Temperamentsfuld kæreste

For nogle uger siden havde min kæreste og jeg et stort og spontant skænderi over en bagatel. Vi fik sagt nogle grimme ting og pludselig flyver han på mig, jeg kan faktisk ikke helt huske det. Men jeg har ondt i kravebenet bagefter. Jeg når lige at lægge vores søn (på et år), før det sker. Han ser det hele og græder meget. Han skubber mig ned i sengen og hælder derefter en hel flaske vand udover mig i hovedet. Det rammer også vores søn. Jeg er stadig meget chokeret og går med tanker om, om jeg skal forlade ham. Han har altid haft en voldsomt temperament og jeg kan også tale grimt, især ved søvnmangel. Men jeg er begyndt at blive bange for, om det kan eskalere? Vi har været sammen i 4 år, lignende er “kun” sket, når han er fuld, Det er som om han har to sider og vreden kan komme pludseligt.  Jeg kan ikke tænke klart, jeg har ondt i maven over det hele tiden og tænker især på vores søn. Og jeg giver delvis mig selv skylden, fordi jeg også var træt og provokerende, fordi jeg var uenig. Jeg synes bare ikke det kan retfærdiggøre det her? Nogen som har oplevet lignende situation?  

Min bekymring går også på, at han mener at det er mig som starter det og at det derfor ikke er hans skyld, men mig der opildner det. Hvis han kunne se at det var helt forkert og der ingen undskyldning var for at reagere sådan, ville jeg være mere rolig. Jeg har aldrig oplevet det så voldsomt før og så foran vores barn 

Anonym skriver:

Min bekymring går også på, at han mener at det er mig som starter det og at det derfor ikke er hans skyld, men mig der opildner det. Hvis han kunne se at det var helt forkert og der ingen undskyldning var for at reagere sådan, ville jeg være mere rolig. Jeg har aldrig oplevet det så voldsomt før og så foran vores barn 

Jeg vil anbefale dig at gå ind og læse på mødrehjælpens hjemmeside. 
De har gode artikler om vold i parforhold.

Du er i et voldeligt forhold. Ingen tvivl. Både fysisk og psykisk. 

og det er ligemeget om han er fuld. Fuldstændigt! 

Og det er aldrig dit ansvar om du bliver slået. Det er udelukkende hans. Hans valg at hælde vand udover dig. Hans valg at tage fat i dig! Uanset om du så stod og råbte lorte skid til ham. 

Man har ALTID et valg om at gå væk fra situationen. 

Lige nu lærer du din søn, at det er okay, at slå andre/hælde vand over dem, hvis man selv kan retfærdiggøre det. 

Du skal ikke have tanker om at forlade ham. Du BØR forlade ham. Tænk hvis det en dag, hvor det er din søn, som han kan give skylden for noget? 

Kære du

Du lever i et voldeligt forhold, som vil få meget alvorlige konsekvenser for både dog og din søn, hvis du ikke handler omgående. Du er allerede så nedbrudt i eget værd, at du betvivler om du selv kan have skyld i de overgreb du er udsat for.

Du kan søge hjælp, og det skal du gøre allerede idag. Kontakt mødrehjælpen, det lokale krisecenter eller familie. Nogen som kan støtte og vejlede dig til at handle - omgående.

Din kæreste er ikke “temperamentsfuld”. Han er voldelig, måske syg - han har før mistet kontrollen og han vil gøre det igen. Spørgsmålet er hvilken pris du er villig til at betale - og lade din søn betale?

Anonym skriver:

For nogle uger siden havde min kæreste og jeg et stort og spontant skænderi over en bagatel. Vi fik sagt nogle grimme ting og pludselig flyver han på mig, jeg kan faktisk ikke helt huske det. Men jeg har ondt i kravebenet bagefter. Jeg når lige at lægge vores søn (på et år), før det sker. Han ser det hele og græder meget. Han skubber mig ned i sengen og hælder derefter en hel flaske vand udover mig i hovedet. Det rammer også vores søn. Jeg er stadig meget chokeret og går med tanker om, om jeg skal forlade ham. Han har altid haft en voldsomt temperament og jeg kan også tale grimt, især ved søvnmangel. Men jeg er begyndt at blive bange for, om det kan eskalere? Vi har været sammen i 4 år, lignende er “kun” sket, når han er fuld, Det er som om han har to sider og vreden kan komme pludseligt.  Jeg kan ikke tænke klart, jeg har ondt i maven over det hele tiden og tænker især på vores søn. Og jeg giver delvis mig selv skylden, fordi jeg også var træt og provokerende, fordi jeg var uenig. Jeg synes bare ikke det kan retfærdiggøre det her? Nogen som har oplevet lignende situation?  

Jeg forstår slet ikke du kan være i tvivl. Ud med ham. Uanset hvem der startet et skænderi er der ALDRIG nogen undskyldning for at yde nogen former for vold mod andre. Heller selvom man er fuld. 

tænk på hvad du viser dit barn. “At det er ok at behandle dig sådan. For det gør far jo også”. 

Væk nu - mens du har selvtilliden og modet.

det der er tydeligvis et ydmygende, destruktivt og voldligt forhold.

Anonym skriver:

For nogle uger siden havde min kæreste og jeg et stort og spontant skænderi over en bagatel. Vi fik sagt nogle grimme ting og pludselig flyver han på mig, jeg kan faktisk ikke helt huske det. Men jeg har ondt i kravebenet bagefter. Jeg når lige at lægge vores søn (på et år), før det sker. Han ser det hele og græder meget. Han skubber mig ned i sengen og hælder derefter en hel flaske vand udover mig i hovedet. Det rammer også vores søn. Jeg er stadig meget chokeret og går med tanker om, om jeg skal forlade ham. Han har altid haft en voldsomt temperament og jeg kan også tale grimt, især ved søvnmangel. Men jeg er begyndt at blive bange for, om det kan eskalere? Vi har været sammen i 4 år, lignende er “kun” sket, når han er fuld, Det er som om han har to sider og vreden kan komme pludseligt.  Jeg kan ikke tænke klart, jeg har ondt i maven over det hele tiden og tænker især på vores søn. Og jeg giver delvis mig selv skylden, fordi jeg også var træt og provokerende, fordi jeg var uenig. Jeg synes bare ikke det kan retfærdiggøre det her? Nogen som har oplevet lignende situation?  

Han har overfaldt dig.. Jeg havde sku meldt ham, men først taget min søn og var skredet. 

Google voldsspiralen. 

Du lever i et voldeligt forhold. Både psykisk og fysisk. Du siger han har 2 sider og han kan ændre sig som lyn fra en klar himmel. Du siger han forsøger at sige det er din skyld ( du kan aldrig være ansvarlig for hans handlinger ). Dit forhold er usundt og jeg vil næsten love dig for at det kun bliver værre herfra. Pludselig er det oftere. Pludselig mere voldeligt. Pludselig er det ikke kun når han er fuld. En dag går det ud over din søn ( hvilket det allerede har gjort). Måske først om nogle år - når din søn går i børnehave og har lært nye bandeord han lige prøver af i et hidsigt øjeblik ( for det gør børn) - jo ældre de bliver jo mere tester se forældrenes tålmodighed. 

Hvad ville du råde en veninde til hvis hun levede i sådant et forhold? Ønsker du at din søn skal voksne op og tro at det er et normalt forhold? Det tror jeg ikke du gør - og derfor smutter du, så hurtigt du kan. 

Tak for alle svar. Han holder meget fast i, at det ikke var vold, men “bare” et skub. Det synes jeg ikke der var, men alligevel bliver jeg i tvivl og bange for at jeg overdriver og at I derfor skriver som I gør. Men jeg har meget ondt i maven over det, det var bare så langt over grænsen. Og ja som I skriver, hvad så når der kommer andre pressede situationer i fremtiden med enten mig eller vores søn