Abracadabra skriver:
Men i dag er da en hverdag? Så der er tirsdag, onsdag og tirsdag til at at finde løsninger.
Faktum er desværre jo også, at corona er kommet for at blive - indtil der findes en effektiv behandling eller en vaccine må vi indrette samfundet bedst muligt under de givne omstændigheder. Og hvis vi fortsætter nedlukningen, stopper lønningerne til skolelærerne, skraldemændene og lægerne på et tidspunkt. Ligesom vi rent faktisk løber tør for toiletpapir, kemoterapi og kartofler.
Så samfundet SKAL i gang. Og vi har aldrig været i denne situation før. Så det er vanskeligt at gennemskue den rigtige kurs.
JEG synes, at den nuværende taktik er god. Forældre er nødt til at kunne vende tilbage til produktionen (og hér mener jeg i virkeligheden bare tilbage i arbejde), for at Danmark kan overleve. Og samfundets behov er vigtigere end den enkelte borgers - fordi samfundet er ALLE borgere.
Så ja, det bliver svære måneder, lærerne har foran sig. Det er svært for os alle. Jeg er som læge da også bekymret. Men jeg ser et akut behov for at få samfundet i gang igen - ellers ryger vores muligheder for bl.a. kemoterapi eller ny dyr hjertemedicin. Arne kommer i øvrigt ikke på pension foreløbig. Ligesom special-området bliver opbevaring - hvor fanden er der egentlig en voksen?? Hun er blevet fyret i en kæmpe altomfattende nedskæring i det offentlige.
Så I har 3 hverdage. Brug dem fornuftigt. Så lover jeg at løbe hurtigt i mine kommende weekend- og aftennattevagter.
Ked af det, men nej vi har ikke tre hverdage - de indgår som 0 dage i vores årsnorm, arbejder jeg de her 3 dage, så skal jeg arbejde tilsvarende mindre frem til 1.7. og jeg tænker ikke det er nu, der er plads vi skal afspadsere når eleverne kommer.
Men udover det, tænker jeg slet ikke det er mig som lærer der skal finde løsninger. Det skal skolechef og skoleledelse og så skal jeg udfylde de rammer med nødundervisning (for det står klart med udmeldingen, at det ikke bliver "almindelig" undervisning børnene møder ind til) - og uden for, så er det tæt på verdens længste frikvarter
og jeg håber virkelig I forældre, hvis I har kritik sender det det rigtige sted hen og ikke straks skyder mod lærerne. For jeg spår, at jeg skal have langt flere børnetimer og derfor har langt mindre tid til forberedelse og kontakt med forældre. Eller for den sags skyld, at lave undervisning til de børn som bliver hjemme af forskellige årsager.
Men derudover, så synes jeg faktisk der spøjst, at vi i 2020 har så mange voksne der "kun" kan arbejde fra 8-16 hver dag - jeg har selv arbejdet fuld tid med to børn hjemme alene, for jeg lagde bare min arbejdstid på andre tidspunkter, undervisningsvideoer blev lavet om aftenen, forældrene blev svaret om eftermiddagen, da min mand kom hjem, nye sjove platforme blev afprøvet om søndagen, lørdagen kunne inddrages til undervisningsplanlægningen. Jeg havde selvsagt nogle ting, der var bundet til specifikke tidspunkter: møder med kollegaer og ledelse, opringninger til alle forældre, virtuelt med elever. Men alle var forstående, når der smuttede et barn med ind i samtalen.
Er det virkelig sådan at 80% af den danske befolkning kun kan arbejde mandag til fredag 8-16? Eller kunne man have tænkt i forskudte arbejdstider, i arbejde i weekenden osv. fremfor at nu se om det virkelig er rigtigt, at børn ikke smitter i dagtimerne?
Men udover det hvem lider mest økonomisk pt? Er det ikke de små forretningsdrivende, de mindre firmaer fx frisører, restauranter osv. Havde det ikke økonomisk været fornuftigt at åbne op for dem? En frisør er i kontakt med kunder, men kan bruge handsker, kunder kan have masker, der kan sprittes af mellem kunderne. Elever er ikke kunder, de går ikke efter en time, og så kan der rengøres, jeg kan ikke bære handsker og masker, for så skræmmer jeg unødigt. Så helt præcist, hvorfor er det nødvendigvis bedst for ALLE borgere, at man ikke tænkte i alternativer arbejdstider, få åbnet for noget af det som virkelig bløder penge? Men i stedet sender børn ud, mens mor frisør er der hjemme og... Ja hun går sgu nok ikke ud og køber en masse tøj, hvis det er det man håber.
Kriser om det er sundhed eller økonomiske bider sig selv i halen, for når vi står over for frygten for liv og for vores økonomi så springer vi ikke ud og forbruger - og ja her siger jeg noget som jeg ellers har svært ved at få over mine løber: en god økonomi kræver forbrug - vi kan producere nok så meget, hvis ingen køber det. Hvad vi køber af hinanden lige pt kunne være serviceydelser - så som Østrig få dog gang i det, og ikke i at sagbehandleren nu har 8 timer uden børn til at arbejde hjemmefra