at se hende. At være pap er altid med en risiko, for at forholdet ikke holder.

Det er nemlig lige det.. 

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå dig, men synes jo at det er dejligt at din datters bonus morforældre har taget så godt imod hende. 
mine børn kalder deres fars bonusmor for farmor. De ved godt at deres biologiske farmor er i himmelen og så har de jo en ekstra farmor. Det er ikke forvirrende for dem. Jeg synes at du skal se det positive i det for dit barn og vær glade på hendes vegne at de nye morforældre elsker hende så højt. 

Men altså deres kærlighed til hende er vel ikke afhængig af at de skal hedde mormor og morfar tænker jeg