SKAL der være samvær?

Jeg ville droppe sove medicinen og så leve uden søvn den weekend. Tænker ikke du er i arbejde ud fra det du skrive, så ville jeg udskyde mit behov for søvn til at han/de var taget hjem. Tænker godt man kan klare sig en Weekend uden søvn og ellers går det jo af sig selv anden nat

For mig er det altså barnet der er vigtigst i en relation og så er det faktisk næsten ligemeget med den voksnes behov for syg eller ej, så kan man vel behovsudsætte. 

Det ville være et kæmpe svigt at droppe ham, puha stakkels barn 

Det råd er helt ude i hampen. Psykisk syge har som regel meget brug for sin søvn. Jeg ved ikke, om det kommer fra et godt sted, men det er desværre nok ikke noget, TS kan gøre brug af.

Det kan være direkte farligt, når søvn er så vigtigt, som det er, og man i forvejen har problemer med psyken.

Anonym skriver:

Jeg ville droppe sove medicinen og så leve uden søvn den weekend. Tænker ikke du er i arbejde ud fra det du skrive, så ville jeg udskyde mit behov for søvn til at han/de var taget hjem. Tænker godt man kan klare sig en Weekend uden søvn og ellers går det jo af sig selv anden nat

For mig er det altså barnet der er vigtigst i en relation og så er det faktisk næsten ligemeget med den voksnes behov for syg eller ej, så kan man vel behovsudsætte. 

Det ville være et kæmpe svigt at droppe ham, puha stakkels barn 

Du kan på ingen måde sammenligne med, hvad sunde og raske mennesker kan.

Manglende søvn kan udløse psykoser, og det går ikke at undvære/udsætte søvn hveranden weekend. Og nej, søvnen kommer ikke nødvendigvis af sig selv den anden nat. 

Og rammer psykosen først - ja så kan TS jo slet ikke være alene med sin dreng. Og man kan ikke bare tage sig sammen, hvis man er ramt af depression.

Kære TS - det gør mig ondt at høre, at du er syg. 

Jeg er enig i, at det er en dårlig idé helt at droppe samværet, da det kan føles som et svigt for barnet.

Som andre skriver, så kan I måske droppe overnatning og nøjes med samvær nogle få timer. Det ville være så skønt, hvis du kunne bruge dit lillebitte overskud til at tage på de små udflugter, som din søn holder så meget af.

Måske kan noget af samværet foregå sammen med bedsteforældrene. 

Og så er det nok en god idé igen at få noget hjælp til din dreng på hans niveau.

Det lyder, som om du har et godt samarbejde med din eksmand, og det er guld værd for både dig og barnet. Og heldigvis lyder det, som om dit barn er i god trivsel. 

Der er ingen tvivl om, at samværet betyder meget for din søn, og du lyder som en god mor, der elsker sit barn og vil ham det bedste. Men du har ikke overskud til at være "almindelig" delemor. 

Jeg har selv haft depression og har haft to psykoser. Jeg er dog så heldig, at der var mange år mellem de to psykoser, og jeg kan holde mig sund og rask i hverdagen, så længe jeg ikke bliver udsat for unødig stress. Jeg kan også klare et fleksjob på 20 timer om ugen. Så du er uden tvivl meget hårdere ramt end jeg. Og jeg har god grund til at tro, at jeg ikke behøver frygte flere psykoser. Men jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver helt medicinfri. Jeg har ikke egne biologiske børn.  Som du ved så er den træthed, der følger oven på en psykose, fuldstændig ubeskrivelig. 

Jeg håber det bedste for dig. 

Jeg er ikke i tvivl om at du hellere end gerne vil din søn men at du   grundet af din sygdom mangler overskud og det er der ingen der har   gavn af så jeg tænker du først og fremmest skal have en mor og søn snak om din sygdom hvor han også får mulighed for at stille de spørgsmål han eventuelt sidder inde med I forhold til jeres samvær så tænker jeg at han vil føle det som et større svigt hvis du stopper

samværet helt end hvis det blev lave om til færre timer af gange fordi han vil opleve at du har mere overskud

Jeg kunne engang bare sove, når lejligheden bød sig og ellers tænke "blæse være med det", men nu for tiden får jeg desværre panikangst, begynder at høre lyde som ikke er der osv. Ja psykotiske symptomer. Så det er nemlig ikke en løsning bare ikke at sove. 

Anonym skriver:

Jeg ville droppe sove medicinen og så leve uden søvn den weekend. Tænker ikke du er i arbejde ud fra det du skrive, så ville jeg udskyde mit behov for søvn til at han/de var taget hjem. Tænker godt man kan klare sig en Weekend uden søvn og ellers går det jo af sig selv anden nat

For mig er det altså barnet der er vigtigst i en relation og så er det faktisk næsten ligemeget med den voksnes behov for syg eller ej, så kan man vel behovsudsætte. 

Det ville være et kæmpe svigt at droppe ham, puha stakkels barn 

Det er et decideret skadeligt råd, du giver. Jeg håber, det skyldes uvidenhed. 
Barnet har absolut ingen glæde af, at hans mor bliver yderligere syg. 

Anonym skriver:

Jeg kunne engang bare sove, når lejligheden bød sig og ellers tænke "blæse være med det", men nu for tiden får jeg desværre panikangst, begynder at høre lyde som ikke er der osv. Ja psykotiske symptomer. Så det er nemlig ikke en løsning bare ikke at sove. 

Du skal ikke høre på det råd mht. at du bare skal droppe søvnen.. Flere af os VED, hvad for lidt søvn kan gøre, når man er psykisk syg, og hvor vigtigt søvnen er for, at man kommer ovenpå igen.. 

Jeg er med på de andres råd om, at du skal tage snak med din søn omkring din sygdom, så han kan få en forståelse og stille sine spørgsmål, og sammen kan I måske finde en løsning, som I begge har det godt med.. 

Og nu har jeg ikke læst det hele, men du får stadig hjælp med bøde medicin og samtaler, ikke?

Jeg ville droppe sove medicinen og så leve uden søvn den weekend. Tænker ikke du er i arbejde ud fra det du skrive, så ville jeg udskyde mit behov for søvn til at han/de var taget hjem. Tænker godt man kan klare sig en Weekend uden søvn og ellers går det jo af sig selv anden nat

For mig er det altså barnet der er vigtigst i en relation og så er det faktisk næsten ligemeget med den voksnes behov for syg eller ej, så kan man vel behovsudsætte. 

Det ville være et kæmpe svigt at droppe ham, puha stakkels barn 

Puha, jeg for helt ondt i maven når jeg læser, at nogen under dække af en anonym-funktion slynger så potentielt skadelige “råd” ud efter et menneske i en sårbar position. Mit bud og håb er, at det skyldes uvidenhed om psykiske lidelser, nærmere end ondskab - men lad os for guds skyld håbe, at ingen alvorligt psykisk syge kvinder læser sådan et svar og bliver så tilpas ramt af din underlæggende anklage om at de ikke vil tilsidesætte egne behov for deres børns skyld, at de ender med at følge dit “råd” og risikere skade på både dem selv og barnet.  

StortOgSmåt skriver:

Puha, jeg for helt ondt i maven når jeg læser, at nogen under dække af en anonym-funktion slynger så potentielt skadelige “råd” ud efter et menneske i en sårbar position. Mit bud og håb er, at det skyldes uvidenhed om psykiske lidelser, nærmere end ondskab - men lad os for guds skyld håbe, at ingen alvorligt psykisk syge kvinder læser sådan et svar og bliver så tilpas ramt af din underlæggende anklage om at de ikke vil tilsidesætte egne behov for deres børns skyld, at de ender med at følge dit “råd” og risikere skade på både dem selv og barnet.  

Tak for din hjælp (og til alle jer, der har forståelse for, at jeg ikke bare kan droppe søvnen). Jeg kunne ikke finde på at prøve det, jeg ved jo hvor skidt jeg får det. Jeg vil hurtigst muligt tage en snak med min søn. 

Tak hvor er i bare søde alle jer, der har svaret. Jeg overvejer lidt om jeg kan tage hen til bedsteforældrene og have samvær. Ind i mellem besøger jeg også min eksmand og er på weekend hos dem (det elsker min søn rigtigt højt) så plejer min eksmand at stå for praktiske ting og opdragelse og jeg får så lov til at være lidt en legetante. 

Tommelise skriver:

Du kan på ingen måde sammenligne med, hvad sunde og raske mennesker kan.

Manglende søvn kan udløse psykoser, og det går ikke at undvære/udsætte søvn hveranden weekend. Og nej, søvnen kommer ikke nødvendigvis af sig selv den anden nat. 

Og rammer psykosen først - ja så kan TS jo slet ikke være alene med sin dreng. Og man kan ikke bare tage sig sammen, hvis man er ramt af depression.

Kære TS - det gør mig ondt at høre, at du er syg. 

Jeg er enig i, at det er en dårlig idé helt at droppe samværet, da det kan føles som et svigt for barnet.

Som andre skriver, så kan I måske droppe overnatning og nøjes med samvær nogle få timer. Det ville være så skønt, hvis du kunne bruge dit lillebitte overskud til at tage på de små udflugter, som din søn holder så meget af.

Måske kan noget af samværet foregå sammen med bedsteforældrene. 

Og så er det nok en god idé igen at få noget hjælp til din dreng på hans niveau.

Det lyder, som om du har et godt samarbejde med din eksmand, og det er guld værd for både dig og barnet. Og heldigvis lyder det, som om dit barn er i god trivsel. 

Der er ingen tvivl om, at samværet betyder meget for din søn, og du lyder som en god mor, der elsker sit barn og vil ham det bedste. Men du har ikke overskud til at være "almindelig" delemor. 

Jeg har selv haft depression og har haft to psykoser. Jeg er dog så heldig, at der var mange år mellem de to psykoser, og jeg kan holde mig sund og rask i hverdagen, så længe jeg ikke bliver udsat for unødig stress. Jeg kan også klare et fleksjob på 20 timer om ugen. Så du er uden tvivl meget hårdere ramt end jeg. Og jeg har god grund til at tro, at jeg ikke behøver frygte flere psykoser. Men jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver helt medicinfri. Jeg har ikke egne biologiske børn.  Som du ved så er den træthed, der følger oven på en psykose, fuldstændig ubeskrivelig. 

Jeg håber det bedste for dig. 

 

Tak for dit svar. Jeg er ked af at høre, at du også kender til både depression og psykose. Det er noget invaliderende lort, selvom det for mange er usynlige sygdomme. Jeg har fået min søvn til at fungere og har derfor ikke angst og katastrofetanker længere. Allerede efter 2-3 dage går det bedre. Jeg har heller ikke tanken om at droppe min søn længere. I dag har jeg talt med psykiatrien om det og hvordan jeg taler med ham om min situation. 

Hvis man overhovedet kan måle og veje sygdom, så er jeg nok hårdere ramt ja. I sammenligning med dig er jeg kun i fleksjob 2 timer om ugen. Jeg bruger mange ressourcer på almindelige daglige gøremål. Men det betyder noget for mig at høre fra mennesker, der kender til tilstanden (og især til at komme ovenpå igen).