Er jeg forkert på den??

Naha skriver:

Ærligt så hvade jeg sat foden ned. 

 

Vi har lige haft en ligende situration her hjemme. (Min kæreste har arbejdet meget hjemme, så vi har spist morgenmad sammen) 

Det er selvfølgelig Fantastisk at have muligheden for at spise morcrn mad sammen, han er kaffe drikker, jeg rør det bare ikke, kan ikke lide smage. Men åbenbart laver jeg en skide god kaffe. Så jeg har i en lang periode lavet kaffe hver morgen til ham. En dag sagde jeg fra. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det, jeg kunne mærke jeg blev sur og gnaven over at jeg altid skulle lave kaffe. Det var så slemt at jeg nogen morgner rystede af raseri over det skide kaffe. 

Sagde det til ham, fortalt hvordan jeg havde det inden i mig, og at jeg følte der kom en kløft mellem os for jeg kunne virkelig mærke det hylede mig fuldstændig ud af den. 

Han er heldigvis så skide sød, så den seneste måned har han selv lavet kaffe, jeg har kun en gang gjordt det, det var fordi jeg fik lysten til at gøre lidt ekstra. Som netop kommer fra hjertet. 

 

Så jeg ville slå meget hårdt på at når det bliver hverdag kan mister man ligsom den er kærlighed der er i det, men hvis man gør det en gang imellem. Så kan man meget bedre vise kærligheden. 

Uden at ville beskylde din kæreste for bagtanker, så fik jeg også altid at vide af mine forældre at jeg var så god til at lave kaffe. Det var en fin måde at få mig til at lave den troligt hver aften snarere end pga reelle særlige evner 

Er han sød fordi han selv laver sin egen morgenkaffe???  Med mindre din mand har kognitive eller fysiske handicap, så er det vel ikke kogen større bedrift end som så, men blot helt almindelig adfærd?

Det jeg mente at han jo ikke ligsom ts' mand bliver skide hammende sur. Min kæreste var bare sådan "når ja der kan jeg godt se, jeg kan jo også sagtens lave min kaffe selv." 

Når man har været i et forhold hvor man blev manipuleret og holdt i kort snor, så er der det fantastiske at opleve at have fundet en mand hvor man kan sige fra uden at han får en til at få dårlig samvittighed, uden at man bagefter føler sig forkert fordi han sagde Fra. Deraf kommer at jeg har følelsen af han er sød når han ikke er på den måde. 

Pb18 skriver:

Uden at ville beskylde din kæreste for bagtanker, så fik jeg også altid at vide af mine forældre at jeg var så god til at lave kaffe. Det var en fin måde at få mig til at lave den troligt hver aften snarere end pga reelle særlige evner 

Borgene i hjemmeplejen elsker når jeg kommer, fordi jeg laver den gode kaffe. 

Høre ofte "neei så skal jeg have god kaffe her til morgen" når jeg er kommet for at hjælpe borgerne om morgnen. Nogen bliver overrasket først gang jeg er hos dem fordi jeg åbenbart laver det helt rigtige blandingsforhold 

Flere i min familie har sagt det, ink mine venner. Så tænker vitterligt ikke der er nogen bagtanker bag  

Se evt det jeg har skrevet oven over dette opslag 

SPARK.HAM.UD!!

Sikke dog en tåbe af en mand. Hvor er det sølle

Der er vel forhåbenligt INGEN voksne mennesker, som gør sådan? 

Man kan ikke forvente, at nogen skal opfylde et behov, når man er voksen. Man kan blive glad, hvis nogen kan/vil. 

I en voksen kærlighedsrelation, hvor man elsker hinanden som ligeværdige voksne og partnere, der tager man sig af sine egne behov - så som at gå i bad, vaske tøj og spise mad. Og kærlighed den er ikke bundet op på noget af disse behov. 

Et lille barn tror, at kærlighed er mad. Men lærer i løbet af barndommen, at kærlighed er en følelse som ikke er koblet op på den der giver mad eller dækning af basale behov. Det er det brud, som fører til “trodsalderen”. Hvor barnet får “irrationelle” følelsesudbrud, når forældren stiller krav til selvstændighed. Netop fordi barnet har sidestillet mad og dækning af basale behov med den trygge fornemmelsen og tror det er kærligheden. Det tager år at lære - men som voksen burde man have et helt andet perspektiv. 

kom væk... 

Naha skriver:

Det jeg mente at han jo ikke ligsom ts' mand bliver skide hammende sur. Min kæreste var bare sådan "når ja der kan jeg godt se, jeg kan jo også sagtens lave min kaffe selv." 

Når man har været i et forhold hvor man blev manipuleret og holdt i kort snor, så er der det fantastiske at opleve at have fundet en mand hvor man kan sige fra uden at han får en til at få dårlig samvittighed, uden at man bagefter føler sig forkert fordi han sagde Fra. Deraf kommer at jeg har følelsen af han er sød når han ikke er på den måde. 

 

 

 

Jeg håber at du og din mand er i et godt forhold. Og jeg er glad for at du oplever det som bedre end noget du tidligere har været udsat for. Men det er jo ikke en succes i sig selv. For mig lyder det til at forventningerne til et parforhold er ekstremt lave, hvis man opfatter det at en voksen mand ikke bliver sur over at skulle lave basale ting til sig selv, som noget positivt. At være en måned om at sige fra overfor noget som giver dig de følelser du beskriver ... at noget så småt kan fylde så meget ... det lyder på ingen måde særlig godt i mine øre ...

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg håber at du og din mand er i et godt forhold. Og jeg er glad for at du oplever det som bedre end noget du tidligere har været udsat for. Men det er jo ikke en succes i sig selv. For mig lyder det til at forventningerne til et parforhold er ekstremt lave, hvis man opfatter det at en voksen mand ikke bliver sur over at skulle lave basale ting til sig selv, som noget positivt. At være en måned om at sige fra overfor noget som giver dig de følelser du beskriver ... at noget så småt kan fylde så meget ... det lyder på ingen måde særlig godt i mine øre ...

Det fylder på ingen måde. 

Vi har det rigtig godt sammen, nu kommer det at man kan lide en anden person ikke af om man lave kaffe eller ej til den person. Der er jo en masse andre ting (både store men også små ting) som er gode der kommer med på den konto.  Alm i sidste ende er det der afgøre om man ønsker at være i forholdet eller ej 

Nu var dette bare en af tingene, og det er svært ud fra tekst at formulere sig på en måde hvor, en hver vil opfatte det 100% ens 

Ting jeg kan se, er at vi alle er enige i at Ts skal sige fra over for hendes kæreste og at det er kæresten som i sidste ende skal ændre sig og se tingene i et andet lys