Er jeg forkert på den??

Her i husstanden er det mig der handler.

Min kæreste skal altid have noget at spise når han kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen. Jeg har ikke samme behov og jeg kan spise hvad det end skulle være....jeg er ikke så krævende...

Men kæreste har en forventning om at jeg finder på hvad han skal spise..... Og jeg syntes det er mega svært at komme på noget der ikke er Frankbrød.... og han vil ikke have hvad som helst....

Jeg har sagt til ham at jeg gerne vil købe det for ham men at han altså selv må sende mig en sms med hvad han kunne tænke sig den pågældende dag da jeg ikke er tankelæser....

Men han vil så gerne hygge og være romantisk og mener at hvis han hver dag skal sige hvad han vil have så kommer det ikke fra mig og mit hjerte.... Når jeg så spørger ham hvad han vil have siger han bare hvad foreslår du...??...Og bliver irriteret og siger ikke noget til hvis jeg siger at det ved jeg ikke.

Det hænger mig efterhånden ud af halsen på mig at jeg hver dag skal lege gætteleg... Jeg har nok i at skulle passe mit arbejde og hente børn... Han bliver sur hvis jeg siger fra.

Så hvad mener I?? Hvordan gør I derhjemme med evt eftermiddagsmad??

Hvordan får jeg sagt fra så han forstår det??

Anonym skriver:

Her i husstanden er det mig der handler.

Min kæreste skal altid have noget at spise når han kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen. Jeg har ikke samme behov og jeg kan spise hvad det end skulle være....jeg er ikke så krævende...

Men kæreste har en forventning om at jeg finder på hvad han skal spise..... Og jeg syntes det er mega svært at komme på noget der ikke er Frankbrød.... og han vil ikke have hvad som helst....

Jeg har sagt til ham at jeg gerne vil købe det for ham men at han altså selv må sende mig en sms med hvad han kunne tænke sig den pågældende dag da jeg ikke er tankelæser....

Men han vil så gerne hygge og være romantisk og mener at hvis han hver dag skal sige hvad han vil have så kommer det ikke fra mig og mit hjerte.... Når jeg så spørger ham hvad han vil have siger han bare hvad foreslår du...??...Og bliver irriteret og siger ikke noget til hvis jeg siger at det ved jeg ikke.

Det hænger mig efterhånden ud af halsen på mig at jeg hver dag skal lege gætteleg... Jeg har nok i at skulle passe mit arbejde og hente børn... Han bliver sur hvis jeg siger fra.

Så hvad mener I?? Hvordan gør I derhjemme med evt eftermiddagsmad??

 

Hvordan får jeg sagt fra så han forstår det??

Hvis han ikke vil sige noget om  hvad han vil have, så må han jo spise det du har købt, længere er den vel ik? 

BAE skriver:

Hvis han ikke vil sige noget om  hvad han vil have, så må han jo spise det du har købt, længere er den vel ik? 

Jamen jeg kan risikere at han ikke vil have det og så bliver han sur og vil have noget andet.... 

Anonym skriver:

Jamen jeg kan risikere at han ikke vil have det og så bliver han sur og vil have noget andet.... 

Så havde jeg bedt ham om at købe det selv, eller give mig hvad du skal købe. 
Hvis han ikke kan være voksen og være taknemlig for det du gør for ham, kan han da gøre det selv... 
Bliver sur.. er han tre år gammel? 

Jeg ville sætte mig ned og tage en snak, for han forventer bare at du ved hvad du skal og gør hvad han vil have, sådan fungere tingene jo ikke, for du gider jo ikke..  Så en snak, når børnene sover. 

Anonym skriver:

Her i husstanden er det mig der handler.

Min kæreste skal altid have noget at spise når han kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen. Jeg har ikke samme behov og jeg kan spise hvad det end skulle være....jeg er ikke så krævende...

Men kæreste har en forventning om at jeg finder på hvad han skal spise..... Og jeg syntes det er mega svært at komme på noget der ikke er Frankbrød.... og han vil ikke have hvad som helst....

Jeg har sagt til ham at jeg gerne vil købe det for ham men at han altså selv må sende mig en sms med hvad han kunne tænke sig den pågældende dag da jeg ikke er tankelæser....

Men han vil så gerne hygge og være romantisk og mener at hvis han hver dag skal sige hvad han vil have så kommer det ikke fra mig og mit hjerte.... Når jeg så spørger ham hvad han vil have siger han bare hvad foreslår du...??...Og bliver irriteret og siger ikke noget til hvis jeg siger at det ved jeg ikke.

Det hænger mig efterhånden ud af halsen på mig at jeg hver dag skal lege gætteleg... Jeg har nok i at skulle passe mit arbejde og hente børn... Han bliver sur hvis jeg siger fra.

Så hvad mener I?? Hvordan gør I derhjemme med evt eftermiddagsmad??

 

Hvordan får jeg sagt fra så han forstår det??

Lad mig se om jeg forstår det korrekt..

Du passer (også) et arbejde

Du henter børn 

Du handler

Men din mand vil have at du hver dag skal diske op med et eller andet lækkert til EFTERMIDDAG? Det er mig ubegribeligt, eftermiddagsmad. Enten må han skisme selv yde, eller også må han undvære.

Det mig gerne hvis jeg har forstået noget forkert.

Hvis min mand bad mig om at diske op med en lækker eftermiddags snack hver dag, ville jeg ægte tro at det var for sjovt. Hvis han er sulten inden aftensmad, må han selv finde noget i køleskabet. Han er vel en voksen mand? 
Men det lyder jo til at han er godt vandt. Jeg ville sige at det var slut med at du stod for eftermiddags snacken og så må han lige mugge lidt over det ind til han finder ud af at det kan han godt selv finde ud af.

Herhjemme handler vi en gang om ugen og vil nogen have noget bestemt, så må de jo skrive det på indkøbslisten.

Derudover ville jeg bestemt forvente at min mand selv fiksede sin eftermiddagsmad/snack og blev han sur over manglende udvalg/min manglende kreativitet og nægtede at spise, så ville jeg nok tænke at så var han nok heller ikke mere sulten.

Så nej, du er bestemt ikke galt på den

Han er forvent, utaknemlig og barnlig. Han må da selv sørge for (sin egen) eftermiddagsmad.. 

Men han vil så gerne hygge og være romantisk og mener at hvis han hver dag skal sige hvad han vil have så kommer det ikke fra mig og mit hjerte...

HVAD helvede??!? Du har en stor fed manipulator i din husstand, sådan ca 6 år gammel. Du tillader den opførsel? For ellers bliver han sur? OG HVAD SÅ? Så må han da blive sur, alt det, han vil. Han tramper på dig, hver gang han dikterer, hvad du skal. Stop det. 

Problemet er nok også, at du tillader det, sig dog fra?!

What the fu.k

der er to muligheder

1. Du er en troll (beklager - det er ellers aldrig noget jeg ellers ville skrive, men altså CMON det er langt ude)

2. Din mand opfører sig som en 3 årig - ikke engang 4. Men 3 år og i trodsalderen. 
Han er dog ikke et barn så han manipulerer dig for vildt til at tro hans dybt igennem urimelige opførsel er det mindste ok. Jeg havde aldrig magtet leve under det. Er min mand sulten må han spise, og vi hjælpes af med at købe, finde på - ja everything! Skal han skide så tørrer han sig selv og han må også selv tage tøj på. De basale behov forventer jeg han kan. Hold nu op hvor langt ude. 
Det er det modsatte af romantik - det ville tænde mig helt og aldeles af. 
undskyld men altså ... stop det der. Lad ham ikke behandle dig sådan. Hvordan er han ellers - voksenbaby agtig all around ??