Føler snart ikke jeg kan mere

Anonym skriver:

Det et en del screeninger der er lukket for. Jeg fik blandt andet en telefonkonsultstion i stedet for at blive tilset ordentlig hos min gynækolog - kontrol af keglesnit. 

Min søn der har diabetes hat i lang tid fået udskudt pumpenehandling fordi de nødvendige kurser ikke tilbydes. 

Så jo - vi mærker i hvert fald at vi ikke behandles og undersøges på normal vis.

Jeg ved selvfølgelig ikke noget om situationen i jeres landsdel. Dér hvor jeg arbejder, er der en individuel vurdering ift det enkelte behandling: Kan den omlægges til tlf.konsultation, gør man det, ellers afholdes den. Har man fx lavet et ‘godt’ keglesnit, hvor man på det bortskårne kan se, at der ikke er sygdom i kanten (altså at msn har fået alt det syge med), kan det være ok at tage planen over tlf bagefter. Men jeg kender jo slet ikke jeres situation. 

Jeg kender min: Jeg kan stort set ikke få nogle patienter på intensiv, fordi der er fyldt med coronapatienter. Jeg stod selv med en virkelig dårlig teenager i sidste uge - med corona. Jeg får mere og mere respekt for de omfattende konsekvenser, den sygdom kan have - også for unge og meget raske. 

Jeg betragter ikke Mette Frederiksen som magtliderlig, jeg betragter hende som forsigtig og ansvarlig, og jeg kan ikke forestille mig en bedre statsminister i disse tider. 

Abracadabra skriver:

Jeg ved selvfølgelig ikke noget om situationen i jeres landsdel. Dér hvor jeg arbejder, er der en individuel vurdering ift det enkelte behandling: Kan den omlægges til tlf.konsultation, gør man det, ellers afholdes den. Har man fx lavet et ‘godt’ keglesnit, hvor man på det bortskårne kan se, at der ikke er sygdom i kanten (altså at msn har fået alt det syge med), kan det være ok at tage planen over tlf bagefter. Men jeg kender jo slet ikke jeres situation. 

Jeg kender min: Jeg kan stort set ikke få nogle patienter på intensiv, fordi der er fyldt med coronapatienter. Jeg stod selv med en virkelig dårlig teenager i sidste uge - med corona. Jeg får mere og mere respekt for de omfattende konsekvenser, den sygdom kan have - også for unge og meget raske. 

Jeg betragter ikke Mette Frederiksen som magtliderlig, jeg betragter hende som forsigtig og ansvarlig, og jeg kan ikke forestille mig en bedre statsminister i disse tider. 

Nej der er mange holdninger til hende for tiden.

Personligt synes jeg ikke man er en god statsminister, når man lukker et helt erhverv ned uden hjemmel. Og splitter befolkningen på den måde hun gør. Der har aldrig i mine 40 år været så stor opsplittelse i befolkningen. Og det er som om at hun udelukkende og enøjet kogger på at “et mistet liv er et for meget”. Hvornår har det nogensinde i sundhedsvæsnet været rigtigt. Der prioriteres dagligt som du ved som læge. Der tænkes ikke på de økonomiske og psykiske konsekvenser og ar. Nej hun er godt nok ikke min statsminister - og heller ikke børnenes

Jeg er virkelig ked af du har det sådan hvad med at ringe med familien og veninderne? Ved godt det slet ikke er det samme.

jeg ser situationen helt anderledes. Manden arbejder i hjemmeplejen mens jeg hjælper vores søn med hjemme skole. Jeg må indrømme jeg elsker at have dem så tæt det er en situtation vi aldrig får igen. Ja hverdagen bliver tit den sammen men må indrømme jeg elsker at mim familie omkring mig. Og ja mon søn savner sin skole jeg savner mit arbejde og ja savner frisør da mit hår snart er langt. Men tror 100 % Mette gør hvad hun kan og så længe vi ikke har et dødstal og sygdoms udbrud som andre lande. 
kæmpe kram til alle

Jeg er træt træt træt af corona, men jeg står endnu.

Min mand derimod er depressiv og generelt rigtig langt nede, i høj grad som følge af Corona restriktioner. Vi står med tre små børn under 4 år, og jeg render så stærkt jeg kan for at aflaste ham mest muligt. Det er stjerne hårdt, men på en eller anden måde gør det mig lidt lettere om hjertet, at andre også er lagt ned. Det er ikke kun min mand. På en eller anden måde føler jeg mig lidt mindre alene.

Anonym skriver:

Nej der er mange holdninger til hende for tiden.

Personligt synes jeg ikke man er en god statsminister, når man lukker et helt erhverv ned uden hjemmel. Og splitter befolkningen på den måde hun gør. Der har aldrig i mine 40 år været så stor opsplittelse i befolkningen. Og det er som om at hun udelukkende og enøjet kogger på at “et mistet liv er et for meget”. Hvornår har det nogensinde i sundhedsvæsnet været rigtigt. Der prioriteres dagligt som du ved som læge. Der tænkes ikke på de økonomiske og psykiske konsekvenser og ar. Nej hun er godt nok ikke min statsminister - og heller ikke børnenes

Ja, det er noget rod med de mink... men det erhverv skulle jo lukkes og slukkes så hurtigt som muligt, så i mine øjne var det netop et udtryk for ansvarlighed. Jeg er spændt på at se resultatet af kommisionens arbejde - måske kommer det til at koste Mette Frederiksen noget politisk status (eller en rigsret), men vi må se...

Splittelsen i befolkningen ser jeg nok ikke som du. Tværtimod ser jeg et stort sammenhold. Der er selvfølgelig altid DF og NB, der forsøger at gøre alt til ‘dem og os’ - men det lykkes da ikke specielt godt i øjeblikket? Hvor ser du den store splittelse?

Abracadabra skriver:

Ja, det er noget rod med de mink... men det erhverv skulle jo lukkes og slukkes så hurtigt som muligt, så i mine øjne var det netop et udtryk for ansvarlighed. Jeg er spændt på at se resultatet af kommisionens arbejde - måske kommer det til at koste Mette Frederiksen noget politisk status (eller en rigsret), men vi må se...

Splittelsen i befolkningen ser jeg nok ikke som du. Tværtimod ser jeg et stort sammenhold. Der er selvfølgelig altid DF og NB, der forsøger at gøre alt til ‘dem og os’ - men det lykkes da ikke specielt godt i øjeblikket? Hvor ser du den store splittelse?

Nu er det ikke mig, du har citeret, men jeg vil gerne svare på det. Jeg er helt enig i, at minkerhvervet skulle lukkes, men jeg er meget uenig i måden, man gjorde det på. Man kendte til mutationen allerede om sommeren og kunne have gjort noget allerede der for at skaffe lovhjemmel. I stedet vælger man at bryde grundloven og lukke erhvervet i al hast i oktober og på en virkelig uskøn måde, hvor loven brydes flere gange af både regeringen og politiet. Man havde masser af tid til at gøre det på en ordentlig måde og respektere de love og regler vi har her i Danmark.

Som sagt minkerhvervet skulle helt sikkert væk, men jeg er chokeret over, at befolkningen er ok med, at grundloven brydes bare fordi, det er et erhverv, man ikke bryder sig om, det gik ud over. Når det er ok at bryde grundloven denne gang, så er det vel også næste gang af hensyn til sundheden, når det kommer til at gå ud over en mere populær befolkningsgruppe.

Omrking splittelsen så ser jeg den også. Naturligvis er det mest online lige nu, da man jo ikke kommer så meget ud, men folk er godt nok hurtige til at svine andre til i meget grove vendinger, hvis man enten ikke burer sig nok inde efter deres mening eller fra den anden side bliver der svinet til, hvis man blindt følger Mette. Jeg synes, tonen er blevet endnu grovere end tidligere. Man hører også talrige eksempler på folk, der bliver svinet til, hvis de ikke bruger mundbind selv om de er undtaget. Folk, der slår andre, kører indkøbsvogne ind i andre, hvis de mener folk er kommet for tæt på dem.

Min veninde er ikke længere på talefod med hendes forældre, da de ikke kunne acceptere hinandens synspunkter på, hvordan man skal opføre sig under coronaen. Og samme historie har jeg hørt fra andre familier

Anonym skriver:

Er jeg den eneste der føler jeg er lige på kanten til at knække over alt det her corona? Indtil ny synes jeg det er gået rimeligt, men nu føler jeg filmen er ved st knække for mig. Jeg føler mig halv deprimeret, stresset og træt. 
jeg er hjemme hele dagen hver dag, og hjemmeskoler min 6-årige. Når jeg ikke gør det, går jeg en tur eller ser tv. Jeg ser kun mand og børn og så derudover 2 familiemedlemmer... alle mine dage er ens og det hele flyder sammen. Jeg kan snart ikke finde på flere aktiviteter at underholde børnene med- de er ved at være trætte af gåture, cykelture og legepladser.. 

før alt det her følte jeg mig ofte ensom da jeg ingen nære venner har, men jeg dyrkede sport et par gange om ugen hvor vi havde et godt socialt fællesskab, og det var altid dage jeg så frem til og var ugens højdepunkter. Det var ligesom det der gav mig energi til resten af ugen, og der hvor jeg følte at jeg var en del af et fællesskab. Der var jeg bare glad. 

nu da der er forsvundet og jeg ikke snakke med andre end min aller nærmeste familie og absolut Intet indhold føler jeg har i min hverdag er jeg nået dertil hvor jeg føler mig voldsomt ensom, trist og træt. Min lunte er kort og jeg synes det hele er uoverskueligt... når jeg ser billeder på Facebook af andre som ses med deres venner og veninder kan jeg mærke jeg bliver jaloux, og den følelse bryder jeg mig ikke om... 

 

øv jeg synes det hele er træls for tiden... andre der synes det er ved at være hårdt? 

Jeg har det egentligt ok med at det er som det er. Men jeg er også introvert. Så jeg er heller ikke den, som går ud og fester, er sammen med venner konstant osv. Jeg har også måtte give afkald på min sport, men jeg ved, at den også er der, når der bliver åbnet op igen

Men jeg kan dog godt forstå, at det kan være hårdt for andre. 

Det, som påvirker mig mest, er folk som ikke kan overholde restriktionerne, som kommer med udmeldinger om Mette F, som skælder ud, er negative, mm.  

Jeg arbejder med risikogruppen, og en af de målgrupper, som vi passer på. Så vi bliver påvirket på arbejdet, hver gang der er restriktioner. Derfor bliver jeg irriteret, når jeg hører om folk, som kun tænker på dem selv, rejser, er ligeglade osv. 

Men jeg udtrykker mig ikke rigtigt til nogen udover min familie. 

Vi går desværre en hård tid igennem, men forhåbentligt er der lys for enden af tunnelen.

Jeg er også træt af corona, og det restriktioner den medfører - sådan helt ind til benet! Vi bakker naturligvis op om de tiltag som man er nødt til at foretage (vi har selv bekendte der har haft svære forløb med corona, og er endt i respirator), men det ændrer jo ikke på savnet til livet før corona. Jeg savner min familie helt enormt... Vi har en del familiemedlemmer i risiko-zonen, som vi stort set ikke har set siden marts sidste år. Resten har vi stort set heller ikke set siden i sommers. Mine børn græder nogle gange, fordi at de savner deres bedsteforældre, andre familiemedlemmer og venner (selvom vi forsøger at facetime ofte), og det gør så ondt (de er kun 2 og 4 år, og den mindste forstår slet ikke alt det her med corona). Jeg savner at tage dem med i legeland, osv. Vi venter nr. 3 til juli, og ved slet ikke hvad jeg skal forvente af min barsel i forhold til mødregruppe, babysvømning, mm. Når mine bedsteforældre f.eks. overhovedet at se maven, inden baby kommer? Er vi nødtvunget til at aflyse vores små drenges fødselsdag igen i år (til maj)? Tanken gør mig super ked af det på deres vegne. Vi er bestemt ikke dem der er hårdest ramt, og minder ofte hinanden om hvor privilegerede vi er (vi er sunde og raske, vores brancher er ikke ramt og min mand er endda lige blevet forfremmet, mm.), men savnet, særligt det til familie og venner, tynger os alle sammen.

Anonym skriver:

Det et en del screeninger der er lukket for. Jeg fik blandt andet en telefonkonsultstion i stedet for at blive tilset ordentlig hos min gynækolog - kontrol af keglesnit. 

Min søn der har diabetes hat i lang tid fået udskudt pumpenehandling fordi de nødvendige kurser ikke tilbydes. 

Så jo - vi mærker i hvert fald at vi ikke behandles og undersøges på normal vis.

Det under mig. 

Jeg skal til gyn næste fredag og have taget celleprøve. Der er der ikke lukket. 

Du er bestemt ikke alene, jeg går dog stadig på arbejde - men alle de restriktioner fylder, frygten fylder og alt i mit liv lige nu fylder.. ikke kun coronaens skyd..

men jeg tror det sætter alle under et enormt pres på enten den ene eller anden måde.. det kan ikke undgås man bliver påvirket af det, for det er en total ændring i vores daglige liv, gøre måde og væremåde.. 

jeg føler mig selv lidt mere en ensom og enormt presset i dagligdagen.. med arbejde i en børnehave, føler jeg man er i et krydspres mellem egne tanker, følelser, frygt og mm.. kontra at nej nej, vi skal forsætte med at holde åbent. Men vi står lige så meget, føler jeg i fronten som læge/syge/pleje personale.. hvorfor er vi så langt bag i køen til vaccine?