Min mands hobby går mig på

Hej. Min mand er væk 2 gange om ugen i hverdagene og hver lørdag. Indimellem er det både lørdag og søndagene han er væk.Jeg synes det er hårdt og er lidt træt af at vi ikke har weekenderne sammen. Yderligere er der weekenden arbejde indimellem. Jeg er alene med vores søn på 2,5 år. Derudover har han pga arbejde den ene uge sent fri hvilket igen giver mindre tid til os.

Hans hobby betyder alt for ham og lige meget hvad tror jeg desværre aldrig han vil droppe den til fordel for os  
Hvad skal jeg stille op? Det skal lige siges jeg er psykisk syg også men der til siger han bare at det ikke skal gå udover ham og sin hobby fordi jeg er syg. Jeg havde virkelig ikke ønsket mig det skulle være sådan her. Jeg mener jo at familien er det vigtigste. Hvordan kan jeg argumentere for at jeg vil have ham mere hjemme? Er det mig der kræver for meget? Det skal lige siges at jeg først opdagede min psykiske sygdom efter jeg blev mor.

Hej. Min mand er væk 2 gange om ugen i hverdagene og hver lørdag. Indimellem er det både lørdag og søndagene han er væk.Jeg synes det er hårdt og er lidt træt af at vi ikke har weekenderne sammen. Yderligere er der weekenden arbejde indimellem. Jeg er alene med vores søn på 2,5 år. Derudover har han pga arbejde den ene uge sent fri hvilket igen giver mindre tid til os.

 

Hans hobby betyder alt for ham og lige meget hvad tror jeg desværre aldrig han vil droppe den til fordel for os  
Hvad skal jeg stille op? Det skal lige siges jeg er psykisk syg også men der til siger han bare at det ikke skal gå udover ham og sin hobby fordi jeg er syg. Jeg havde virkelig ikke ønsket mig det skulle være sådan her. Jeg mener jo at familien er det vigtigste. Hvordan kan jeg argumentere for at jeg vil have ham mere hjemme? Er det mig der kræver for meget? Det skal lige siges at jeg først opdagede min psykiske sygdom efter jeg blev mor.

Familien er selvfølgelig vigtigst, men måske samler din mand energi gennem sin hoppy, og derfor faktisk er en bedre mand/far, når I er sammen.

Det lyder ikke til, at der er tale om en ny hoppy, så havde I forventningsafstemt, inden I fik barn?

Jeg synes faktisk, at det at få børn er lige med tilvalg og fravalg. Jeg mener, hvor mange har ikke i perioder måttet nedprioritere fritidsinteresser og venner, fordi familielivet kræver det meste af ens fokus? I mine øjne er det (desværre) bare en del af det at have små børn. Friheden kommer jo tilbage. Jeg synes ikke, at din mand kan forlange, at du står så meget alene med det. Heller ikke når du er syg. 

Windy skriver:

Jeg synes faktisk, at det at få børn er lige med tilvalg og fravalg. Jeg mener, hvor mange har ikke i perioder måttet nedprioritere fritidsinteresser og venner, fordi familielivet kræver det meste af ens fokus? I mine øjne er det (desværre) bare en del af det at have små børn. Friheden kommer jo tilbage. Jeg synes ikke, at din mand kan forlange, at du står så meget alene med det. Heller ikke når du er syg. 

Jeg er helt enig men han lytter ikke på mig.

Men på den anden side kan det jo godt være han får mere energi til os på den måde. Men stadig 

Fair nok at have en hobby, men det kræver alt for meget af hans tid. Som du skriver det er det 2 dage i hverdagen og 1-2 i weekenden. Det vil sige han bruger flere aftner på sin hobby end på sin familie. 

En aften om ugen til hobby tænker jeg ville være passende her, for familien kommer altså først og der er også et arbejde der skal passes og I har små børn der er krævende, ikke teenagere der passer sig selv.  Vi ofre alle en masse socialt og andre hyggelige ting mens vores børn er små - det kommer tilbage en dag. 

Derudover, nej det er ikke hans “problem” at du er syg - men jeg synes altså at hans manglende empati og omsorg for dig ( hans kone/kæreste) er bekymrende. Hvis ikke min mand kæmpede for mig hvis jeg var syg og gav mig alt det der skulle til for at jeg blev rask - hvis ikke han var min største støtte og den der holdt familien sammen nu jeg ikke kunne - hvem skulle så være det? 
Ikke ensbetydende med at han skal tilsidesætte alle egne behov, men som en familie kæmper man vel for at alle trives. 

Oddi skriver:

Fair nok at have en hobby, men det kræver alt for meget af hans tid. Som du skriver det er det 2 dage i hverdagen og 1-2 i weekenden. Det vil sige han bruger flere aftner på sin hobby end på sin familie. 

En aften om ugen til hobby tænker jeg ville være passende her, for familien kommer altså først og der er også et arbejde der skal passes og I har små børn der er krævende, ikke teenagere der passer sig selv.  Vi ofre alle en masse socialt og andre hyggelige ting mens vores børn er små - det kommer tilbage en dag. 

Derudover, nej det er ikke hans “problem” at du er syg - men jeg synes altså at hans manglende empati og omsorg for dig ( hans kone/kæreste) er bekymrende. Hvis ikke min mand kæmpede for mig hvis jeg var syg og gav mig alt det der skulle til for at jeg blev rask - hvis ikke han var min største støtte og den der holdt familien sammen nu jeg ikke kunne - hvem skulle så være det? 
Ikke ensbetydende med at han skal tilsidesætte alle egne behov, men som en familie kæmper man vel for at alle trives. 

Ja du har helt ret. Og jeg tager mig selv i at drømme at det ville være nemmere at være alene og ikke skulle forholde sig til den hobby.

Møghe skriver:

Familien er selvfølgelig vigtigst, men måske samler din mand energi gennem sin hoppy, og derfor faktisk er en bedre mand/far, når I er sammen.

Det lyder ikke til, at der er tale om en ny hoppy, så havde I forventningsafstemt, inden I fik barn?

 

Ja det havde vi gjort men jeg har dog ændret mig lidt siden efterfølgende og min tærskel for hvad jeg synes er fair har ændret sig.

Jeg tror også at det giver ham energi til os.

Oddi skriver:

Fair nok at have en hobby, men det kræver alt for meget af hans tid. Som du skriver det er det 2 dage i hverdagen og 1-2 i weekenden. Det vil sige han bruger flere aftner på sin hobby end på sin familie. 

En aften om ugen til hobby tænker jeg ville være passende her, for familien kommer altså først og der er også et arbejde der skal passes og I har små børn der er krævende, ikke teenagere der passer sig selv.  Vi ofre alle en masse socialt og andre hyggelige ting mens vores børn er små - det kommer tilbage en dag. 

Derudover, nej det er ikke hans “problem” at du er syg - men jeg synes altså at hans manglende empati og omsorg for dig ( hans kone/kæreste) er bekymrende. Hvis ikke min mand kæmpede for mig hvis jeg var syg og gav mig alt det der skulle til for at jeg blev rask - hvis ikke han var min største støtte og den der holdt familien sammen nu jeg ikke kunne - hvem skulle så være det? 
Ikke ensbetydende med at han skal tilsidesætte alle egne behov, men som en familie kæmper man vel for at alle trives. 

Startoplægget siger faktisk ikke noget om hvorvidt han mangler empati eller giver støtte og omsorg. Som pårørende til en med psykisk sygdom må jeg sige, at det er vigtigt at have en hobby som kan give noget adspredelse udefra. Det kan være hobbyen er med til at give ham et ekstra overskud, som kan bruges på familien resten af tiden. Det er vel også hobbyen som er med til at gøre ham til den person TS er faldet for i første omgang.

MEN, derudover er jeg enig i at tidsforbruget på hobbyen er ret højt. 2 gange i ugen og hver weekend plus noget ekstra arbejde synes jeg ikke han kan byde sin familie når ikke TS er med på det og oven i købet er syg. Så må han skære ned så I kan finde et kompromis. Men at få ham til at droppe hobbyen tror jeg er en rigtig dårlig idé, hvis du altså er sikker på du vil være sammen med ham.

Startoplægget siger faktisk ikke noget om hvorvidt han mangler empati eller giver støtte og omsorg. Som pårørende til en med psykisk sygdom må jeg sige, at det er vigtigt at have en hobby som kan give noget adspredelse udefra. Det kan være hobbyen er med til at give ham et ekstra overskud, som kan bruges på familien resten af tiden. Det er vel også hobbyen som er med til at gøre ham til den person TS er faldet for i første omgang.

MEN, derudover er jeg enig i at tidsforbruget på hobbyen er ret højt. 2 gange i ugen og hver weekend plus noget ekstra arbejde synes jeg ikke han kan byde sin familie når ikke TS er med på det og oven i købet er syg. Så må han skære ned så I kan finde et kompromis. Men at få ham til at droppe hobbyen tror jeg er en rigtig dårlig idé, hvis du altså er sikker på du vil være sammen med ham.

Han har endda skåret ned på sin hobby. Men ja jeg synes det er rigtig svært  Hvordan skal vi skal nå til et kompromis det aner jeg ikke, da jeg stadig synes det er for meget. Han er den i sin hobby der bærer meget af ansvaret for hobbyen.

Jeg må vel bare blive ved med at sige hvad jeg synes om det.  Måske bliver et ultimatum den sidste udvej? Hvem ved, selvom det virker meget barskt at gå til den metode.

IenFart skriver:

Startoplægget siger faktisk ikke noget om hvorvidt han mangler empati eller giver støtte og omsorg. Som pårørende til en med psykisk sygdom må jeg sige, at det er vigtigt at have en hobby som kan give noget adspredelse udefra. Det kan være hobbyen er med til at give ham et ekstra overskud, som kan bruges på familien resten af tiden. Det er vel også hobbyen som er med til at gøre ham til den person TS er faldet for i første omgang.

MEN, derudover er jeg enig i at tidsforbruget på hobbyen er ret højt. 2 gange i ugen og hver weekend plus noget ekstra arbejde synes jeg ikke han kan byde sin familie når ikke TS er med på det og oven i købet er syg. Så må han skære ned så I kan finde et kompromis. Men at få ham til at droppe hobbyen tror jeg er en rigtig dårlig idé, hvis du altså er sikker på du vil være sammen med ham.

Netop også det jeg siger. At det er helt fair at have en hobby, men at det virker som meget tid at bruge når man både har en syg kone og er småbørnsfamilie. 

Jeg synes helt klart det er vigtigt at bibeholde hobbys, og især som pusterum - men graden må tilpasses ens liv så alle i familien trives.