Anonym skriver:
Her i husstanden er det mig der handler.
Min kæreste skal altid have noget at spise når han kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen. Jeg har ikke samme behov og jeg kan spise hvad det end skulle være....jeg er ikke så krævende...
Men kæreste har en forventning om at jeg finder på hvad han skal spise..... Og jeg syntes det er mega svært at komme på noget der ikke er Frankbrød.... og han vil ikke have hvad som helst....
Jeg har sagt til ham at jeg gerne vil købe det for ham men at han altså selv må sende mig en sms med hvad han kunne tænke sig den pågældende dag da jeg ikke er tankelæser....
Men han vil så gerne hygge og være romantisk og mener at hvis han hver dag skal sige hvad han vil have så kommer det ikke fra mig og mit hjerte.... Når jeg så spørger ham hvad han vil have siger han bare hvad foreslår du...??...Og bliver irriteret og siger ikke noget til hvis jeg siger at det ved jeg ikke.
Det hænger mig efterhånden ud af halsen på mig at jeg hver dag skal lege gætteleg... Jeg har nok i at skulle passe mit arbejde og hente børn... Han bliver sur hvis jeg siger fra.
Så hvad mener I?? Hvordan gør I derhjemme med evt eftermiddagsmad??
Hvordan får jeg sagt fra så han forstår det??
Altså du skriver "min mand" men den opførsel, du beskriver, henleder mere tankerne på et møgforkælet barn, som der ikke bliver sat grænser for.
Eftermiddagensmad hos os er et fad med grove grøntsager/æbler/pærer og fx lidt nødder eller en skrive rugbrød hvis man er mega sulten. Altså noget, de voksne forbereder til et par dage af gangen og hvis ikke vi går nået det, så hjælpes barn og voksen. Og barnet smører sin egen rugbrød. Helt uden brok.
Det lyder fuldstændig skørt, at du skal bevise sin kærlighed gennem mad og gættekonkurrence. Og hvem har ærlig talt tid til at kokkerere et større eftermiddagsmåltid lige inden aftensmaden?
Sig fra! Du har job, børn og husholdning - øm end det ærlig talt lyder til at han med fordel kunne bidrage mere til børn og husholdning.
Vh.
